Majbritt var tjent hjem 10 gange på bare 1½ år
”Min hjemmeside har allerede solgt for 300.000 kroner til kunder, der har fundet mig på Google. Og prisen for tekst og rådgivning var 30.000 kroner.
Nu får jeg ca. en kunde om måneden via Google, og jeg har konstant kunder i min pipeline pga. hjemmesiden. Og næsten alle kunderne trækker på mig mere end en gang, så slutresultatet bliver mere end 300.000 kroner.
Teksterne viser, hvilken kvalitet jeg leverer, og at jeg har arbejdet med effektivitet i mange år. Det er også tydeligt, hvilken målgruppe jeg går efter, fordi teksterne inkluderer mine kunders ordvalg: Effektivitet, planlægning, struktur, spare tid og ambitiøs.
Og når jeg sælger effektivitet, skal sproget jo matche det. Derfor er der heller ikke noget sniksnak.
Nu har hjemmesiden en struktur, så det er let for kunderne at finde rundt: 1:1-forløb, kurser, bag om og referencer på hver sin underside. Samtidig kan jeg meget bedre dele relevante links og styre, at folk lander på de rette undersider. Blandt andet når jeg skriver opslag på LinkedIn.
Majbritt er nem at samarbejde med og vanvittig dygtig til at skrive, samtidig med at hun udfordrede mig. Især det sidste er vigtigt for os ejerledere, for vi har jo ikke nogen at sparre med in house.”
Michael Thygesen
Ejer, Work Efficiently
Supergodt, kort og kontant
“Majbritt holdt et supergodt oplæg om at få hjemmesiden til at sælge mere – ved at ramme målgruppen præcist.
Som den garvede SEO-tekstforfatter, hun er, fokuserede hun selvfølgelig på at skrive til Google samtidig, men ikke kun at skrive til Google.
Det var kort og kontant, og jeg er sikker på, at publikum kunne redigere deres egne tekster bedre med fokus på målgruppen bagefter, fordi Majbritt kom med så gode eksempler på at ramme de forskellige kunder.”
Søren Riisager
SEO-nørd, SEMO
En fordel, at Majbritt ikke er teknisk
“Da jeg snakkede med Majbritt første gang, var jeg i tvivl, om hun kunne skrive teksterne for mig, fordi det, jeg laver, er så nørdet. Men jeg kunne høre på de spørgsmål, hun stillede mig, at hun forstod essensen. Nu hvor vi næsten er færdige, synes jeg, at det ser rigtig fint ud, og jeg tror ikke, at nogen kunne have gjort det bedre.
Havde jeg skrevet selv, var teksterne blevet meget mere tekniske. Og mange af mine kunder er jo ikke lige så specialiserede som jeg selv. Majbritt skrev mine tekster på baggrund af grundige interviews, så det nu er tydeligt for andre specialister, at jeg kan løse de helt tunge opgaver, samtidig med at de knap så specialiserede kunder også kan forstå, hvad jeg kan hjælpe med.
Jeg tænker, at det ligefrem var en fordel, at Majbritt ikke havde den tekniske forståelse, for hun skrev kun, hvad der var relevant for målgruppen. Mens hun interviewede mig, kom jeg til at tænke grundigt over min egen virksomhed. Hun stillede nogle gode spørgsmål, og jeg blev igen og igen overrasket over mine egne svar. Blandt andet spurgte hun meget ind til min grundighed, fordi det er noget af det, min målgruppe vægter højt. Derfor er jeg selv begyndt at italesætte, hvor grundigt jeg arbejder, når jeg taler med nye kunder.”
Svenne Krap
Indehaver, Kracon ApS

Rammer målgruppen og viser min ekspertstatus
”Majbritt rammer målgruppen præcist med formuleringer som ”speede din dag op … ”, ”avancerede metoder”, ”overblik over data”, ”hurtigt og overskueligt”, ”imponere kolleger, kunder og samarbejdspartnere” og ”Når data er kongen, er evnen til at analysere data og præsentere resultatet vejen til magt.”
Et sprogbrug der også er let for mig at kopiere, når jeg selv kommunikerer med mine kunder.
På alle salgssiderne overbeviser Majbritt kunderne om min ekspertstatus ved at omtale mig som ”en af Danmarks førende eksperter i Microsoft Office 365”. Så overbevisende kunne jeg aldrig have beskrevet mig selv. Men Majbritt har jo den professionelle tilgang, og jeg har praktisk talt ikke ændret noget i teksterne, og nu overbeviser de min målgruppe om at tage fat på mig.
Majbritts viden om kundetyperne giver mig en sikkerhed i, at det er rigtigt kun at kommunikere til én målgruppe. Andre kunder er også velkomne, men min markedsføring skal ikke målrettes efter dem. Det gør jo hele hjemmesiden meget mere præcis.”
Tue Hellstern
Indehaver, Office 365 Eksperten

Færdig med at skyde med spredehagl
“Jeg fik en stor sidegevinst, da Majbritt skrev mine hjemmesidetekster. Nemlig en afklaring af min egen målgruppe, så nu er jeg færdig med at skyde med spredehagl, og stilen på hele hjemmesiden er mere clean. Jeg havde ikke troet, at den del ville få så stor betydning.
Måske kunne jeg selv bedre lide den gamle stil, men det handler jo om min målgruppe. Skulle jeg have skrevet selv, ville jeg ikke have skrevet nok om, hvad jeg kunne, og teksterne ville ikke sælge. Men tekster skal jo have en vis længde for at blive fundet af Google, og allerede få uger efter siden var blevet publiceret, lå jeg på side 1 med hele to ord.
Jeg tror også, at det sælger bedre, at kunderne kan se detaljeret, hvad jeg kan. Selv de kunder, der har fået mig anbefalet, bliver jo også påvirket af de gode tekster.
Mange selvstændige prøver at lave deres markedsføring selv, og de får jo ofte en midlertidig løsning. Netop fordi jeg selv er grafiker, kunne jeg ikke finde på at skrive teksterne selv. For jeg ved jo, at vi, der arbejder med markedsføring, har hver vores kompetencer. Og på længere sigt er det jo godt givet ud, for nu har jeg en hjemmeside, der kan arbejde for mig mange år frem.”
Vivi Høy Frølich
Indehaver, Freqens

Tydeligt, hvorfor kunderne skal vælge mig
”Jeg fik lavet en helt ny hjemmeside og skiftede firmanavn samtidig, fordi jeg fremover vil supplere mine bureaukunder med flere firmakunder. Det krævede en anden markedsføring, og jeg ville gerne betale for, at det blev gjort ordentligt – og på én gang.
Nu er budskabet skåret helt ind til benet, og det er blevet tydeligt for kunderne, hvorfor de skal vælge mig. Majbritt fik fat i en masse fordele, vi kunne slå på, og jeg ville aldrig have kunnet skrive teksterne lige så godt selv – eller have haft modet til det.
Resultatet er blevet rigtig godt, og teksterne afspejler mig både som person og fagperson, og jeg har fået meget ros for hjemmesiden. Den er struktureret, og det er tydeligt for kunderne, hvordan et samarbejde foregår, og det er vigtigt for netop min målgruppe.
Alle kan kalde sig oversætter. Og mange oversættere er bange for at snævre deres felt ind, fordi de frygter at gå glip af kunder. Men jeg tjener mere ved, at jeg tør sige, hvad jeg er god til. Det gør det også lettere for kunderne at huske mig mange år frem. Og det speciale fremgår tydeligt af den nye hjemmeside.”
Susan Murphy Lamprecht
Oversætter, MURPHY TECHNICAL TEXT

4 store nye, kunder på 3 måneder
“De første 3 måneder efter min nye hjemmeside blev lanceret, fik jeg 4 nye kunder fra den.
Flere af kunderne havde fundet min hjemmeside på Google. Måske dem alle. Og fordi teksterne er målrettet min kundetype og besvarer kundetypens spørgsmål, er de klar til at købe et betalt rådgivningsmøde med det samme. De fleste opgaver ligger mellem 100.000 og 500.000 alene det første år. Herefter plejer kunderne at vende tilbage med opgaver løbende, så det bliver til rigtig mange penge.
Før Majbritt begyndte at skrive, holdt vi en turbodag, hvor vi planlagde strukturen for hjemmesiden.
Vi gennemgik hvilke søgeord, min nye hjemmeside skulle SEO-optimeres mod, og hvilke ydelser der skulle skrives ind på den. Uden så grundig en strategi havde jeg ikke turdet investere tid og penge i hjemmesiden efterfølgende, og den grundighed har sparet mig for mange konsulentkroner og tid bagefter. Hvis vi ikke havde haft tiden til det, havde jeg formentlig også valgt nogle forkerte søgeord, som eksempelvis ”indretning”. Men med det ord skulle jeg konkurrere mod store firmaer, og samtidig ville jeg tiltrække de forkerte kunder. I stedet valgte vi de mere præcise og snævre søgeord. Så selv om færre søger på ”kontorindretning” og ”klinikindretning”, er det bedre søgeord, fordi jeg går efter erhvervslivet.
Fordi Majbritt kender min kundetype så godt, kunne hun skrive teksterne præcist. Nu rammer de ikke mig, men mine kunder, og det er jo det, de skal. Blandt andet har hun skrevet meget tydeligt, hvordan jeg løser opgaverne, og hvad kunderne skal. Og den proces gennemgår jeg nu også i telefonen, hvis der er brug for det.
Jeg har fået øjnene op for værdien af at outsource og bruge min tid der, hvor jeg tjener penge i stedet for at skrive hjemmesidetekster selv. På en god dag tror man måske at man kan selv. Men det tager jo lang tid og giver heller ikke det samme resultat.”
Lone Lings
Rumdesigner, Implacement

Solgte en ny hjemmeside efter en uge
“En uge efter min nye hjemmeside blev lanceret, solgte jeg en hjemmeside og en vedligeholdelsesaftale til en kunde, der tidligere havde takket nej, men han var blevet overbevist om, at jeg skulle løse opgaven, på grund af hjemmesiden.
Min nye hjemmeside gør, at kunderne bedre kan se, hvem jeg er, og at jeg driver en seriøs virksomhed. Blandt andet fordi jeg har skrevet mine kunders sikkerhed ind i mine hostingaftaler, og fordi teksterne er så gennemtænkte, er der ikke noget at tage fejl af. Undervejs blev jeg tvunget til at tage stilling til, præcis hvad kunderne kunne forvente i samarbejdet med mig. Det har klart gjort mig mere professionel.
Mens vi arbejdede med hjemmesiden, kom jeg også tættere på min målgruppe. Selv om jeg indledningsvis syntes, at det var irriterende at indsnævre min målgruppe, er jeg nu glad for, at jeg har besluttet mig for, hvilke kunder jeg primært vil gå efter. Nu har jeg truffet en velovervejet beslutning, og jeg kan lettere ramme én type end skyde med spredehagl, som jeg gjorde før.
Så jeg fik, hvad jeg havde brug for og mere til, og jeg har kun ændret meget lidt i teksterne. Nu fremstår jeg professionel, hjælpsom og venlig. Og flere har allerede givet udtryk for, at de kan se, at det er mig.
Fra min tid på bureau ved jeg, at det grafiske design, som jeg selv kan levere, ikke er noget værd uden gode tekster og overskrifter. Så da jeg blev selvstændig, vidste jeg, at jeg ville købe hjælp til teksterne, og at jeg ville vente, til jeg havde råd til at hyre den bedste.
Jeg stillede ikke spørgsmål til, om Majbritt var sine penge værd, for jeg havde hørt flere steder fra, at hun var god. Hun kunne både rådgive mig om den rette kundetype, lave en SEO-analyse og skrive fantastiske SEO-tekster. Alt det, jeg synes er vigtigt, under én hat.
Med klippekortet kunne jeg få den rådgivning, jeg havde brug for undervejs, og jeg kunne selv holde øje med, hvor lang tid jeg havde tilbage, og vælge, hvordan jeg ville bruge tiden. Og fordi jeg kunne bruge klippekortet fleksibelt, kunne vi også drøfte flere aspekter af min virksomhed undervejs. Eksempelvis hvad jeg skulle skrive ind i mine handelsbetingelser.”
Tine Appel
Webdesigner, Appel Design

Skulle have hyret Majbritt fra start
”Jeg har kendt Majbritt siden 2012, så jeg vidste, at hun var den bedste. Det tænker jeg stadig, selv om hun ikke er billig. Men nu har jeg investeret i en kvalitetshjemmeside, der kan arbejde for mig i mange år. Det skulle jeg have gjort fra starten, for så havde jeg forkortet en lang, tung proces til et forløb på omkring en måned. Inkl. opsætning hos grafikeren.
Jeg havde været i kontakt med firmaer, der sagde, at de kunne lave en hel hjemmeside til 5.000 kroner. Men jeg tror ikke, at de kunne have lavet hjemmesiden meget bedre end mig selv. Og når man ikke betaler for kvalitet, glemmer man jo hurtigt, hvad man har sparet. Og man har stadig den dårlige kvalitet.
Det er en fordel med en tekstforfatter, der både arbejder med hjemmesider og nyhedsbreve, for det gør det lettere for mig at få den samme røde tråd og ramme målgruppen præcist gennem al min markedsføring. Så nu hvor hjemmesiden er færdig, er vi gået i gang med en freebie, så jeg kan få læsere til mit nyhedsbrev.
Majbritt er jo møgirriterende og udfordrer mig hele tiden. Også i forhold til hvad min freebie skal handle om. Så nu laver jeg en freebie om, hvordan seniorer kan løbe børnebørnene trætte. Det er en bedre ide end mit første forslag, og samtidig rammer vi målgruppen rigtig godt.”
Kåre Sundmark
Foredragsholder

Hele hjemmesiden blev bedre
“Jeg vidste godt, at Majbritt er effektiv og professionel. Alligevel blev jeg overrasket over, hvor hurtigt hun afleverede mine nye SEO-tekster, og at hun havde fanget så præcist, hvordan de skulle skrives. Det var mikroskopisk, hvad jeg ville have rettet.
På min gamle hjemmeside havde jeg selv skrevet teksterne, og dengang fik jeg aldrig kunder via hjemmesiden. Det gør jeg nu.
Og nu bliver læserne på min hjemmeside i dobbelt så lang tid, og antallet af nye besøgende er mere end fordoblet.
Selv om jeg stort set ikke selv gør noget i forhold til Google, ligger flere af mine attraktive søgeord på side et, og jeg sælger for 70-80.000 kroner til nye kunder, der finder mig på Google. Hvert år. Og de er meget tæt på at købe, når de ringer.
Jeg leverer klassiske videoer, som kunderne kan have glæde af i mange år – og ikke eksperimenterende videoer, der ”spræller”. Det afspejler teksterne nu. Derfor ved kunderne, hvad de køber og bliver tilfredse.
Det var en kæmpe lettelse, at så stor en del af det grundlæggende arbejde med hjemmesiden var lavet, og jeg fik mere tid og overskud til at justere de andre detaljer med blandt andet foto og video, så den samlede hjemmeside blev bedre.”
Kira Paulli
Indehaver, Pixiweb

Folk forsvinder jo efter 3 linjer, hvis man keder dem
”Jo mindre opgaven er, jo vigtigere er det at fange læseren med et præcist budskab. Jeg har jo ikke svært ved selv at skrive 10 sider om teknik, men havde brug for hjælp til at opsummere og fremhæve essensen.
Jeg kontaktede Majbritt Lund, fordi jeg havde brug for en ekstern tekstforfatter til at stille de rette spørgsmål, fange budskabet og formulere det. Netop for at ikke-teknikere kan forstå, hvad jeg kan hjælpe med.
For folk forsvinder jo efter tre linjer, hvis man keder dem.
Det var et kæmpe plus, at Majbritt også hjalp mig med sparringen af min virksomhed og fik mig til at sætte mine timepriser op med 300 kroner. Der var ovenikøbet tid til overs til et nyt koncept.”
René Nygaard
Indehaver, 2R DATA

