SEO står for Search Engine Optimization
Eller på dansk søgemaskineoptimering. Nogle gange bruges formuleringerne: SEO optimering, søgeordsoptimering eller søgeoptimering også.
SEO betyder at optimere sin hjemmeside for at ligge øverst på Google. I andre lande er andre søgemaskiner også attraktive, men her i Danmark foregår de allerfleste søgninger på Google.
Google viser de sider på side 1, som er mest relevante for læseren ud fra det specifikke søgeord, læseren har søgt på. Og det er meget vigtigt for dine resultater, hvor højt du ligger. Maks. 5 % af dem, der søger på Google, klikker videre til side 2. Og selv på side 1 falder besøgstallene radikalt, jo længere nede på siden, din side er.
Google viser ikke din hjemmesides forside, men den specifikke underside, der handler om søgeordet. Derfor har du i princippet et utal af muligheder for at blive fundet på Google på alle mulige forskellige søgeord. Eneste forudsætning er, at du har tid til at gøre dig umage. For Google honorerer kvalitetstekstforfatning.
Du kan arbejde med SEO og dermed øge sandsynligheden for, at du opnår de attraktive pladser på Google på flere måder.
Jeg gennemgår nogle af de vigtigste her i SEO-guiden:
Søgemaskineoptimer med linkbuilding
Når andre websites linker til dit, sender det et signal til Google om, du har attraktivt indhold på din hjemmeside. Hvis de besøgende bliver lang tid på din side og klikker rundt på siden, bekræfter de Google i, at du er berettiget til din fine placering.
Levende sider gavner din søgemaskineoptimering:
Jo oftere du publicerer nyt indhold på din side, jo oftere kommer Google forbi og vurderer siden. Derfor gavner det din placering på Google, når du opretter nye sider og SEO-blogindlæg. Selvfølgelig under forudsætning af at du skriver godt indhold. Hvis du deler dine blogindlæg på de sociale medier, får du sikkert helt naturligt flere besøgende på din hjemmeside, og trafikken er med til at bekræfte Google i, at dit website er attraktivt. Derfor er blogs rigtig godt, hvis du gerne vil ligge højt på Googles søgemaskine.
Og der er endnu en grund til, at en blog er meget attraktiv, når du arbejder på at få trafik fra Google. Mange af de ord, folk søger efter, indikerer, at de er i deres researchfase og ikke i gang med at købe noget.
Og alle disse søgeord kan du med fordel skrive blogindlæg om. Således er dette blogindlæg skrevet ud fra spørgsmålet ”Hvad er SEO?”.
Google honorerer SEO-tekster med godt indhold
Når du skriver en SEO-tekst, skal du gøre dig umage med dit indhold, også kaldet content. Og du skal sikre, at Google tydeligt kan se, hvilket søgeord siden handler om. Derfor er det vigtigt, at du bruger det samme ord flere gange i brødteksten og gerne i dine overskrifter samt i sidens titel og description. Samtidig skal teksten være naturligt skrevet, for at kvaliteten er i orden. Derfor kan du med fordel bruge synonymer for søgeordet til en afveksling, ligesom du kan bruge relaterede søgeord og longtail søgeord (lange og meget specifikke søgninger) eller søgeformuleringer i din tekst. Altså ord, der har relation til søgeordet og indgår naturligt i teksten. De relaterede søgeord bekræfter Google i, at du har skrevet en god tekst og ikke bare en tekst, hvor du gentager det samme ord mekanisk for at blive honoreret af Google.
Læg en SEO-strategi og optimer dit SEO-arbejde
For at få succes med søgemaskineoptimering skal du arbejde ud fra en SEO-strategi. Derfor skal du først lave en SEO-analyse, hvor du finder de søgeord, du vurderer, er mest attraktive for dig.
Det kræver et søgeordsværktøj, hvor du kan se, hvor mange, der søger på et specifikt søgeord hver måned. Nogle ord er oplagte til de SEO-tekster, du vil sælge på. Det er de ord, man typisk søger på, når man leder efter en ydelse, man vil betale for. Eksempelvis ”SEO bureau”, ”SEO-priser”,”SEO-tekstforfatter” eller lignende. Søger man derimod ”Hvad er SEO?” eller søgeordsanalyse, er man typisk i sin researchfase og ikke fokuseret på at købe noget. Derfor er formuleringen ”Hvad er SEO?” ikke hensigtsmæssig til en salgsside, men til et blogindlæg.
For med blogindlægget ”Hvad er SEO?” kan jeg forhåbentligt få nogle besøgende ind, der undersøger, hvorfor SEO overhovedet er relevant.
Hvis du gerne vil have hurtige resultater på Google, kan du betale for Google Ads. Du kan eventuelt bruge ads i en periode, mens dine SEO-tekster arbejder sig frem på Google. Eller til at teste, hvilke søgeord, der bedst konverterer de besøgende til kunder.
Har du brug for support til SEO eller anden online markedsføring?
Det nærmeste vi i Danmark kommer en SEO-uddannelse er SEO Business Diploma på IBA i Kolding, der består af 5 undervisningsdage + sparring. De fleste, der arbejder med SEO har en kombination af forskellige SEO-kurser og årelang erfaring med SEO. Titlerne “SEO-konsulent”, “SEO-ekspert”, “SEO-tekstforfatter” er ikke beskyttede titler. Derfor er du nødt til at vide noget om SEO, så du kan stille de rette spørgsmål, når du undersøger hvilket SEO-bureau, der skal hjælpe dig med dit SEO-arbejde.
Vil du vide mere om onpage SEO, så du kan stille de rette spørgsmål, før du laver en aftale med et bureau, kan du læse min e-bog “Overhal konkurrenterne med SEO-tekster, der sælger”.
Husk:
Du får ikke et retvisende billede af, hvor godt din hjemmeside ligger på Google, når du tjekker dine søgeord på din egen computer. Med mindre du fjerner al din historik, husker Google tydeligt, hvilke sider du plejer at besøge, hvor i landet du opholder dig m.m. Derfor tror mange fejlagtigt, at de ligger bedre på Google, end de gør i virkeligheden.
Har du brug for et SEO-tjek af din hjemmeside, er du velkommen til at sende mig navnet på din hjemmeside + hvilke søgeord, jeg skal tjekke for dig.
Husk også: For at få succes med SEO, skal din hjemmeside rent teknisk være indstillet korrekt. Mange arbejder desværre forgæves for bedre placeringer på Google, før de finder ud af, at en teknisk fejl på hjemmesiden forhindrer de ønskede resultater. Derfor er det vigtigt, at din webudvikler også har forstand på søgemaskineoptimering.
Har du brug for et SEO-kursus, individuel SEO-rådgivning eller SEO-priser, er du velkommen til at ringe til mig på 27 12 11 14. Det første kvarter er gratis.