Nye placeringer på Google tiltrækker flere
“Efter vi har fået en ny hjemmeside, er der kommet en rød tråd gennem vores markedsføring.
Den fanger bare på en helt anden måde og er blevet supergod. Både teksterne, som Majbritt har skrevet og den måde, den er sat op på.
Vi har fået meget lettere ved at få møder med nogen, vi ellers ikke kunne få møder med. Folk tjekker jo altid hjemmesiden.
Vores nye placeringer på Google gør, at vi tiltrækker mange flere massører end før. Det store rekrutteringsgrundlag gør, at vi nu bedre kan håndplukke de bedste massører til vores kunder.”
Jesper Glæemose
Direktør, Augustinus Care

Købsprocessen blev forkortet med Majbritts tekster
“På få uger skrev Majbritt 7 tekster til min hjemmeside. Det ville have taget alt for lang tid for mig selv at skrive dem.
Og på den her måde kom teksterne ud og arbejde for mig med det samme. Både i forhold til at sælge mig via hjemmesiden og i forhold til at blive fundet af Google. Og de spiller sammen og linker til hinanden. Samtidig kan jeg bruge skrivestilen som skabelon, nu hvor jeg selv skriver SEO-optimerede blogindlæg.
Jeg kan mærke, at potentielle kunder ikke længere stiller spørgsmål ved min baggrund, som de gjorde før, fordi det står så tydeligt på hjemmesiden.
Samtidig går der nu kortere tid, fra de viser interesse, til de beder om et konkret tilbud, så jeg kan jo se, at de lange tekster virker for min målgruppe. Ligesom Majbritt sagde at de ville gøre.”
Dorthe Søgaard
Indehaver, evocon

Majbritt pralede på mine vegne, og nu siger hjemmesiden WOW
“I dag fremstår jeg i højere grad både seriøs og erfaren, og tekst, billeder og grafik arbejder sammen.
Før havde jeg en hjemmeside, hvor jeg selv havde skrevet teksterne, og den sagde bare ikke WOW, som min nye hjemmeside gør. Jeg havde ikke selv tænkt, at det var nødvendigt at få en til at skrive mine tekster, men jeg fik Majbritt anbefalet, og det var med god grund. Jeg ville aldrig selv have kunnet skrive teksterne lige så skarpt.
Majbritt fangede essensen og foldede den ud, så jeg nu virker mere hardcore. I jantelovens Danmark kan det være svært at beskrive sig selv som ekspert, men mine kunder vil have en konsulent med ekspertstatus, så det skal jeg jo have. Det var meget nemmere for mig at acceptere, at Majbritt pralede på mine vegne i teksterne, end hvis jeg skulle gøre det selv, for jeg ville have været mere beskeden.
Majbritt skrev blandt andet, at jeg leverer ”excellente resultater” og har uddybet, hvordan min profil er unik i Danmark. Nu møder jeg mine kunder i deres øjenhøjde, samtidig med at jeg er tro mod mig selv.
Før vi gik i gang, undrede jeg mig over, hvor lang tid Majbritt estimerede til opgaven. Men det var jo en hel proces, hvor vi indledte med at lægge en strategi, og det var guld værd. Derfor undrer jeg mig ikke mere over tidsforbruget.”
Susie Wagner
Indehaver, Infocura

Fordel med et lille firma
“Vi har brugt Majbritt Lund i flere år. Med et klippekort på 50 timer har jeg ro i maven. Nu ved jeg, at jeg får løst mange opgaver til en fornuftig pris.
Majbritt har altid fokus på målgruppen, og det betyder jo meget, om et sprogkursus skal sælges til private eller til forretningsfolk.
Hele vejen igennem fokuserer hun på, at teksterne og resten af hjemmesiden skal lede kunden hen mod et køb, og at det skal være så let som muligt for læseren at blive kunde.
Jeg valgte Majbritt, fordi hun er troværdig, og fordi det er en fordel for mig at bruge et lille firma og have den direkte kontakt. Som direktør i sit eget firma har hun jo et stort ansvar for, at alle kunder er tilfredse.”
Susanne Gram Larsen
Kommunikationschef, Studieskolen
Jeg kan varmt anbefale Majbritt
”Jeg er overordentlig tilfreds med resultatet af min hjemmeside og kan varmt anbefale Majbritt Lund til alle, der har brug for holdbare, søgemaskineoptimerede hjemmesidetekster.
Majbritt spurgte ind til mit virke med en række skarpe spørgsmål for at afdække, hvilke af mine kompetencer vi skulle fokusere på og hvordan vi skulle præsentere dem. Hun forfattede teksterne, som vi sammen justerede, så de ”lyder som mig” og samtidig tager det nødvendige hensyn til SEO. Majbritt gav gode råd og kom med konkrete forslag, bl.a. omkring prispolitik og fordelene ved at have en åben prisliste. Det har været en stor hjælp for mig med kvalificeret sparring.”
Henny Jensen

Solgte for 111.000 kroner gennem mails
”Selv om jeg nu er blevet meget bedre til at sælge gennem nyhedsbreve og kan genbruge meget af det, jeg har lært, vil jeg stadig have Majbritt ind over næste gang.
Hun er skarp, og hver gang vi har gennemgået mine nyhedsbreve, er hun kommet med mange pointer på kort tid. Og selv enkelte guldkorn kan jo være det hele værd.
Oprindeligt ville jeg have sendt nyhedsbrevene mere koncentreret over en kortere periode. Men min målgruppe kan godt lide, at tingene foregår stille og roligt, og det er en proces for dem at komme frem til, at de skal med på forløbet. Så ved at forlænge kampagneperioden fik de bedre tid til at overveje det.
Det gjorde en kæmpe forskel, at vi lagde hele strategien på én gang. For derfor kunne vi bevidst begynde kampagnen med cases, der kvalte de blødere forbehold som ”jeg er sikkert ikke målgruppen”, og afslutte med det afgørende forbehold, som prisen klart er.
Normalt aftaler jeg med mine kunder, at jeg kan bruge sætninger fra deres evalueringer i min markedsføring. Den her gang interviewede jeg dem i stedet, og det gav ekstra meget, at jeg havde planlagt specifikt, hvilket forbehold jeg skulle spørge ind til. Fremover vil jeg løbende notere forbeholdene, når jeg opdager dem, så jeg er bedre forberedt til kommende kampagner.”
Jane Kudsk
Co-founder og cand.techn.al., Triba

Åbningsraten steg fra 37 % til 46%
”Efter Majbritt er begyndt at skrive vores nyhedsbreve – og komme med ideer til indhold – er åbningsraten steget fra 37,3 % til 46,7 % – målt på gennemsnittet af nyhedsbreve sidste år og de første 5 nyhedsbreve, hun har skrevet for os.
Stilen er ny og helt anderledes, og nyhedsbrevene er mere kreative. Majbritt har bl.a. skrevet emnelinjer som: ’Hanne Boel eller bowling?’ og ’Butterfly og lange kjoler til årets firmajulefrokost?’
Hun har skaffet gode citater fra mange af vores tilfredse kunder, som vi kan også kan bruge i vores øvrige markedsføring. Citaterne profilerer os meget bedre end vores egne ord, og vi ville være alt for ydmyge til at sige det samme om os selv.
Citaterne sikrer også, at der kommer en god historie i nyhedsbrevene, så de er interessante at læse. Før skrev vi mere ”god sommer” eller ”det er længe siden, I har hørt fra os”, men Majbritt tænker jo meget mere strategisk og bruger call-to-actions på en helt anden måde.
Majbritt er en terrier, der ”jagter” os, så vi får tingene gjort. Herudover er kommunikationen dejlig direkte, og hun er god til at sætte sig ind i vores forretning.
Med hende på holdet får vi nu vores nyhedsbreve ud kontinuerligt, og det er en stor lettelse ikke at skulle sidde og skrive nyhedsbrevene selv.”
Morten Grunk
Indehaver, Grunk Event Firmajulefrokost

Kompromisløs pitbullterrier med ekstremt godt blik for e-mailkampagner
“Jeg troede ikke, at jeg havde brug for rådgivning. For jeg er selv journalist og vidste overordnet set, hvad jeg ville med min kampagne. Men Majbritts rådgivning gjorde min kampagne meget skarpere.
Hun har et ekstremt godt blik for, hvad der virker i nyhedsbreve og e-mailkampagner og rådgav også ud fra mit produkt og min position i markedet. Hvor jeg havde troet, nyhedsbreve primært handlede om ord og skrivestil, fokuserede hun i stedet på retning, budskab og rød tråd – gennem hele kampagnen.
Derfor har jeg nu en kampagne med en pop up på hjemmesiden + 9 mails, hvor alt indholdet fører hen til den videotype, jeg vil sælge gennem kampagnen.
2 ting gjorde en særlig forskel: I mit udkast lovede jeg en stor rabat til læsere, der skrev sig op til mit nyhedsbrev, og jeg forsøgte at sælge to forskellige typer videoer.
Selv om nye læsere stadig får rabatten, er det ikke længere det, jeg lokker med. Nu gør jeg dem i stedet nysgerrige på, hvilken type video det er vigtigst at have på sin hjemmeside. Så nu rammer jeg flere potentielle kunder. Samtidig flytter jeg fokus fra rabat til den kvalitet, jeg står for, hvilket styrker kontakten med de kunder, jeg kan få et langvarigt samarbejde med – fremfor rabatjægere.
Oprindeligt havde jeg både skrevet om videoer til employer branding og kundecases, fordi jeg kan promovere mig selv som den gode interviewer her. Men Majbritt udfordrede mig på, at virksomheder med få eller ingen ansatte kunne få det indtryk, at de ikke var min målgruppe. Så nu fokuserer jeg kun på kundecasene, for de er relevante for alle virksomheder. Og mit budskab er klarere, når jeg holder mig til en videotype hele vejen igennem.
Nu er fokus også kun på, hvordan jeg laver videoerne, hvad kunderne får ud af dem, og hvad de skal forberede ifm. et samarbejde. Ikke hvordan de laver videoer selv.
Majbritt kom både med mindre ændringsforslag og udfordrede mig på det, der ville være besværligt at ændre, og hun er en kompromisløs pitbullterrier. Men alle forslagene havde deres berettigelse, og selv om jeg har været selvstændig i 15 år, er det her min første kampagne, som, jeg tænker, er blevet virkelig god.”
Mikael Johnsen
Indehaver og videoproducent Click Film ApS

Forstod mit særlige take og mine kæpheste
”På 2 timer fik jeg overblikket og en konkret plan for mine nyhedsbreve, og jeg kunne jeg gå i gang med det samme, fordi Majbritt er så struktureret.
Selv om samtalen primært handlede om mine nyhedsbreve, blev jeg også udfordret på andre emner. For Majbrit sikrede sig, at det, jeg sætter i gang, skal være en god forretning. Derfor kom vi hele vejen rundt om min virksomhed. Særligt det produkt, jeg vil sælge i nyhedsbrevene, og min målgruppe.
Selv om jeg er selvstændig rådgiver og underviser i B2B-salg og god i skriftlig kommunikation, havde jeg brug for en faglig sparringspartner. At skrive nyhedsbreve er en anden disciplin end for eksempel at holde et salgsmøde — her kan jeg ikke aflæse kundens reaktioner, stille afklarende spørgsmål og tilpasse kommunikationen.
Derfor havde jeg brug for sparring fra en ekspert, i hvad der virker og hvad der ikke gør.
Majbritt var god til at sætte sig ind i min virksomhed og forstod mit særlige take og mine kæpheste. Derfor kunne jeg 100 % tage imod hendes råd, og jeg vil klart anbefale hende til andre vidensselvstændige.
På de 2 timer gennemgik vi også, hvordan jeg kunne styrke min leadgenerering og hvilke call to actions, jeg kunne bruge – for at ramme læsere med forskelligt engagement.
Eksempelvis at få læserne til at svare på et eller få simple spørgsmål, så jeg lærer dem bedre at kende. Eller at holde en konkurrence om et af de produkter, jeg gerne vil sælge i stedet for kun at køre salgskampagner.
Umiddelbart efter mødet var jeg klar til at lave en ny salgskampagne. Min liste havde ikke hørt fra mig længe, så Majbritt foreslog at jeg ventede lidt med at sælge.
I stedet anbefalede hun, at jeg først varmede listen op ved at dele mine 8 salgsgreb – én i hver sin mail. Udover at det formentligt får flere til at købe, fremmer det også min ekspertstatus.”
Marie Gregersen
B2B-salgstræner og rådgiver
Vil stærkt anbefale Majbritt. Effektivt og meget præcist
”Efter én rådgivningssession skrev jeg en kampagne på 5 nyhedsbreve på den samme tid, som jeg normalt bruger på at skrive et enkelt nyhedsbrev.
For første gang har jeg også skrevet et kampagneelement ind. Nemlig at læserne skal booke en gratis samtale om at få styr på deres kalender – for at jeg får den direkte kontakt, så nogle af dem forhåbentligt køber flere samtaler. Kampagneelementet gør også, at alle nyhedsbrevene handler om det samme emne, selv om vinklerne er forskellige. Og fordi de fører hen til det samme, er budskabet nu kort og klart.
Samtidig har jeg fjernet alle andre links, fordi jeg ikke skal sende mine læsere andre steder hen, og de skal fokusere på den ene ting, jeg vil have dem til.
Derfor vil jeg stærkt anbefale et samarbejde med Majbritt Lund, hvis du har behov for at spidse pennen og få nye greb til din markedsføring. Effektivt og meget præcist.”
Birgitte Glifberg
Indehaver og proceskonsulent, GLIFBERG PROCESSER

Autoresponderen gav hurtige resultater
”Jeg er glad for, at jeg fulgte Majbritts råd og valgte en mailserie. Nu er arbejdet lavet én gang, og det fungerer så godt.
Majbritt hjalp mig med strategien og rækkefølgen for indholdet, og hvornår læserne skal gøre hvad. Og den grundige strategi er jo vigtig, så man ikke spilder sin tid og laver fejl.
Og autoresponderen gav hurtigt resultater.”
Laila Nygaard
Indehaver og grafiker, Nygaard Grafisk

100 gange mere værd, at Majbritt var med fra starten
”Uden Majbritts rådgivning havde jeg sikkert sendt et eller to nyhedsbreve for at minde læserne om, at jeg eksisterer. Men jeg kunne ikke finde ud af, hvad læserne skulle have ud af mit nyhedsbrev.
Derfor bookede jeg få sessioner med to primære mål: at få vækket min liste igen og lære, hvordan jeg tænker kampagneelementet ind i mine nyhedsbreve. Også fremover. For det tager som regel lang tid at beslutte sig for at få lavet en video, da det også kræver noget af kunderne selv. Så det er vigtigt, at de hører fra mig flere gange, før de tager stilling.
Jeg havde svært ved at finde ud af, hvad jeg kunne få mine læsere til at gøre, der krævede mindre af dem end at købe. Og vi planlagde en kampagne med 4 mails, hvor jeg delte viden og kundecases og opfordrede læserne til at booke en gratis rådgivningssession om, hvordan de kunne bruge video i deres markedsføring.
Hvis Majbritt ikke havde været inde over min nyhedsbrevsstrategi fra starten, havde jeg skrevet i blinde og uden et konkret mål. Det ville have resulteret i, at jeg skulle skrive det hele om, hvis jeg kontaktede hende bagefter. Så det var 100 gange mere værd, at hun var med fra starten.I stedet fandt vi frem til et realistisk mål, og jeg skrev udelukkende nyhedsbreve, der arbejdede hen mod det mål.
Den strategi kan jeg også bruge fremover. Og når jeg har én fokus, er det meget lettere at skrive noget konkret og tage stilling til, hvad der skal med, og hvad der skal sorteres fra.
Samtidig var der forbløffende få, der afmeldte sig nyhedsbrevet, fordi jeg delte værdi. Så nu har jeg mod på at skrive nyhedsbreve regelmæssigt og lave et par kampagner om året.
Selv om jeg kun har omkring 200 læsere på mit nyhedsbrev, bookede 5 læsere en session, og jeg regner med et samlet salg på 20.000 kroner på den korte bane. Det er en fin bonus på et forløb, der primært var en læreproces og en genaktivering af en ikke-plejet liste. Så jeg er superglad for, at jeg har brugt tiden på at lære det, og jeg fik mere ud af det, end jeg havde regnet med.”
Kira Paulli
Indehaver og videoproducent, Pixiweb
Succes, at mailserien viser medlemmernes udbytte
“Et af vores produkter, Låneovervågning, overvåger kreditforeningslån og giver automatisk medlemmerne besked, når det kan svare sig for dem at lægge lånet om. Nye medlemmer tilbydes altid en gratis prøveperiode, hvor de se, hvor let det er.
Qua Majbritts rådgivning fik vi lagt en god strategi for en mailserie, der guider medlemmerne til at få mest ud af medlemskabet, mens det er gratis, så de får lyst til at fortsætte mod betaling.
Serien bestod primært af 2 slags indhold: Tilfredse kunder der fortalte, hvad de havde tjent ved at lægge lån om og de specifikke muligheder, systemet giver.
Majbritt rådgav os også om vores målgruppe, og skrev efterfølgende alle mails for os. Og fordi målgruppen går op i penge, prestige og resultater, brugte hun formuleringer som:
”Køb din Tesla eller Porsche kontant”
”Derfor ved du præcist, hvornår du skal lægge om. Også i dine travle perioder, hvor du ikke selv tænker på dit lån.”
”Der er altså tale om en netto besparelse. Skattefrit. Og det er ikke ualmindeligt, at vores kunder kan vinde en halv årsløn med få klik på musen.”
Og specifikt ift. vores kundecases skrev hun:
”Steffen slap for at låne 600.000 kr. i banken” og ”Tinus køber lejligheder for sin friværdi.”
Det blev nu meget tydeligt, hvilken værdi Låneovervågning giver, og serien konverterer. Derfor betegner vi den som en succes. En succes, der blandt andet skyldtes de fine cases, Majbritt skrev for os, hendes strategiske markedsføringssans og skarpe pen.”
Martin RiedelIndehaver REALKREDITKONSULENTERNE

10 gange så højt salg
”Jeg havde ikke drømt om, at jeg kunne sælge så meget pasta gennem nyhedsbreve. De 3 kampagner, Majbritt har været inde over, genererede en vækst på hhv. 212 %, 349 % og hele 1.000 % sammenlignet med de samme perioder året før. Mine læsere havde ikke engang hørt fra mig længe, men med nyhedsbreve kan vi skabe et behov og styre, hvornår kunderne køber.
Majbritt er superprofessionel og har fokus på detaljerne. Så når hun anbefaler noget, er det altid gennemtænkt. Både ift. hvad vi skal have læserne til at gøre, og hvor mange nyhedsbreve, vi skal sende for at få dem til at gøre det – samt rækkefølgen.
Nogle gange skriver hun for mig. Andre gange rådgiver hun min kommunikationskonsulent og mig om strategien bag nyhedsbreve og giver sparring på nyhedsbrevene, så vi kan holde flere af skriveopgaverne in house. Begge dele er en god investering.”
Susanne, Bloch
Indehaver, Pastariget

Mersalg på over 100.000 kroner
“På Majbritts anbefaling satte jeg mine timepriser op med 150 kroner og opfordrede mine eksisterende kunder til at købe klippekort, før priserne steg. Det resulterede i et mersalg på over 100.000 kroner.
Mens jeg overvejede at hæve mine priser, have jeg en rådgivningssession med Majbritt, for jeg tænkte en del over, hvordan mine eksisterende kunder ville tage den nye pris. Sammen lagde vi en strategi for, hvordan jeg skulle orientere kunderne, og jeg satte også priserne højere op, end jeg ellers ville have gjort.
Herefter kontaktede jeg udvalgte af mine eksisterende kunder og fortalte om den kommende stigning i god tid. De fik mulighed for at købe klippekort, før priserne steg, så de kunne få løst deres opgaver til den gamle pris. Det var en rigtig positiv oplevelse. Kunderne sagde, at det var helt fair. En sagde sågar ”tillykke”.
I dag kan jeg bare ærgre mig over, at jeg ikke hævede mine priser for år tilbage. Havde jeg fået Majbritts rådgivning noget før, ville mine priser have været på det rette niveau i flere år nu.”
Laila Nygaard
Indehaver og grafiker, Nygaard Grafisk

Har hævet priserne markant
“Majbritt sagde bl.a., at det var uhensigtsmæssigt ikke at have forretningsbetingelser på hjemmesiden, at hun havde tjent mange penge – både på egne og sine kunders vegne – ved at sørge for gennemarbejdede forretningsbetingelser, og at det især var vigtigt med min målgruppe.
Vi fik både styr på, helt konkret hvad jeg sælger, og hvad det koster, hvis kunden skal have enten en almindelig konsulentdag eller en konsulentdag med forberedelse.
Før var jeg for flink overfor de store kunder. Jeg giver dem stadig mængderabat, men nu har jeg regnet på, hvor flink jeg vil være, og giver mængderabat efter det. Samtidig har jeg præciseret mine aflysningsbetingelser, og det kan jo også hurtigt blive til mange penge, at sene afbud nu bliver faktureret. Det har klart styrket mig, og nu fremstår jeg mere velforberedt og professionel.
Nu har jeg hævet priserne for mine lange konsulentforløb med mindst 15 % eller 30.000 kroner om måneden.
René Nørbjerg
Managementkonsulent og indehaver RN Consulting

Majbritt har fra starten været committet til min succes
”Jeg SKAL finde nye kunder og ringede til Majbritt for at få rettet mine salgsmails, der tydeligvis ikke virkede, men indså, at jeg havde brug for professionel sparring. Jeg køber et 10-timers klippekort, der er min investering i at få ”luft under vingerne” og sender mine mails til Majbritt.
Ved vores første onlinemøde udfordrede hun min strategi og ville have mig til at ringe til kunderne i stedet for at skrive, fordi jeg sælger noget, de ikke ved, de har brug for. Vi begynder at udvikle ”scripts” til de forskellige kundegrupper. Og jeg begynder at ringe.
På vores møder kigger vi på, hvad der kan gøres bedre. Hvor er tiden bedst brugt? Men der er et problem. Min LinkedIn-profil understøtter ikke processen, og mine websites og blog er alt for tekniske og nørdede.
Derfor tilpasser vi begge dele, så de rammer beslutningstagerne i virksomhederne og understøtter salgsarbejdet. Så nu kan jeg meget bedre ramme kunderne, der hvor de er – indtil de bliver klar til at holde møde med mig.
I mine samtaler med direktører, økonomi- og it-chefer opdager jeg, at jeg får værdifuld information om virksomheden, som jeg ikke ville have fået ved at sende en e-mail. Ganske som Majbritt havde forudsagt. Flere vil faktisk gerne have mine kontaktoplysninger og et link til min hjemmeside.
14 dage og et klippekort senere har jeg indført nye rutiner og vænnet mig til at smile i telefonen, og det smitter af på resten af dagen. Min nye hjemmeside er i luften, LinkedIn er opdateret, og mit netværk udvides aktivt. Jeg har allerede 9 interesserede kontakter og er optimistisk for fremtiden.
Min investering har båret frugt. Majbritt har fra starten været committet til min succes. Og det stopper ikke her. Jeg har planer om at bygge innovative softwareløsninger til mine kunder. De skal markedsføres og sælges. Så jeg regner bestemt med at købe flere timer i år.”
Finn Pedersen
Softwareudvikler

Brugte Majbritt igen, fordi hun allerede havde lært mig så meget
”Jeg har allerede skrevet én bog, hvor Majbritt rådgav og var redaktør. Alligevel ville jeg gerne have hende med igen.
Jeg kunne godt have skrevet bog nr. 2 selv, fordi jeg allerede har lært så meget. Men jeg ville netop gerne have hende med igen, fordi den første bog blev så stor en succes, og fordi kvalitet og forretningspotentiale fortjener professionel sparring.
Majbritt har både rådgivet om bogen, markedsføring og salg, givet feedback på bogen og redigeret og har hele tiden haft fokus på, hvordan bogen blev den bedst tænkelige forretning for mig. Og hun tænker forretningsstrategi ind i alt.
Derfor er det nu blevet helt tydeligt i bogen, at jeg selv har stået i de situationer, jeg omtaler. Det styrker min ekspertstatus og gør mig til et mere oplagt valg, hvis læserne får brug for en ledelseskonsulent. Og det er jo et af formålene med bogen. Selv var jeg bare så fokuseret på at sprede min viden, at jeg glemte forretningsdelen lidt.
Når man hyrer en rådgiver, er det vigtigt at have tillid til rådgiveren. Og jeg har fået det fulde udbytte af Majbritts kompetencer, fordi jeg har turdet følge hendes råd 9 ud af 10 gange. Også selv om hun virkelig har udfordret mig. 1 ud af 10 gange har jeg bevidst valgt noget andet, hvilket Majbritt selvfølgelig har respekteret.
Og jeg har lavet tiltag ifm. bogen, som jeg ellers ikke ville have gjort, fordi Majbritt er så ambitiøs og hele tiden hepper på mig.
Blandt andet har jeg kontaktet langt flere samarbejdspartnere og kunder for at samarbejde om bogen, end jeg ellers ville have gjort. Både ift. at få udtalelser om bogen og lave events m.m. på baggrund af den. Havde jeg været alene med projektet, var jeg blevet i min comfortzone og havde kun kontaktet dem, jeg kender godt.
Min bog indeholder en række værktøjer, som jeg nu også sælger separat i onlineformater, så læserne kan printe dem ud eller bruge dem i præsentationer. Jeg havde selv tænkt, at de skulle koste mindre end bogen, men Majbritt overbeviste mig om, hvor værdifulde de var, og nu koster de 4 gange bogens pris.
Majbritt og jeg har jo samarbejdet i mange år, og derfor hører jeg tit hendes stemme. Også når vi ikke har talt sammen længe. Blandt andet ift. pris.
Eksempelvis har jeg lige hævet prisen for min allerstørste kunde med 20 % uden at blinke. Og 15 % på klippekort – også uden at blinke.”
Lise Terp
Ledelsesrådgiver og konfliktmægler

Gamechanger med Majbritts store indsigt i konsulentvirksomheder
”Strategiforløbet med Majbritt har været en gamechanger for min virksomhed og min nye hjemmeside.
Nu er alt gennemtænkt, og jeg er superglad for resultatet.
Majbritt er en knalddygtig rådgiver, som hurtigt fik overblikket over min virksomhed og udfordrede mig på mange af de spørgsmål, hun også stiller i ”Konsulentkompasset”:
Hvad ville jeg med min forretning? Hvordan kan det ene understøtte det andet? Hvordan sælger jeg tid? Hvordan kan jeg bruge klippekort? Hvem er min målgruppe?
Så alt det havde jeg taget stilling til, da vi skulle i gang med hjemmesiden. Og især mine klippekort og onlinekalenderen kommer til at spare mig for meget tid fremover.
Nogle af spørgsmålene havde jeg allerede overvejet selv, men har man ikke nogen at sparre med, sidder man jo i sit eget ekkokammer.
Og nu er jeg eksempelvis blevet endnu klogere på min målgruppe, og hvordan jeg kan ramme den, selv om jeg allerede havde snævret min målgruppe ind, da jeg startede forløbet.
Det er tydeligt, at Majbritt har stor indsigt i at drive en konsulentvirksomhed.
Både ift. det forretningsstrategiske og at tid og mental båndbredde er begrænset. Derfor har hun også rådgivet mig om, hvordan jeg bedst bruger mine kræfter, så jeg får mest ud af min tid.”
Eva Holmark
Ledelsesrådgiver

Bevarede helikopterblikket og forstod min forretning
”Jeg ville forkorte kunderejsen og jeg fik det spark, jeg forventede. Og mere til…
Majbritt stillede nogle skarpe spørgsmål, holdt en god struktur i samtalen og bevarede helikopterblikket, og det var tydeligt, at hun forstod min forretning.
Herefter kom hun med konkrete forslag til, hvordan jeg kan promovere mig selv bedre både på hjemmesiden og LinkedIn og være mere aktiv her, så jeg gør opmærksom på, hvad jeg kan – og samtidig kan være i det.
Hun kom også med et konkrete spørgsmål, jeg kan stille i forskellige typer situationer. Spørgsmål, som passer til min profil og vil være gode at åbne døre med.”
Gitte Corfitzen
Indehaver Friendly Cph A/S

Dobbelt så mange abonnerer nu
“Majbritt pegede på, at teksten var alt for tung teknisk, og at det hverken var tydeligt nok, hvad kunderne fik ud af at bruge vores værktøj, eller at man kunne få en gratis prøveperiode.
Efter vi har formuleret teksten om, abonnerer dobbelt så mange af de besøgende på værktøjet. Konverteringen gik fra 2,7 til 5,8, og selv om vi også har lavet nogle andre mindre forbedringer, end Majbritt foreslog, er fordoblingen primært hendes fortjeneste. Derfor giver jeg hende 5 ud af 5 stjerner.”
Henrik Bondtofte
Bondtofte & Co

Enklere kun at samarbejde med én
”Det er en kæmpe fordel for os, at vores markedsføringsrådgiver og tekstforfatter er den samme, da det gør hele arbejdet med vores markedsføring enklere.
Majbritt rådgav os om kundetypen og strategien for vores kommende salgskampagne, før vi kom til teksterne. Derfor kendte hun vores måde at arbejde på fra start. Herefter lavede hun grundige interviews om Dare to Lead™-indholdet. Nu hænger helheden sammen, og vi er sikre på, hvilken målgruppe vi skal ramme.
Majbritt er velforberedt og struktureret og holder sine aftaler. I løbet af 14 dage har vi valgt kundetype og lagt strategi for markedsføring af vores kommende event, og Majbritt har skrevet landingssiden og de første nyhedsbreve til e-mailkampagnen. Inkl. at interviewe flere kunder.
Dare to Lead™ er et utrolig omfattende program. Majbritt fangede hurtigt essensen og fik gjort teksterne simple, interessante og to the point. Tekster, vi også kan bruge, næste gang vi kører Dare to Lead™- programmet.
Elsebeth Coello
Partner Coello

Fik en konkret plan
“To timers sparring med Majbritt gav en konkret plan.
Nu ved jeg både, hvilke ydelser jeg vil sælge flere af – og hvordan jeg gør.
Jeg skal have styrket profilen på min hjemmeside jf. min nye retning – og mine placeringer på Google. Og fordi vi også nåede at gennemgå hjemmesiden, ved jeg, hvor jeg skal ændre.
Og så vil jeg ringe rundt til alle mine gode kontakter og arbejde mere med mit netværk.”
Louise Taarnhøj
Indehaver og kommunikationsrådgiver, Lula Media

Klar plan for, hvordan jeg fakturerer alle timer
”Majbritt er en skarp rådgiver, som hurtigt fangede, hvor skoen trykker.
Så efter 1½ times virksomhedsrådgivning havde jeg en klar plan for, hvordan jeg fremover fakturerer alle timer, så jeg ikke snyder mig selv, og samtidig bliver mere tydelig omkring den værdi, jeg leverer.
At ændre sit prisniveau er også en mental ændring, men heldigvis er Majbritt meget konkret omkring, hvordan der skal sættes ind – både når der skal laves tilbud til større, længerevarende opgaver og til de mindre opgaver. Fremover skal jeg f.eks. bruge min klippekortsordning bedre.”
Sigrún Gudbrandsdóttir
Indehaver og grafiker, sigrun.nu

Skulle have kontaktet Majbritt for længe siden
”Jeg havde tænkt længe, at når jeg var klar, ville jeg kontakte Majbritt. Jeg var ikke i tvivl om, at hun var den rette til at hjælpe mig med mine tekster, for jeg ved, at hun både har styr på SEO og på at ramme målgruppen på samme tid.
Men jeg var nervøs for, at det ville kræve meget arbejde fra mig selv, fordi jeg har mange tekster, jeg gerne ville have ændret på. Blandt andet troede jeg, at jeg skulle til at skrive en masse, før vi overhovedet kunne gå i gang.
Derfor indledte vi med at lægge en prioriteret plan. Her talte vi blandt andet om min freebie, som nu helt bevidst er skubbet til senere.
Det, jeg arbejder på nu, er at skrive SEO-optimerede blogindlæg. De tekster er meget kortere end en freebie, og jeg kan løbende blogge ved siden af mine andre opgaver, så det er forholdsvis let at gå til.
Havde jeg vidst tidligere, at vi kunne arbejde på den måde, kunne vi være startet for længe siden. Og så havde jeg haft et stort forspring – både i forhold til de attraktive placeringer på Google og med relevant indhold til mulige kunder.
Klippekortet giver mig en stor fleksibilitet i min skriveproces. Både fordi jeg kan booke et grundigt, fysisk møde på flere timer eller tage en kort snak i telefonen, og fordi jeg selv kan vælge, hvilke opgaver jeg vil bruge det på.
Mange af de markedsføringsråd, jeg tidligere har hørt, har været generelle råd, der ikke tog udgangspunkt i min målgruppe. Eksempelvis siger mange, at ens salgstekster skal være korte, fordi ingen vil læse så meget. Men Majbritt har jo helt styr på min målgruppe.
Og mine kunder har behov for mange detaljer, for at de bliver trygge og får lyst til at købe noget. Så hvis jeg havde fulgt anbefalingerne om korte tekster, ville jeg have spildt en masse tid på at skrive, og teksterne ville jo ikke have virket.
Nu er jeg helt bevidst om, hvordan jeg skal skrive for at ramme min målgruppe, så jeg skriver mere målrettet og fokuseret.
Derfor vil jeg anbefale Majbritt til alle, der vil være skarpere på deres hjemmeside. Og jeg anbefaler tit mine kunder at få gennemgået deres hjemmeside, for nu kan jeg se, at deres hjemmesider ikke arbejder godt nok for dem.”
Dorthe Søgaard,
Indehaver, evocon

Hjemmesiden blev hurtigt ændret fundamentalt
”Før jeg gennemgik min hjemmeside med Majbritt, havde jeg slet ikke tænkt på, at jeg havde brug for hjælp. Jeg vidste godt, at min hjemmeside trængte til at blive pudset af, og tænkte, at det kunne jeg selv gøre. Det ville have været superærgerligt, for jeg tænkte slet ikke på min hjemmeside som en salgskanal.
Oprindelig hyrede jeg Majbritt til at hjælpe mig med noget andet, og hun foreslog selv, at vi også gennemgik min hjemmeside. Og det gav et helt andet resultat og en anden værdi, end når venner og samarbejdspartnere har kigget på hjemmesiden.
Dels har Majbritt jo sin faglighed, og dels vurderede hun hjemmesiden med kundernes øjne, og jeg fik en masse konkrete råd til, hvordan jeg hurtigt kunne optimere.
Mine forløb er jo skræddersyede og ikke hyldevarer. Derfor havde jeg slet ikke tænkt på at præsentere dem på hjemmesiden. Majbritt åbnede mine øjne for, at jeg gjorde det meget svært for kunderne at forestille sig, hvordan et forløb kunne se ud. Derfor var det svært for dem at købe.
Jeg har i forvejen mine forløb på skrift, for jeg har jo tidligere sendt dem til mine kunder. Så det vil ikke kræve ret meget af mig at formulere teksterne om til hjemmesiden.
Udover at præsentere mine forløb kunne jeg med det samme vinkle sproget anderledes på de eksisterende sider, så jeg nu siger ”du” i stedet for ”jeg”. Før fokuserede jeg på mig selv, fordi jeg tænkte, at min hjemmeside jo skulle handle om mig. Nu fokuserer jeg i stedet på kundens værdi af det, jeg laver, og det har ændret min hjemmeside fundamentalt.
Jeg havde frygtet lidt, at Majbritt måske ville have svært ved at forstå min branche, som er lidt abstrakt. Men det havde hun heldigvis ikke, og vi kom langt på kort tid.
Majbritt er jo et direkte menneske. Derfor vil jeg anbefale hende til alle, der vil sælge mere fra deres hjemmeside.”
Louise Sebenius,
Indehaver, Significa

Helt håndgribelig viden, så vi hurtigere ser resultater
“Majbritt har hjulpet os til at aflive en masse myter om Google og forstå, hvad søgemaskineoptimering går ud på.
Hun har lavet en søgeordsanalyse, som giver os helt håndgribelig viden om, hvor det kan betale sig at sætte ind. Det betyder, at vi kan komme hurtigere i gang med at skrive SEO-tekster, og dermed også, at vi hurtigere ser resultater.
Hendes rådgivning har været både kompetent og nyttig, og hun er ikke bange for at fortælle os, hvis vi er på vej i den forkerte retning.”
Louise Thinesen Bendtsen,
Chefkonsulent, COK
Et enkelt tip kan gøre den store forskel
“Vi brugte Majbritt som ekstern rådgiver til at optimere vores arbejde med PR.
PR kan være et vigtigt redskab i søgemaskineoptimering – og med Majbrits råd fik vi hul igennem til pressen til vores kunder.
Et enkelt tip kan gøre den store forskel, som i vores tilfælde.
Mangler I det sidste skub eller løbende sparring er en klippekortsløsning en rigtig god idé.”
Lasse Nielsen
SEO- og Adwords konsulent, Skjoldby & Co. ApS

Har fået helikopterblikket igen
“Jeg kontaktede Majbritt, fordi jeg gerne ville have noget medieomtale. Gerne med det samme. Og Majbritt sagde, at jeg ingen historie havde. Og selv om jeg blev irriteret på hende, havde hun jo ret.
Hun kunne snildt have taget opgaven ind og sagt, at det ville koste 12.000 kroner. Men det havde vi jo ikke fået noget ud af. Og jeg har ikke fortrudt, at vi droppede PR og på Majbritts anbefaling fik lavet en helt ny hjemmeside i stedet.
Efter vi har fået en ny hjemmeside, er der kommet en rød tråd gennem vores markedsføring. Den fanger bare på en helt anden måde og er blevet supergod.
Vi har fået meget lettere ved at få møder med nogen, vi ellers ikke kunne få møder med. Folk tjekker jo altid hjemmesiden. Jeg havde selv mistet helikopterblikket. Det har jeg fået igen.”
Jesper Glæemose
Direktør, Augustinus Care

Flere besøgende og kunder på bare 3 måneder
”Før jeg fik lavet min søgeordsanalyse, omtalte jeg tre forskellige filmtyper på samme side.
Nu har jeg tre forskellige sider: Profilfilm, reklamefilm og produktfilm. Tre forskellige tekster, der tiltrækker forskellige kunder. Jeg fokuserer på et søgeord ad gangen og besvarer de spørgsmål, der hører sammen med søgeordet.
På den måde bliver det meget lettere at skrive om det, jeg laver, hvilket ellers godt kan være svært for en selv. Og flere af ordene har jeg allerede en side 1-placering på.
SEO og nyhedsbreve har givet 30 % flere besøgende og flere kunder i løbet af tre måneder.”
Mikael Johnsen
Indehaver og videoproducent, Click Film

Majbritt var det oplagte valg
”Min kommunikation skal tage højde for, hvor kunden er i beslutningsprocessen.
Det er den vigtigste pointe, jeg tager med fra min rådgivningssession med Majbritt. Det handler ikke om at fortælle alt, men om at fortælle det rigtige i den rigtige rækkefølge. Den indsigt har gjort en stor forskel allerede.
Som brandingekspert har jeg styr på min faglighed og mit brand, men manglede eksterne øjne, der kunne hjælpe mig med at gøre det nemmere for kunden at sige ja. Og jeg vidste, jeg havde nogle huller i min kunderejse og min måde at kommunikere på, særligt i forhold til salg. Her var Majbritt det oplagte valg, fordi hun har mange års erfaring med salgspsykologi og rådgiver netop konsulenter som mig. Og hun formår at kombinere forretningsforståelse med menneskelig indsigt.
Majbritt kom med konkrete, relevante input til både mit flow og min måde at præsentere mine ydelser på. Hun pegede på ting, jeg ikke selv havde set – på en måde, der var både skarp og støttende.
Og umiddelbart efter vores samtale kunne jeg gå i gang med at justere, hvordan jeg beskriver mine ydelser, så det er lettere for kunden at forstå værdien og kontakte mig.”
Heidi Maiken Østergaard
Brandstrateg

Markant lettere at løse mine opgaver
”Efter Majbritt introducerede Uddannelseshuset for Kundemagnettyperne, og vi definerede kundegruppen som de blå, er mange af mine arbejdsopgaver blevet markant lettere at gå til, fordi jeg er krystalklar over, hvem jeg skriver til og hvad de tænder på.
Jeg ved for eksempel nu, at min blå målgruppe er vilde med tal, fakta og specialister, opfatter tid som lig med penge og foretrækker at modtage en overskuelig tjekliste frem for en omfattende e-bog som freebie, Det betyder bl.a., at jeg skal gå langt mere direkte til biddet i mine salgs- og webtekster, end jeg gjorde tidligere. Ikke så mange unødige fyldord. Og slet ikke noget med at ”drømme”, ”være passioneret” eller ”glæde mig til at byde dig velkommen på kursus”.
En ny verden har åbnet sig med Kundemagnet typerne, og jeg glæder mig… nå nej, jeg forventer markant effekt på bundlinjen af min nye viden.”
Anja Thybo
Indehaver og ekspert i hurtiglæsning, Uddannelseshuset

Videnskab bag. Vi ved, det virker
”Selv om jeg har + 30 års erfaring med salg, kunne jeg straks se, at Kundemagneternes emotionelle kundetyper kunne noget helt særligt. Der er jo videnskab bag, så det er ikke noget, vi tror. Vi ved, det virker.
Det er meget nemmere at udvikle de rette produkter, når vi kun går efter én målgruppe. Derfor valgte jeg at begynde på Kundemagneternes certificering få måneder efter, jeg var begyndt at arbejde efter metoden.
Majbrit har skrevet teksterne til min hjemmeside, så de matcher de grønne. Derfor er der mange, der siger, at de er meget lange. Og på grund af Kundemagneterne ved jeg jo nu, at det skal de også være, fordi min målgruppe bliver trygge ved at vide, at jeg har tænkt på alle detaljerne.”
Anette Bornemann
Indehaver og salgsrådgiver, byBornemann

Køber direkte fra hjemmesiden nu

Teksterne har ikke fokus på min faglighed, som de havde før, for det køber klienter jo ikke ind på.
I stedet rammer jeg dem nu på det personlige plan og fokuserer på de problemer, de kan genkende. Derfor er det lettere for dem at træffe beslutningen om at booke en tid med det samme.
Samtidig er de afklarede om deres behov og min måde at arbejde på, når jeg møder dem første gang. Og det er vigtigt for mig at have klienter, der vil arbejde med sig selv og tager ansvar for deres eget liv. Dem får jeg nu. Ikke dem, der vil ”fixes”, for det virker ikke på den lange bane alligevel. Derfor er jeg gladere for at gå på arbejde nu.
Samtidig har jeg nu 80 % flere besøgende på hjemmesiden, end jeg havde før. På under et år. Mange af dem er heldigvis behandlere, som jeg har planer om at sælge supervision til. Så det bliver ikke noget problem, at jeg har så lange ventetider.”
Rudi Sorgenfri

Fremhæver resultater, fordi mine kunder fokuserer på tal
”Før Majbritt rådgav mig om valg af kundetype, byggede min markedsføring meget mere på mine egne præferencer. Nu fokuserer jeg på, hvad mine kunder har brug for. Og de er travle og målrettede. Derfor er mine tekster præcise, og jeg fremhæver mine resultater allerede på forsiden.
Nu kan klienterne også se, hvordan jeg arbejder, og at mine metoder er lette at anvende. Derfor har de rigtige kunder lettere ved at beslutte, at de skal kontakte mig i stedet for en af mine konkurrenter.
Og det sparer mig for meget tid, at kunderne er klar til at booke en tid, allerede når de ringer. Og har de spørgsmål, kan jeg bedre svare i deres sprog nu, fordi kender min kundetype. Derfor er samtalerne kortere end tidligere.
…
Majbritt er en superærlig rådgiver. Hun ser udelukkende på, at jeg får det bedste resultat ud af vores samarbejde. Ikke på, om jeg synes, hun er sød. Samtidig er hun effektiv.
Når hun skriver tekster for mig, indleder vi med en kort snak, hvorefter hun sender de færdige tekster, der altid lever op til mine forventninger. Og det er jo vigtigt for mig, at jeg ikke skal bruge ret lang tid på det.
Derfor vil jeg anbefale hende til alle, der tager deres forretning seriøst og vil ramme de rigtige kunder første gang.”
Rikke Thauer

Nu står jeg meget stærkere på markedet
“Valget faldt på Majbritt af flere grunde. Dels fordi hun både er god til at skrive SEO-tekster, der sælger, og til at undervise i det. Og dels at hun er certificeret hos Kundemagneterne.
Jeg er sikker på at Kundemagneternes model virker, og det er blevet meget nemmere at skrive, fordi modellen er så konkret.
Vi gjorde det på den måde, at Majbritt først skrev én tekst for mig. Herefter har jeg haft den som en skabelon, jeg kunne tage udgangspunkt i, når jeg skrev selv. De første tekster var forbi Majbritt et par gange, hvor jeg fik feedback, hvilket fungerede rigtig godt. Men hurtigt kunne jeg skrive selv.
Samtidig fik Majbritt mig til at gå all in på behandling af diabetes, så jeg står meget stærkere på markedet. Jeg skriver også hurtigere og mere målrettet nu. Både fordi jeg har valgt min retning og fordi jeg nu har en liste med gule ord til min tekst.
Jeg henviser oftere til min hjemmeside nu, fordi jeg ved, at teksten er i orden. Og det gavner selvfølgelig mit salg.”
Jane Kudsk
Indehaver og kostvejleder, spisdigfri.dk

Sparrede ny hjemmeside efter målgrupperådgivning
”Majbritt pegede hurtigt på, hvad jeg selv let kunne ændre på min hjemmeside, så jeg ikke behøvede at få lavet en ny. Det havde jeg ellers overvejet i længere tid.
Jeg havde allerede fundet retningen i min markedsføring ved at vælge hvilken af Kundemagneternes 4 typer, jeg helst ville have som kunde og målrette min markedsføring efter dem, så meget var jo i orden. Men jeg var stadig ikke tilfreds.
Majbritt kom med nogle meget præcise råd til, hvordan jeg kunne justere det sidste. Små ting som at min målgruppe ikke bruger ord som ”investering” og ”succes”. Til gengæld vil de gerne ”gøre en forskel”, og de foretrækker billeder med runde hjørner og farver i stedet for helt firkantede sorthvidbilleder.
Med Kundemagneterne får du en præcis og brugbar skabelon og ikke en masse ”Man kan jo også gøre sådan eller sådan”. Derfor er metoden så effektiv, og nu er jeg sikker på, at jeg gør det rigtige i min markedsføring.”
Bente Tromborg
Underviser

Kalenderen er fyldt med de rigtige kunder
“Da jeg begyndte som selvstændig, troede jeg, at jeg skulle hjælpe alle med alt, men du fik mig hurtigt til at fokusere på det, jeg er særlig god til. Nemlig at hjælpe før, under og efter en skilsmisse.
Det gør, at jeg altid ved, hvad jeg skal skrive om. Jeg ved, hvad min målgruppe gerne vil høre om, og hvordan jeg skal skrive til dem. Derfor kan jeg nu skrive et nyhedsbrev på ½ time på en god dag. Og mine klienter kan bedre se, hvorfor de skal vælge mig fremfor mine kolleger.
Samtidig er det de rette klienter, der kommer. Det betyder, at de allerede ved, hvad jeg står for, inden vi mødes. Derfor er de meget mere trygge ved mig, når de begynder her, fordi de føler, at de allerede kender mig, og vi taler samme sprog fra starten.
Jeg ved også, at ”Om mig-siden” er den vigtigste side på min hjemmeside, og at det er helt OK at vise mig selv frem som det menneske, jeg er. Jeg behøver ikke at gemme mig bag et kedeligt CV for at være professionel.
Da jeg var ny, prøvede jeg at gøre alt det, jeg kunne se, andre gjorde. Men selv om jeg var i lokalavisen to gange og forsøgte at sælge samtaler gennem deals, fik jeg ingen klienter ud af det. I dag ved jeg for eksempel, at min målgruppe hverken læser lokalaviser eller er på LinkedIn. Så nu holder jeg mig til Facebook og skriver nyhedsbreve og blogindlæg om livet før, under og efter en skilsmisse.
Havde jeg kendt til Kundemagneterne fra begyndelsen, havde jeg sparet mig selv for mange frustrationer. De har givet mig en sikkerhed, så jeg altid ved, hvad mine klienter og læsere vil have, og hvilke ord jeg skal bruge. Derfor skriver jeg ikke længere akademisk, som jeg gjorde før, men bruger i stedet ord som ”hjerte”, ”hjælpe”, ”mavefornemmelse”, ”føle” og ”mærke”. Og er jeg i tvivl om to forskellige formuleringer, kan jeg nemt se, hvilken jeg skal vælge.
Mine klienter vil have et menneske, og ikke en behandler bag et greb eller en Kloge Åge. Så nu deler jeg bare min erfaring og holder relationerne ved lige, når jeg skriver, og jeg slipper for at sælge. Selv om mine priser ligger i den øvre ende indenfor min branche, er min kalender fyldt med klienter, der betaler fuld pris eller har et klippekort.
Samtidig har jeg fået en helt anden forståelse for farver og billeder, som gør det nemt for mig at vælge billeder til facebook og min hjemmeside. Jeg ved også, at når der skal bruges et billede af mig, så skal det være et nærbillede, hvor jeg kigger direkte ind i kameraet og dermed ser mine klienter i øjnene.
At læne mig op ad Kundemagneterne sparer mig for meget tid og masser af hovedbrud. Jeg skal ikke spekulere på, om jeg har valgt at gøre det rigtige. Det ved jeg, at jeg har.”
Stine Zink
Psykoterapeut

Rette målgruppe gør, at jeg kan løse mine opgaver bedst
“Oprindelig havde jeg troet, at jeg skulle gå efter den blå kundetype, fordi jeg er blå selv.
Og efter Majbritts rådgivning landede jeg på den grønne i stedet for, og det er jeg glad for i dag, for den grønne matcher bedre min måde at arbejde på.
De blå går ofte op i tempoet og i, at noget skal gå hurtigt, mens grønne er mere grundige og vant til at planlægge.
Og jeg vil hellere have kunder, der giver mig opgaverne i god tid.
Når noget skal gå stærkt, er der en reel risiko for, at de blå slet ikke vil uddelegere opgaven, netop for at spare tid. Samtidig vil der være en større risiko for, at jeg kommer til at lave fejl, hvis en tekst skal korrekturlæses i løbet af få timer. Og det må jo ikke ske.
Så med valget af den rigtige målgruppe kan jeg løse mine opgaver bedre.
Majbritt har skrevet nogle af mine tekster, og nu er det nemt for mig at skrive flere tekster selv, fordi jeg kan følge hendes model og ved, hvordan jeg skal ramme mine læsere. Og fordi jeg har Majbritt med som sparringsperson, lærer jeg, mens jeg skriver. Derfor går det meget hurtigere for mig at skrive nogle gode tekster.
Og når jeg har valgt én specifik kundetype at målrette hele min markedsføring efter, er det meget lettere at ramme de rigtige.
En ting ved Majbritts tekster, jeg er rigtig glad for, er, at hun har skrevet ind i teksten, hvad korrektur er. Mange tror, det bare er at flytte nogle kommaer. Men det er jo et fag og ikke noget, receptionisten bare kan gøre. Og de grønne anerkender jo netop faglighed, så forbeholdet mod at bruge en korrekturlæser bliver bearbejdet på en måde, der passer rigtig godt til målgruppen.“
Hanne Sørensen
Korrekturlæser og indehaver af Korrekturbureauet

10 timers arbejde på en times rådgivning
“Jeg hyrede Majbritt til rådgivning om søgemaskineoptimering ift. vores nye hjemmeside, og resultatet er blevet supergodt.
Hun kommer hurtigt til pointen og strukturerer samtalen effektivt. Derfor anbefaler jeg hende til alle, der vil udover rampen nu.
Majbritt styrer samtalen med sætninger som ”Jeg hører, at I vil … Det kan I gøre sådan og sådan.” Eller ”Der er de og de spilleregler, så hvis du vil A, så skal du …”.
Hun er også god til at planlægge, hvordan vi bruger tiden rigtigt. Eksempelvis spurgte hun, om der var behov for, at vi gennemgik mine søgeord en gang til, hvilket der ikke var, og så kunne vi gå videre med næste skridt. Og vi nåede 10 timers arbejde på én time, fordi Majbritt hele tiden skar de irrelevante spørgsmål væk.
Jeg er så glad for, at jeg nu selv har lært at skrive SEO-tekster, der rammer vores kunder på det ønskede sted i deres kunderejse – i stedet for at hyre Majbritt til at gøre det.
For nu har jeg fået en opskrift, jeg kan skrive tekster efter fremover, og jeg kan udfordre mine kolleger, når de skriver – eller forklare dem, hvorfor vi har skrevet, som vi har, på hjemmesiden.
Eksempelvis i.f.t. hvornår en oplysning er relevant.
Hvis jeg havde været på et kursus, skulle jeg først lære og så lave øvelser. Og efter kurset kunne jeg så begynde at skrive teksterne til vores hjemmeside. Nu løste jeg mine opgaver, mens jeg lærte. Derfor var det så effektivt.
Mens Majbritt gav mig feedback på mine tekster, kom hun med input til ord og formuleringer på baggrund af, hvad jeg havde sagt. Derfor kunne jeg redigere mine egne tekster, mens vi snakkede sammen, og sad ikke med en masse lapper, jeg skulle bruge tid på at handle på bagefter. Efter samtalen arbejdede jeg videre ud fra den feedback, jeg havde fået, og så gennemgik vi den nye version af teksten.
Nu er der meget mere fokus på kundernes udbytte og hvad de faktisk kan købe af os. Eksempelvis havde jeg skrevet, at kunderne kunne booke tid til en snak. Men min målgruppe har ikke tid til ”en snak”. De skal loves noget mere konkret.
Jeg har også fået en fast værktøjskasse med ord og sætninger, der er målrettet mine kunders verden, som jeg kan bruge i mange forskellige tekster. Og de metoder jeg har lært, kan jeg også bruge fremover.”
Marlene Nybro Thomsen,
Marketing and communications manager, Alexandra Instituttet

Helt andre resultater end forventet p.g.a. bogen
“Jeg købte Majbritts rådgivning, fordi hun specifikt har erfaring med bøger og freebies. Så jeg vidste, at jeg ikke ville fungere som prøvekanin. Samtidig kan jeg lide hendes måde at arbejde på.
Der er no bullshit, og hun har ikke spildt mine penge på at hyggesnakke. I stedet har hun udelukkende givet mig kompetent rådgivning om indhold, sprog og struktur og alt det, der ligger uden om selve manuskriptet, så bogen nu lever online.
Uden Majbritts rådgivning og erfaring var min bog aldrig blevet færdig. Og hvis jeg havde fået den færdig selv, ville den ikke vise den kvalitet, jeg står for. Selv om Majbritt havde fortalt mig på forhånd, at det var en stor opgave, er det jo svært at overskue arbejdsmængden og processen, når man ikke har prøvet det før.
Min bog har givet mig mange flere og helt andre resultater, end jeg kunne have forestillet mig.
Blandt andet er jeg blevet hyret ind til at undervise Pharmadanmark og DI i konflikthåndtering – baseret på bogen.
Samtidig købte DI bogen til et af deres medlemsnetværk, der består af 70 HR-medarbejdere. Det alene gør, at min bog og mit navn nu kommer ud til hele 70 firmaer, uden at jeg skal gøre noget.
Nu ligger den også og arbejder for mig i Polyteknisk Boghandel på DTU og i Bog og Idé, ligesom jeg er blevet en del af GoLearns undervisningsunivers, hvor jeg underviser på et onlinekursus om konflikthåndtering. Endeligt er ENNEAGRAMSTEDET ApS begyndt at forære bogen til deres kursister, og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole underviser ud fra den, så bogen har klart styrket min ekspertstatus.
Oprindeligt skulle bogen udelukkende have fungeret som en freebie, men den blev så godt modtaget, at jeg hurtigt besluttede mig for også at få den udgivet på tryk – både på dansk og engelsk. Så nu bliver den læst over hele verden.
Det er blandt andet Majbritts fortjeneste, for hun blev ved med at påpege, hvor vigtigt det var, at alting blev lavet professionelt. Og det er meget lettere for mig at vise bogen frem og kontakte boghandlere og andre, nu hvor jeg ved, at alting er i orden. Det er helt sikkert også en af grundene til, at den er blevet taget så godt imod.
En af de største fordele ved at have Majbritt med som rådgiver var, at hun fik mig til at blive mere skarp på min målgruppe og kun fokusere på ledere, selv om alle andre også sagtens kan have glæde af bogen.
Det kan man både se på sproget og indholdet. Samtidig bliver det tydeligere for lederne, at jeg er særlig god til netop at hjælpe dem med konflikthåndtering.
En anden fordel var, at Majbritt vidste fra starten af, hvad vi skulle tage stilling til. Eksempelvis hvordan e-bogen kunne udgives, hvordan kapitlerne skulle struktureres, og hvordan jeg kunne begynde at forberede min markedsføring, allerede mens jeg skrev.”
Lise Terp
Konfliktmægler og ledelseskonsulent

Rammer målgruppen og har hævet priserne med 50 %
”Efter en præcis gennemgang af de 4 kundetyper vidste jeg, hvilken kundetype jeg ville gå efter. Herefter blev det meget lettere at skrive, så jeg rammer målgruppen.
Nu er jeg ikke længere i tvivl om min hjemmeside, for jeg ved, hvad mine kunder vil have. Blandt andet har jeg en konkret liste med ord, som matcher målgruppen.
Majbritt var inde over mine tekster et par gange, og gav konkret feedback om, hvad jeg skulle ændre. Hun fortalte, hvilke passager der ikke ville komme til at virke og hvorfor, og hvad jeg skulle gøre i stedet.
Undervejs pegede hun på helt konkrete steder i mine tekster og slog ned på alle føle-ord og ukonkret sprog, fordi min kundetype netop køber ind på konkrete fakta samt info om, hvad de skal gøre.
Majbritt udfordrede mig også på mine priser, som var for lave dengang. Derfor hævede jeg priserne med 50 % med det samme og besluttede, at eneste mulighed for at få rabat er at købe et klippekort.
Hun udfordrede også min egen usikkerhed og spurgte, om jeg var den nye pris værd. Og jeg blev overbevist om, at ja, det var jeg. For Majbritt gjorde det samtidig tydeligt for mig, at ingen andre matcher min profil: Jeg har personlig erfaring med at være på fleksjob og at hjælpe andre i fleksjob, og så er jeg uddannet i diverse mentaltræningsmetoder.
Jeg udfylder et hul i systemet, og jeg skal jo også kunne leve af min coaching, for at jeg kan blive ved med at hjælpe den her målgruppe. Derfor er prisen rigtig.
Det var effektivt, ærligt og hårdt. Derfor nåede jeg langt mere, end jeg havde troet, på bare 4 timer.”
Kim Holzmann
Indehaver af Coachment

Skrivetiden skal ses i lyset af nye kunder
“Netop den her tekst er rigtig vigtig for mig, fordi jeg er Danmarks førende specialist på mit område, og teksten gør mig synlig på Google.
Majbritt gjorde teksten spiselig for ikke-fagpersoner, og hun gjorde det skidegodt. Undervejs kom jeg med info og kommenterede, hvad hun skrev, og jeg afkodede skrivemetoden, så jeg nu kan bruge den selv.
Det var helt befriende og en fantastisk god proces, fordi vi kun fokuserede på én opgave.
Vi fandt søgeord – både til den her tekst og til kommende blogindlæg. Og jeg lærte, hvordan jeg skal skrive SEO-tekster, så jeg både sælger til min målgruppe og bliver fundet af Google.
De redskaber, jeg fik, kan jeg bruge fremover, når jeg skal til at skrive resten af teksterne til min hjemmeside. Derfor ved jeg, at jeg ikke længere kommer til at skubbe mine skriveopgaver.
Den tid, jeg nu har brugt på teksten, skal jo ses i lyset af alle de kommende opgaver, samtidig med at kunderne fremover vil være længere fremme i deres købsproces, når de ringer til mig, fordi teksten besvarer mange af deres spørgsmål.”
Pia Stender
CAD-specialist, 3dimensioner

Nu sidder LI-profilen lige i skabet
”Mit mål var en professionel markedsføring, og det fik jeg. Majbritt anbefalede, at jeg satte ind på LinkedIn, og det var det rigtige valg. For her kan jeg både vise mine kompetencer og erfaringer og holde forbindelsen med mine erhvervskontakter.
Majbritt anbefalede, at jeg ændrede indholdet i min LinkedIn-profil pba. hendes feedback. Det er jeg glad for nu, selv om processen var hård. For ændringerne var nødvendige, og jeg lærte meget af det.
Hvert ord blev vendt, nu sidder profilen lige i skabet, og mulige kunder kan let se, hvordan jeg kan hjælpe dem.
Så skulle jeg gøre det om, ville jeg gøre det samme.
Majbritt udfordrede mig konstant, og det var jo netop, hvad jeg havde brug for. Ikke at blive pleaset …
Undervejs stillede hun en masse spørgsmål: Hvem jeg var, hvad jeg lavede, og hvad jeg havde gjort ift. LinkedIn indtil nu. Og først herefter begyndte hun at rådgive.
Hun gjorde det på en begavet, professionel og elegant måde – og docerede sine råd, i takt med at processen skred frem. Både ift. profilen og hvordan jeg kan bruge LinkedIn som markedsføringskanal nu, hvor profilen er færdig.
Alle gentagelser er væk. Det er tydeligt, hvad jeg kan. Sproget er aktivt og på dansk i stedet for engelsk. For de kunder, jeg går efter, er danske.”
Jesper Schreiner
Indehaver og projektleder, Good4Projects
Undgår konflikter med tydelige mails
“Efter 2 workshops om at skrive tydelige mails kan vi bedre undgå, at konflikter eskalerer. Vores afdeling får også et bedre renomé, fordi vi bedre kan hjælpe dem, vi skal hjælpe – med at højne cyber- og informationssikkerheden i Banedanmark.
Forløbet med Majbritt var supergodt. Hendes autoritet og fagkompetencer gjorde en stor forskel, og vi havde ikke selv kunnet løfte opgaven.
Især var det godt, at vi gennemgik vores egne mails på begge workshops og fokuserede på vores egen dagligdag. Allerede efter første workshop begyndte jeg og medarbejderne at bruge det, vi havde lært. Og flere ringer nu i stedet for at sende en mail, så vi undgår, at mails ”cykler rundt” i lang tid. De får også tit deres kolleger til at læse nogle af deres mails igennem, før de sender dem, ligesom det er blevet tydeligere for dem, hvornår de ikke skal gå ind i en diskussion.
Selv er vi jo ikke objektive, og vi kan ikke læse vores mails, som om vi ikke har fagligheden. Så det var godt, at Majbritt så vores mails udefra. Hun pointerede, at det skal være tydeligt i mailen, hvad læseren skal gøre, og hvad tidsfristen er samt de sproglige nuancer. Eksempelvis forskellen på at skrive ”du skal” i stedet for mere bløde vendinger, der gør budskabet uklart.”
Morten Pedersen
Sektionsleder for Cyber- og Informationssikkerhed, Banedanmark
- WEBTEKSTER OG SEO
-

Majbritt var tjent hjem 10 gange på bare 1½ år
”Min hjemmeside har allerede solgt for 300.000 kroner til kunder, der har fundet mig på Google. Og prisen for tekst og rådgivning var 30.000 kroner.
Nu får jeg ca. en kunde om måneden via Google, og jeg har konstant kunder i min pipeline pga. hjemmesiden. Og næsten alle kunderne trækker på mig mere end en gang, så slutresultatet bliver mere end 300.000 kroner.
Teksterne viser, hvilken kvalitet jeg leverer, og at jeg har arbejdet med effektivitet i mange år. Det er også tydeligt, hvilken målgruppe jeg går efter, fordi teksterne inkluderer mine kunders ordvalg: Effektivitet, planlægning, struktur, spare tid og ambitiøs.
Og når jeg sælger effektivitet, skal sproget jo matche det. Derfor er der heller ikke noget sniksnak.
Nu har hjemmesiden en struktur, så det er let for kunderne at finde rundt: 1:1-forløb, kurser, bag om og referencer på hver sin underside. Samtidig kan jeg meget bedre dele relevante links og styre, at folk lander på de rette undersider. Blandt andet når jeg skriver opslag på LinkedIn.
Majbritt er nem at samarbejde med og vanvittig dygtig til at skrive, samtidig med at hun udfordrede mig. Især det sidste er vigtigt for os ejerledere, for vi har jo ikke nogen at sparre med in house.”
Michael Thygesen
Ejer, Work EfficientlySupergodt, kort og kontant
“Majbritt holdt et supergodt oplæg om at få hjemmesiden til at sælge mere – ved at ramme målgruppen præcist.
Som den garvede SEO-tekstforfatter, hun er, fokuserede hun selvfølgelig på at skrive til Google samtidig, men ikke kun at skrive til Google.
Det var kort og kontant, og jeg er sikker på, at publikum kunne redigere deres egne tekster bedre med fokus på målgruppen bagefter, fordi Majbritt kom med så gode eksempler på at ramme de forskellige kunder.”
Søren Riisager
SEO-nørd, SEMOEn fordel, at Majbritt ikke er teknisk
“Da jeg snakkede med Majbritt første gang, var jeg i tvivl, om hun kunne skrive teksterne for mig, fordi det, jeg laver, er så nørdet. Men jeg kunne høre på de spørgsmål, hun stillede mig, at hun forstod essensen. Nu hvor vi næsten er færdige, synes jeg, at det ser rigtig fint ud, og jeg tror ikke, at nogen kunne have gjort det bedre.
Havde jeg skrevet selv, var teksterne blevet meget mere tekniske. Og mange af mine kunder er jo ikke lige så specialiserede som jeg selv. Majbritt skrev mine tekster på baggrund af grundige interviews, så det nu er tydeligt for andre specialister, at jeg kan løse de helt tunge opgaver, samtidig med at de knap så specialiserede kunder også kan forstå, hvad jeg kan hjælpe med.
Jeg tænker, at det ligefrem var en fordel, at Majbritt ikke havde den tekniske forståelse, for hun skrev kun, hvad der var relevant for målgruppen. Mens hun interviewede mig, kom jeg til at tænke grundigt over min egen virksomhed. Hun stillede nogle gode spørgsmål, og jeg blev igen og igen overrasket over mine egne svar. Blandt andet spurgte hun meget ind til min grundighed, fordi det er noget af det, min målgruppe vægter højt. Derfor er jeg selv begyndt at italesætte, hvor grundigt jeg arbejder, når jeg taler med nye kunder.”
Svenne Krap
Indehaver, Kracon ApSRammer målgruppen og viser min ekspertstatus
”Majbritt rammer målgruppen præcist med formuleringer som ”speede din dag op … ”, ”avancerede metoder”, ”overblik over data”, ”hurtigt og overskueligt”, ”imponere kolleger, kunder og samarbejdspartnere” og ”Når data er kongen, er evnen til at analysere data og præsentere resultatet vejen til magt.”
Et sprogbrug der også er let for mig at kopiere, når jeg selv kommunikerer med mine kunder.På alle salgssiderne overbeviser Majbritt kunderne om min ekspertstatus ved at omtale mig som ”en af Danmarks førende eksperter i Microsoft Office 365”. Så overbevisende kunne jeg aldrig have beskrevet mig selv. Men Majbritt har jo den professionelle tilgang, og jeg har praktisk talt ikke ændret noget i teksterne, og nu overbeviser de min målgruppe om at tage fat på mig.
Majbritts viden om kundetyperne giver mig en sikkerhed i, at det er rigtigt kun at kommunikere til én målgruppe. Andre kunder er også velkomne, men min markedsføring skal ikke målrettes efter dem. Det gør jo hele hjemmesiden meget mere præcis.”
Tue Hellstern
Indehaver, Office 365 EkspertenFærdig med at skyde med spredehagl
“Jeg fik en stor sidegevinst, da Majbritt skrev mine hjemmesidetekster. Nemlig en afklaring af min egen målgruppe, så nu er jeg færdig med at skyde med spredehagl, og stilen på hele hjemmesiden er mere clean. Jeg havde ikke troet, at den del ville få så stor betydning.
Måske kunne jeg selv bedre lide den gamle stil, men det handler jo om min målgruppe. Skulle jeg have skrevet selv, ville jeg ikke have skrevet nok om, hvad jeg kunne, og teksterne ville ikke sælge. Men tekster skal jo have en vis længde for at blive fundet af Google, og allerede få uger efter siden var blevet publiceret, lå jeg på side 1 med hele to ord.
Jeg tror også, at det sælger bedre, at kunderne kan se detaljeret, hvad jeg kan. Selv de kunder, der har fået mig anbefalet, bliver jo også påvirket af de gode tekster.
Mange selvstændige prøver at lave deres markedsføring selv, og de får jo ofte en midlertidig løsning. Netop fordi jeg selv er grafiker, kunne jeg ikke finde på at skrive teksterne selv. For jeg ved jo, at vi, der arbejder med markedsføring, har hver vores kompetencer. Og på længere sigt er det jo godt givet ud, for nu har jeg en hjemmeside, der kan arbejde for mig mange år frem.”
Vivi Høy Frølich
Indehaver, Freqens
Tydeligt, hvorfor kunderne skal vælge mig
”Jeg fik lavet en helt ny hjemmeside og skiftede firmanavn samtidig, fordi jeg fremover vil supplere mine bureaukunder med flere firmakunder. Det krævede en anden markedsføring, og jeg ville gerne betale for, at det blev gjort ordentligt – og på én gang.
Nu er budskabet skåret helt ind til benet, og det er blevet tydeligt for kunderne, hvorfor de skal vælge mig. Majbritt fik fat i en masse fordele, vi kunne slå på, og jeg ville aldrig have kunnet skrive teksterne lige så godt selv – eller have haft modet til det.
Resultatet er blevet rigtig godt, og teksterne afspejler mig både som person og fagperson, og jeg har fået meget ros for hjemmesiden. Den er struktureret, og det er tydeligt for kunderne, hvordan et samarbejde foregår, og det er vigtigt for netop min målgruppe.
Alle kan kalde sig oversætter. Og mange oversættere er bange for at snævre deres felt ind, fordi de frygter at gå glip af kunder. Men jeg tjener mere ved, at jeg tør sige, hvad jeg er god til. Det gør det også lettere for kunderne at huske mig mange år frem. Og det speciale fremgår tydeligt af den nye hjemmeside.”
Susan Murphy Lamprecht
Oversætter, MURPHY TECHNICAL TEXT4 store nye, kunder på 3 måneder
“De første 3 måneder efter min nye hjemmeside blev lanceret, fik jeg 4 nye kunder fra den.
Flere af kunderne havde fundet min hjemmeside på Google. Måske dem alle. Og fordi teksterne er målrettet min kundetype og besvarer kundetypens spørgsmål, er de klar til at købe et betalt rådgivningsmøde med det samme. De fleste opgaver ligger mellem 100.000 og 500.000 alene det første år. Herefter plejer kunderne at vende tilbage med opgaver løbende, så det bliver til rigtig mange penge.
Før Majbritt begyndte at skrive, holdt vi en turbodag, hvor vi planlagde strukturen for hjemmesiden.
Vi gennemgik hvilke søgeord, min nye hjemmeside skulle SEO-optimeres mod, og hvilke ydelser der skulle skrives ind på den. Uden så grundig en strategi havde jeg ikke turdet investere tid og penge i hjemmesiden efterfølgende, og den grundighed har sparet mig for mange konsulentkroner og tid bagefter. Hvis vi ikke havde haft tiden til det, havde jeg formentlig også valgt nogle forkerte søgeord, som eksempelvis ”indretning”. Men med det ord skulle jeg konkurrere mod store firmaer, og samtidig ville jeg tiltrække de forkerte kunder. I stedet valgte vi de mere præcise og snævre søgeord. Så selv om færre søger på ”kontorindretning” og ”klinikindretning”, er det bedre søgeord, fordi jeg går efter erhvervslivet.
Fordi Majbritt kender min kundetype så godt, kunne hun skrive teksterne præcist. Nu rammer de ikke mig, men mine kunder, og det er jo det, de skal. Blandt andet har hun skrevet meget tydeligt, hvordan jeg løser opgaverne, og hvad kunderne skal. Og den proces gennemgår jeg nu også i telefonen, hvis der er brug for det.
Jeg har fået øjnene op for værdien af at outsource og bruge min tid der, hvor jeg tjener penge i stedet for at skrive hjemmesidetekster selv. På en god dag tror man måske at man kan selv. Men det tager jo lang tid og giver heller ikke det samme resultat.”
Lone Lings
Rumdesigner, Implacement
Solgte en ny hjemmeside efter en uge
“En uge efter min nye hjemmeside blev lanceret, solgte jeg en hjemmeside og en vedligeholdelsesaftale til en kunde, der tidligere havde takket nej, men han var blevet overbevist om, at jeg skulle løse opgaven, på grund af hjemmesiden.
Min nye hjemmeside gør, at kunderne bedre kan se, hvem jeg er, og at jeg driver en seriøs virksomhed. Blandt andet fordi jeg har skrevet mine kunders sikkerhed ind i mine hostingaftaler, og fordi teksterne er så gennemtænkte, er der ikke noget at tage fejl af. Undervejs blev jeg tvunget til at tage stilling til, præcis hvad kunderne kunne forvente i samarbejdet med mig. Det har klart gjort mig mere professionel.
Mens vi arbejdede med hjemmesiden, kom jeg også tættere på min målgruppe. Selv om jeg indledningsvis syntes, at det var irriterende at indsnævre min målgruppe, er jeg nu glad for, at jeg har besluttet mig for, hvilke kunder jeg primært vil gå efter. Nu har jeg truffet en velovervejet beslutning, og jeg kan lettere ramme én type end skyde med spredehagl, som jeg gjorde før.
Så jeg fik, hvad jeg havde brug for og mere til, og jeg har kun ændret meget lidt i teksterne. Nu fremstår jeg professionel, hjælpsom og venlig. Og flere har allerede givet udtryk for, at de kan se, at det er mig.
Fra min tid på bureau ved jeg, at det grafiske design, som jeg selv kan levere, ikke er noget værd uden gode tekster og overskrifter. Så da jeg blev selvstændig, vidste jeg, at jeg ville købe hjælp til teksterne, og at jeg ville vente, til jeg havde råd til at hyre den bedste.
Jeg stillede ikke spørgsmål til, om Majbritt var sine penge værd, for jeg havde hørt flere steder fra, at hun var god. Hun kunne både rådgive mig om den rette kundetype, lave en SEO-analyse og skrive fantastiske SEO-tekster. Alt det, jeg synes er vigtigt, under én hat.
Med klippekortet kunne jeg få den rådgivning, jeg havde brug for undervejs, og jeg kunne selv holde øje med, hvor lang tid jeg havde tilbage, og vælge, hvordan jeg ville bruge tiden. Og fordi jeg kunne bruge klippekortet fleksibelt, kunne vi også drøfte flere aspekter af min virksomhed undervejs. Eksempelvis hvad jeg skulle skrive ind i mine handelsbetingelser.”
Tine Appel
Webdesigner, Appel Design
Skulle have hyret Majbritt fra start
”Jeg har kendt Majbritt siden 2012, så jeg vidste, at hun var den bedste. Det tænker jeg stadig, selv om hun ikke er billig. Men nu har jeg investeret i en kvalitetshjemmeside, der kan arbejde for mig i mange år. Det skulle jeg have gjort fra starten, for så havde jeg forkortet en lang, tung proces til et forløb på omkring en måned. Inkl. opsætning hos grafikeren.
Jeg havde været i kontakt med firmaer, der sagde, at de kunne lave en hel hjemmeside til 5.000 kroner. Men jeg tror ikke, at de kunne have lavet hjemmesiden meget bedre end mig selv. Og når man ikke betaler for kvalitet, glemmer man jo hurtigt, hvad man har sparet. Og man har stadig den dårlige kvalitet.
Det er en fordel med en tekstforfatter, der både arbejder med hjemmesider og nyhedsbreve, for det gør det lettere for mig at få den samme røde tråd og ramme målgruppen præcist gennem al min markedsføring. Så nu hvor hjemmesiden er færdig, er vi gået i gang med en freebie, så jeg kan få læsere til mit nyhedsbrev.
Majbritt er jo møgirriterende og udfordrer mig hele tiden. Også i forhold til hvad min freebie skal handle om. Så nu laver jeg en freebie om, hvordan seniorer kan løbe børnebørnene trætte. Det er en bedre ide end mit første forslag, og samtidig rammer vi målgruppen rigtig godt.”
Kåre Sundmark
ForedragsholderHele hjemmesiden blev bedre
“Jeg vidste godt, at Majbritt er effektiv og professionel. Alligevel blev jeg overrasket over, hvor hurtigt hun afleverede mine nye SEO-tekster, og at hun havde fanget så præcist, hvordan de skulle skrives. Det var mikroskopisk, hvad jeg ville have rettet.
På min gamle hjemmeside havde jeg selv skrevet teksterne, og dengang fik jeg aldrig kunder via hjemmesiden. Det gør jeg nu.
Og nu bliver læserne på min hjemmeside i dobbelt så lang tid, og antallet af nye besøgende er mere end fordoblet.
Selv om jeg stort set ikke selv gør noget i forhold til Google, ligger flere af mine attraktive søgeord på side et, og jeg sælger for 70-80.000 kroner til nye kunder, der finder mig på Google. Hvert år. Og de er meget tæt på at købe, når de ringer.
Jeg leverer klassiske videoer, som kunderne kan have glæde af i mange år – og ikke eksperimenterende videoer, der ”spræller”. Det afspejler teksterne nu. Derfor ved kunderne, hvad de køber og bliver tilfredse.
Det var en kæmpe lettelse, at så stor en del af det grundlæggende arbejde med hjemmesiden var lavet, og jeg fik mere tid og overskud til at justere de andre detaljer med blandt andet foto og video, så den samlede hjemmeside blev bedre.”
Kira Paulli
Indehaver, PixiwebFolk forsvinder jo efter 3 linjer, hvis man keder dem
”Jo mindre opgaven er, jo vigtigere er det at fange læseren med et præcist budskab. Jeg har jo ikke svært ved selv at skrive 10 sider om teknik, men havde brug for hjælp til at opsummere og fremhæve essensen.
Jeg kontaktede Majbritt Lund, fordi jeg havde brug for en ekstern tekstforfatter til at stille de rette spørgsmål, fange budskabet og formulere det. Netop for at ikke-teknikere kan forstå, hvad jeg kan hjælpe med.For folk forsvinder jo efter tre linjer, hvis man keder dem.
Det var et kæmpe plus, at Majbritt også hjalp mig med sparringen af min virksomhed og fik mig til at sætte mine timepriser op med 300 kroner. Der var ovenikøbet tid til overs til et nyt koncept.”
René Nygaard
Indehaver, 2R DATANye placeringer på Google tiltrækker flere
“Efter vi har fået en ny hjemmeside, er der kommet en rød tråd gennem vores markedsføring.
Den fanger bare på en helt anden måde og er blevet supergod. Både teksterne, som Majbritt har skrevet og den måde, den er sat op på.
Vi har fået meget lettere ved at få møder med nogen, vi ellers ikke kunne få møder med. Folk tjekker jo altid hjemmesiden.Vores nye placeringer på Google gør, at vi tiltrækker mange flere massører end før. Det store rekrutteringsgrundlag gør, at vi nu bedre kan håndplukke de bedste massører til vores kunder.”
Jesper Glæemose
Direktør, Augustinus CareKøbsprocessen blev forkortet med Majbritts tekster
“På få uger skrev Majbritt 7 tekster til min hjemmeside. Det ville have taget alt for lang tid for mig selv at skrive dem.
Og på den her måde kom teksterne ud og arbejde for mig med det samme. Både i forhold til at sælge mig via hjemmesiden og i forhold til at blive fundet af Google. Og de spiller sammen og linker til hinanden. Samtidig kan jeg bruge skrivestilen som skabelon, nu hvor jeg selv skriver SEO-optimerede blogindlæg.
Jeg kan mærke, at potentielle kunder ikke længere stiller spørgsmål ved min baggrund, som de gjorde før, fordi det står så tydeligt på hjemmesiden.
Samtidig går der nu kortere tid, fra de viser interesse, til de beder om et konkret tilbud, så jeg kan jo se, at de lange tekster virker for min målgruppe. Ligesom Majbritt sagde at de ville gøre.”
Dorthe Søgaard
Indehaver, evoconMajbritt pralede på mine vegne, og nu siger hjemmesiden WOW
“I dag fremstår jeg i højere grad både seriøs og erfaren, og tekst, billeder og grafik arbejder sammen.
Før havde jeg en hjemmeside, hvor jeg selv havde skrevet teksterne, og den sagde bare ikke WOW, som min nye hjemmeside gør. Jeg havde ikke selv tænkt, at det var nødvendigt at få en til at skrive mine tekster, men jeg fik Majbritt anbefalet, og det var med god grund. Jeg ville aldrig selv have kunnet skrive teksterne lige så skarpt.
Majbritt fangede essensen og foldede den ud, så jeg nu virker mere hardcore. I jantelovens Danmark kan det være svært at beskrive sig selv som ekspert, men mine kunder vil have en konsulent med ekspertstatus, så det skal jeg jo have. Det var meget nemmere for mig at acceptere, at Majbritt pralede på mine vegne i teksterne, end hvis jeg skulle gøre det selv, for jeg ville have været mere beskeden.
Majbritt skrev blandt andet, at jeg leverer ”excellente resultater” og har uddybet, hvordan min profil er unik i Danmark. Nu møder jeg mine kunder i deres øjenhøjde, samtidig med at jeg er tro mod mig selv.
Før vi gik i gang, undrede jeg mig over, hvor lang tid Majbritt estimerede til opgaven. Men det var jo en hel proces, hvor vi indledte med at lægge en strategi, og det var guld værd. Derfor undrer jeg mig ikke mere over tidsforbruget.”
Susie Wagner
Indehaver, InfocuraFordel med et lille firma
“Vi har brugt Majbritt Lund i flere år. Med et klippekort på 50 timer har jeg ro i maven. Nu ved jeg, at jeg får løst mange opgaver til en fornuftig pris.
Majbritt har altid fokus på målgruppen, og det betyder jo meget, om et sprogkursus skal sælges til private eller til forretningsfolk.
Hele vejen igennem fokuserer hun på, at teksterne og resten af hjemmesiden skal lede kunden hen mod et køb, og at det skal være så let som muligt for læseren at blive kunde.
Jeg valgte Majbritt, fordi hun er troværdig, og fordi det er en fordel for mig at bruge et lille firma og have den direkte kontakt. Som direktør i sit eget firma har hun jo et stort ansvar for, at alle kunder er tilfredse.”
Susanne Gram Larsen
Kommunikationschef, StudieskolenJeg kan varmt anbefale Majbritt
”Jeg er overordentlig tilfreds med resultatet af min hjemmeside og kan varmt anbefale Majbritt Lund til alle, der har brug for holdbare, søgemaskineoptimerede hjemmesidetekster.
Majbritt spurgte ind til mit virke med en række skarpe spørgsmål for at afdække, hvilke af mine kompetencer vi skulle fokusere på og hvordan vi skulle præsentere dem. Hun forfattede teksterne, som vi sammen justerede, så de ”lyder som mig” og samtidig tager det nødvendige hensyn til SEO. Majbritt gav gode råd og kom med konkrete forslag, bl.a. omkring prispolitik og fordelene ved at have en åben prisliste. Det har været en stor hjælp for mig med kvalificeret sparring.”
Henny Jensen
- NYHEDSBREVE
-
Solgte for 111.000 kroner gennem mails
”Selv om jeg nu er blevet meget bedre til at sælge gennem nyhedsbreve og kan genbruge meget af det, jeg har lært, vil jeg stadig have Majbritt ind over næste gang.
Hun er skarp, og hver gang vi har gennemgået mine nyhedsbreve, er hun kommet med mange pointer på kort tid. Og selv enkelte guldkorn kan jo være det hele værd.
Oprindeligt ville jeg have sendt nyhedsbrevene mere koncentreret over en kortere periode. Men min målgruppe kan godt lide, at tingene foregår stille og roligt, og det er en proces for dem at komme frem til, at de skal med på forløbet. Så ved at forlænge kampagneperioden fik de bedre tid til at overveje det.
Det gjorde en kæmpe forskel, at vi lagde hele strategien på én gang. For derfor kunne vi bevidst begynde kampagnen med cases, der kvalte de blødere forbehold som ”jeg er sikkert ikke målgruppen”, og afslutte med det afgørende forbehold, som prisen klart er.
Normalt aftaler jeg med mine kunder, at jeg kan bruge sætninger fra deres evalueringer i min markedsføring. Den her gang interviewede jeg dem i stedet, og det gav ekstra meget, at jeg havde planlagt specifikt, hvilket forbehold jeg skulle spørge ind til. Fremover vil jeg løbende notere forbeholdene, når jeg opdager dem, så jeg er bedre forberedt til kommende kampagner.”
Jane Kudsk
Co-founder og cand.techn.al., TribaÅbningsraten steg fra 37 % til 46%
”Efter Majbritt er begyndt at skrive vores nyhedsbreve – og komme med ideer til indhold – er åbningsraten steget fra 37,3 % til 46,7 % – målt på gennemsnittet af nyhedsbreve sidste år og de første 5 nyhedsbreve, hun har skrevet for os.
Stilen er ny og helt anderledes, og nyhedsbrevene er mere kreative. Majbritt har bl.a. skrevet emnelinjer som: ’Hanne Boel eller bowling?’ og ’Butterfly og lange kjoler til årets firmajulefrokost?’
Hun har skaffet gode citater fra mange af vores tilfredse kunder, som vi kan også kan bruge i vores øvrige markedsføring. Citaterne profilerer os meget bedre end vores egne ord, og vi ville være alt for ydmyge til at sige det samme om os selv.
Citaterne sikrer også, at der kommer en god historie i nyhedsbrevene, så de er interessante at læse. Før skrev vi mere ”god sommer” eller ”det er længe siden, I har hørt fra os”, men Majbritt tænker jo meget mere strategisk og bruger call-to-actions på en helt anden måde.
Majbritt er en terrier, der ”jagter” os, så vi får tingene gjort. Herudover er kommunikationen dejlig direkte, og hun er god til at sætte sig ind i vores forretning.
Med hende på holdet får vi nu vores nyhedsbreve ud kontinuerligt, og det er en stor lettelse ikke at skulle sidde og skrive nyhedsbrevene selv.”
Morten Grunk
Indehaver, Grunk Event FirmajulefrokostKompromisløs pitbullterrier med ekstremt godt blik for e-mailkampagner
“Jeg troede ikke, at jeg havde brug for rådgivning. For jeg er selv journalist og vidste overordnet set, hvad jeg ville med min kampagne. Men Majbritts rådgivning gjorde min kampagne meget skarpere.
Hun har et ekstremt godt blik for, hvad der virker i nyhedsbreve og e-mailkampagner og rådgav også ud fra mit produkt og min position i markedet. Hvor jeg havde troet, nyhedsbreve primært handlede om ord og skrivestil, fokuserede hun i stedet på retning, budskab og rød tråd – gennem hele kampagnen.
Derfor har jeg nu en kampagne med en pop up på hjemmesiden + 9 mails, hvor alt indholdet fører hen til den videotype, jeg vil sælge gennem kampagnen.
2 ting gjorde en særlig forskel: I mit udkast lovede jeg en stor rabat til læsere, der skrev sig op til mit nyhedsbrev, og jeg forsøgte at sælge to forskellige typer videoer.
Selv om nye læsere stadig får rabatten, er det ikke længere det, jeg lokker med. Nu gør jeg dem i stedet nysgerrige på, hvilken type video det er vigtigst at have på sin hjemmeside. Så nu rammer jeg flere potentielle kunder. Samtidig flytter jeg fokus fra rabat til den kvalitet, jeg står for, hvilket styrker kontakten med de kunder, jeg kan få et langvarigt samarbejde med – fremfor rabatjægere.
Oprindeligt havde jeg både skrevet om videoer til employer branding og kundecases, fordi jeg kan promovere mig selv som den gode interviewer her. Men Majbritt udfordrede mig på, at virksomheder med få eller ingen ansatte kunne få det indtryk, at de ikke var min målgruppe. Så nu fokuserer jeg kun på kundecasene, for de er relevante for alle virksomheder. Og mit budskab er klarere, når jeg holder mig til en videotype hele vejen igennem.
Nu er fokus også kun på, hvordan jeg laver videoerne, hvad kunderne får ud af dem, og hvad de skal forberede ifm. et samarbejde. Ikke hvordan de laver videoer selv.
Majbritt kom både med mindre ændringsforslag og udfordrede mig på det, der ville være besværligt at ændre, og hun er en kompromisløs pitbullterrier. Men alle forslagene havde deres berettigelse, og selv om jeg har været selvstændig i 15 år, er det her min første kampagne, som, jeg tænker, er blevet virkelig god.”
Mikael Johnsen
Indehaver og videoproducent Click Film ApSForstod mit særlige take og mine kæpheste
”På 2 timer fik jeg overblikket og en konkret plan for mine nyhedsbreve, og jeg kunne jeg gå i gang med det samme, fordi Majbritt er så struktureret.
Selv om samtalen primært handlede om mine nyhedsbreve, blev jeg også udfordret på andre emner. For Majbrit sikrede sig, at det, jeg sætter i gang, skal være en god forretning. Derfor kom vi hele vejen rundt om min virksomhed. Særligt det produkt, jeg vil sælge i nyhedsbrevene, og min målgruppe.
Selv om jeg er selvstændig rådgiver og underviser i B2B-salg og god i skriftlig kommunikation, havde jeg brug for en faglig sparringspartner. At skrive nyhedsbreve er en anden disciplin end for eksempel at holde et salgsmøde — her kan jeg ikke aflæse kundens reaktioner, stille afklarende spørgsmål og tilpasse kommunikationen.
Derfor havde jeg brug for sparring fra en ekspert, i hvad der virker og hvad der ikke gør.
Majbritt var god til at sætte sig ind i min virksomhed og forstod mit særlige take og mine kæpheste. Derfor kunne jeg 100 % tage imod hendes råd, og jeg vil klart anbefale hende til andre vidensselvstændige.
På de 2 timer gennemgik vi også, hvordan jeg kunne styrke min leadgenerering og hvilke call to actions, jeg kunne bruge – for at ramme læsere med forskelligt engagement.
Eksempelvis at få læserne til at svare på et eller få simple spørgsmål, så jeg lærer dem bedre at kende. Eller at holde en konkurrence om et af de produkter, jeg gerne vil sælge i stedet for kun at køre salgskampagner.
Umiddelbart efter mødet var jeg klar til at lave en ny salgskampagne. Min liste havde ikke hørt fra mig længe, så Majbritt foreslog at jeg ventede lidt med at sælge.
I stedet anbefalede hun, at jeg først varmede listen op ved at dele mine 8 salgsgreb – én i hver sin mail. Udover at det formentligt får flere til at købe, fremmer det også min ekspertstatus.”
Marie Gregersen
B2B-salgstræner og rådgiverVil stærkt anbefale Majbritt. Effektivt og meget præcist
”Efter én rådgivningssession skrev jeg en kampagne på 5 nyhedsbreve på den samme tid, som jeg normalt bruger på at skrive et enkelt nyhedsbrev.
For første gang har jeg også skrevet et kampagneelement ind. Nemlig at læserne skal booke en gratis samtale om at få styr på deres kalender – for at jeg får den direkte kontakt, så nogle af dem forhåbentligt køber flere samtaler. Kampagneelementet gør også, at alle nyhedsbrevene handler om det samme emne, selv om vinklerne er forskellige. Og fordi de fører hen til det samme, er budskabet nu kort og klart.
Samtidig har jeg fjernet alle andre links, fordi jeg ikke skal sende mine læsere andre steder hen, og de skal fokusere på den ene ting, jeg vil have dem til.
Derfor vil jeg stærkt anbefale et samarbejde med Majbritt Lund, hvis du har behov for at spidse pennen og få nye greb til din markedsføring. Effektivt og meget præcist.”
Birgitte Glifberg
Indehaver og proceskonsulent, GLIFBERG PROCESSERAutoresponderen gav hurtige resultater
”Jeg er glad for, at jeg fulgte Majbritts råd og valgte en mailserie. Nu er arbejdet lavet én gang, og det fungerer så godt.
Majbritt hjalp mig med strategien og rækkefølgen for indholdet, og hvornår læserne skal gøre hvad. Og den grundige strategi er jo vigtig, så man ikke spilder sin tid og laver fejl.
Og autoresponderen gav hurtigt resultater.”
Laila Nygaard
Indehaver og grafiker, Nygaard Grafisk100 gange mere værd, at Majbritt var med fra starten
”Uden Majbritts rådgivning havde jeg sikkert sendt et eller to nyhedsbreve for at minde læserne om, at jeg eksisterer. Men jeg kunne ikke finde ud af, hvad læserne skulle have ud af mit nyhedsbrev.
Derfor bookede jeg få sessioner med to primære mål: at få vækket min liste igen og lære, hvordan jeg tænker kampagneelementet ind i mine nyhedsbreve. Også fremover. For det tager som regel lang tid at beslutte sig for at få lavet en video, da det også kræver noget af kunderne selv. Så det er vigtigt, at de hører fra mig flere gange, før de tager stilling.
Jeg havde svært ved at finde ud af, hvad jeg kunne få mine læsere til at gøre, der krævede mindre af dem end at købe. Og vi planlagde en kampagne med 4 mails, hvor jeg delte viden og kundecases og opfordrede læserne til at booke en gratis rådgivningssession om, hvordan de kunne bruge video i deres markedsføring.
Hvis Majbritt ikke havde været inde over min nyhedsbrevsstrategi fra starten, havde jeg skrevet i blinde og uden et konkret mål. Det ville have resulteret i, at jeg skulle skrive det hele om, hvis jeg kontaktede hende bagefter. Så det var 100 gange mere værd, at hun var med fra starten.I stedet fandt vi frem til et realistisk mål, og jeg skrev udelukkende nyhedsbreve, der arbejdede hen mod det mål.
Den strategi kan jeg også bruge fremover. Og når jeg har én fokus, er det meget lettere at skrive noget konkret og tage stilling til, hvad der skal med, og hvad der skal sorteres fra.
Samtidig var der forbløffende få, der afmeldte sig nyhedsbrevet, fordi jeg delte værdi. Så nu har jeg mod på at skrive nyhedsbreve regelmæssigt og lave et par kampagner om året.
Selv om jeg kun har omkring 200 læsere på mit nyhedsbrev, bookede 5 læsere en session, og jeg regner med et samlet salg på 20.000 kroner på den korte bane. Det er en fin bonus på et forløb, der primært var en læreproces og en genaktivering af en ikke-plejet liste. Så jeg er superglad for, at jeg har brugt tiden på at lære det, og jeg fik mere ud af det, end jeg havde regnet med.”
Kira Paulli
Indehaver og videoproducent, Pixiweb
Succes, at mailserien viser medlemmernes udbytte
“Et af vores produkter, Låneovervågning, overvåger kreditforeningslån og giver automatisk medlemmerne besked, når det kan svare sig for dem at lægge lånet om. Nye medlemmer tilbydes altid en gratis prøveperiode, hvor de se, hvor let det er.
Qua Majbritts rådgivning fik vi lagt en god strategi for en mailserie, der guider medlemmerne til at få mest ud af medlemskabet, mens det er gratis, så de får lyst til at fortsætte mod betaling.
Serien bestod primært af 2 slags indhold: Tilfredse kunder der fortalte, hvad de havde tjent ved at lægge lån om og de specifikke muligheder, systemet giver.
Majbritt rådgav os også om vores målgruppe, og skrev efterfølgende alle mails for os. Og fordi målgruppen går op i penge, prestige og resultater, brugte hun formuleringer som:
”Køb din Tesla eller Porsche kontant”
”Derfor ved du præcist, hvornår du skal lægge om. Også i dine travle perioder, hvor du ikke selv tænker på dit lån.”
”Der er altså tale om en netto besparelse. Skattefrit. Og det er ikke ualmindeligt, at vores kunder kan vinde en halv årsløn med få klik på musen.”
Og specifikt ift. vores kundecases skrev hun:
”Steffen slap for at låne 600.000 kr. i banken” og ”Tinus køber lejligheder for sin friværdi.”
Det blev nu meget tydeligt, hvilken værdi Låneovervågning giver, og serien konverterer. Derfor betegner vi den som en succes. En succes, der blandt andet skyldtes de fine cases, Majbritt skrev for os, hendes strategiske markedsføringssans og skarpe pen.”
Martin Riedel
Indehaver REALKREDITKONSULENTERNE10 gange så højt salg
”Jeg havde ikke drømt om, at jeg kunne sælge så meget pasta gennem nyhedsbreve. De 3 kampagner, Majbritt har været inde over, genererede en vækst på hhv. 212 %, 349 % og hele 1.000 % sammenlignet med de samme perioder året før. Mine læsere havde ikke engang hørt fra mig længe, men med nyhedsbreve kan vi skabe et behov og styre, hvornår kunderne køber.
Majbritt er superprofessionel og har fokus på detaljerne. Så når hun anbefaler noget, er det altid gennemtænkt. Både ift. hvad vi skal have læserne til at gøre, og hvor mange nyhedsbreve, vi skal sende for at få dem til at gøre det – samt rækkefølgen.
Nogle gange skriver hun for mig. Andre gange rådgiver hun min kommunikationskonsulent og mig om strategien bag nyhedsbreve og giver sparring på nyhedsbrevene, så vi kan holde flere af skriveopgaverne in house. Begge dele er en god investering.”
Susanne, Bloch
Indehaver, Pastariget - RÅDGIVNING
-
Mersalg på over 100.000 kroner
“På Majbritts anbefaling satte jeg mine timepriser op med 150 kroner og opfordrede mine eksisterende kunder til at købe klippekort, før priserne steg. Det resulterede i et mersalg på over 100.000 kroner.
Mens jeg overvejede at hæve mine priser, have jeg en rådgivningssession med Majbritt, for jeg tænkte en del over, hvordan mine eksisterende kunder ville tage den nye pris. Sammen lagde vi en strategi for, hvordan jeg skulle orientere kunderne, og jeg satte også priserne højere op, end jeg ellers ville have gjort.
Herefter kontaktede jeg udvalgte af mine eksisterende kunder og fortalte om den kommende stigning i god tid. De fik mulighed for at købe klippekort, før priserne steg, så de kunne få løst deres opgaver til den gamle pris. Det var en rigtig positiv oplevelse. Kunderne sagde, at det var helt fair. En sagde sågar ”tillykke”.
I dag kan jeg bare ærgre mig over, at jeg ikke hævede mine priser for år tilbage. Havde jeg fået Majbritts rådgivning noget før, ville mine priser have været på det rette niveau i flere år nu.”
Laila Nygaard
Indehaver og grafiker, Nygaard GrafiskHar hævet priserne markant
“Majbritt sagde bl.a., at det var uhensigtsmæssigt ikke at have forretningsbetingelser på hjemmesiden, at hun havde tjent mange penge – både på egne og sine kunders vegne – ved at sørge for gennemarbejdede forretningsbetingelser, og at det især var vigtigt med min målgruppe.
Vi fik både styr på, helt konkret hvad jeg sælger, og hvad det koster, hvis kunden skal have enten en almindelig konsulentdag eller en konsulentdag med forberedelse.
Før var jeg for flink overfor de store kunder. Jeg giver dem stadig mængderabat, men nu har jeg regnet på, hvor flink jeg vil være, og giver mængderabat efter det. Samtidig har jeg præciseret mine aflysningsbetingelser, og det kan jo også hurtigt blive til mange penge, at sene afbud nu bliver faktureret. Det har klart styrket mig, og nu fremstår jeg mere velforberedt og professionel.
Nu har jeg hævet priserne for mine lange konsulentforløb med mindst 15 % eller 30.000 kroner om måneden.
René Nørbjerg
Managementkonsulent og indehaver RN ConsultingMajbritt har fra starten været committet til min succes
”Jeg SKAL finde nye kunder og ringede til Majbritt for at få rettet mine salgsmails, der tydeligvis ikke virkede, men indså, at jeg havde brug for professionel sparring. Jeg køber et 10-timers klippekort, der er min investering i at få ”luft under vingerne” og sender mine mails til Majbritt.
Ved vores første onlinemøde udfordrede hun min strategi og ville have mig til at ringe til kunderne i stedet for at skrive, fordi jeg sælger noget, de ikke ved, de har brug for. Vi begynder at udvikle ”scripts” til de forskellige kundegrupper. Og jeg begynder at ringe.
På vores møder kigger vi på, hvad der kan gøres bedre. Hvor er tiden bedst brugt? Men der er et problem. Min LinkedIn-profil understøtter ikke processen, og mine websites og blog er alt for tekniske og nørdede.
Derfor tilpasser vi begge dele, så de rammer beslutningstagerne i virksomhederne og understøtter salgsarbejdet. Så nu kan jeg meget bedre ramme kunderne, der hvor de er – indtil de bliver klar til at holde møde med mig.
I mine samtaler med direktører, økonomi- og it-chefer opdager jeg, at jeg får værdifuld information om virksomheden, som jeg ikke ville have fået ved at sende en e-mail. Ganske som Majbritt havde forudsagt. Flere vil faktisk gerne have mine kontaktoplysninger og et link til min hjemmeside.
14 dage og et klippekort senere har jeg indført nye rutiner og vænnet mig til at smile i telefonen, og det smitter af på resten af dagen. Min nye hjemmeside er i luften, LinkedIn er opdateret, og mit netværk udvides aktivt. Jeg har allerede 9 interesserede kontakter og er optimistisk for fremtiden.
Min investering har båret frugt. Majbritt har fra starten været committet til min succes. Og det stopper ikke her. Jeg har planer om at bygge innovative softwareløsninger til mine kunder. De skal markedsføres og sælges. Så jeg regner bestemt med at købe flere timer i år.”
Finn Pedersen
SoftwareudviklerBrugte Majbritt igen, fordi hun allerede havde lært mig så meget
”Jeg har allerede skrevet én bog, hvor Majbritt rådgav og var redaktør. Alligevel ville jeg gerne have hende med igen.
Jeg kunne godt have skrevet bog nr. 2 selv, fordi jeg allerede har lært så meget. Men jeg ville netop gerne have hende med igen, fordi den første bog blev så stor en succes, og fordi kvalitet og forretningspotentiale fortjener professionel sparring.
Majbritt har både rådgivet om bogen, markedsføring og salg, givet feedback på bogen og redigeret og har hele tiden haft fokus på, hvordan bogen blev den bedst tænkelige forretning for mig. Og hun tænker forretningsstrategi ind i alt.
Derfor er det nu blevet helt tydeligt i bogen, at jeg selv har stået i de situationer, jeg omtaler. Det styrker min ekspertstatus og gør mig til et mere oplagt valg, hvis læserne får brug for en ledelseskonsulent. Og det er jo et af formålene med bogen. Selv var jeg bare så fokuseret på at sprede min viden, at jeg glemte forretningsdelen lidt.
Når man hyrer en rådgiver, er det vigtigt at have tillid til rådgiveren. Og jeg har fået det fulde udbytte af Majbritts kompetencer, fordi jeg har turdet følge hendes råd 9 ud af 10 gange. Også selv om hun virkelig har udfordret mig. 1 ud af 10 gange har jeg bevidst valgt noget andet, hvilket Majbritt selvfølgelig har respekteret.
Og jeg har lavet tiltag ifm. bogen, som jeg ellers ikke ville have gjort, fordi Majbritt er så ambitiøs og hele tiden hepper på mig.
Blandt andet har jeg kontaktet langt flere samarbejdspartnere og kunder for at samarbejde om bogen, end jeg ellers ville have gjort. Både ift. at få udtalelser om bogen og lave events m.m. på baggrund af den. Havde jeg været alene med projektet, var jeg blevet i min comfortzone og havde kun kontaktet dem, jeg kender godt.
Min bog indeholder en række værktøjer, som jeg nu også sælger separat i onlineformater, så læserne kan printe dem ud eller bruge dem i præsentationer. Jeg havde selv tænkt, at de skulle koste mindre end bogen, men Majbritt overbeviste mig om, hvor værdifulde de var, og nu koster de 4 gange bogens pris.
Majbritt og jeg har jo samarbejdet i mange år, og derfor hører jeg tit hendes stemme. Også når vi ikke har talt sammen længe. Blandt andet ift. pris.
Eksempelvis har jeg lige hævet prisen for min allerstørste kunde med 20 % uden at blinke. Og 15 % på klippekort – også uden at blinke.”
Lise Terp
Ledelsesrådgiver og konfliktmæglerGamechanger med Majbritts store indsigt i konsulentvirksomheder
”Strategiforløbet med Majbritt har været en gamechanger for min virksomhed og min nye hjemmeside.
Nu er alt gennemtænkt, og jeg er superglad for resultatet.
Majbritt er en knalddygtig rådgiver, som hurtigt fik overblikket over min virksomhed og udfordrede mig på mange af de spørgsmål, hun også stiller i ”Konsulentkompasset”:
Hvad ville jeg med min forretning? Hvordan kan det ene understøtte det andet? Hvordan sælger jeg tid? Hvordan kan jeg bruge klippekort? Hvem er min målgruppe?
Så alt det havde jeg taget stilling til, da vi skulle i gang med hjemmesiden. Og især mine klippekort og onlinekalenderen kommer til at spare mig for meget tid fremover.
Nogle af spørgsmålene havde jeg allerede overvejet selv, men har man ikke nogen at sparre med, sidder man jo i sit eget ekkokammer.
Og nu er jeg eksempelvis blevet endnu klogere på min målgruppe, og hvordan jeg kan ramme den, selv om jeg allerede havde snævret min målgruppe ind, da jeg startede forløbet.
Det er tydeligt, at Majbritt har stor indsigt i at drive en konsulentvirksomhed.
Både ift. det forretningsstrategiske og at tid og mental båndbredde er begrænset. Derfor har hun også rådgivet mig om, hvordan jeg bedst bruger mine kræfter, så jeg får mest ud af min tid.”
Eva Holmark
LedelsesrådgiverBevarede helikopterblikket og forstod min forretning
”Jeg ville forkorte kunderejsen og jeg fik det spark, jeg forventede. Og mere til…
Majbritt stillede nogle skarpe spørgsmål, holdt en god struktur i samtalen og bevarede helikopterblikket, og det var tydeligt, at hun forstod min forretning.
Herefter kom hun med konkrete forslag til, hvordan jeg kan promovere mig selv bedre både på hjemmesiden og LinkedIn og være mere aktiv her, så jeg gør opmærksom på, hvad jeg kan – og samtidig kan være i det.
Hun kom også med et konkrete spørgsmål, jeg kan stille i forskellige typer situationer. Spørgsmål, som passer til min profil og vil være gode at åbne døre med.”
Gitte Corfitzen
Indehaver Friendly Cph A/SDobbelt så mange abonnerer nu
“Majbritt pegede på, at teksten var alt for tung teknisk, og at det hverken var tydeligt nok, hvad kunderne fik ud af at bruge vores værktøj, eller at man kunne få en gratis prøveperiode.
Efter vi har formuleret teksten om, abonnerer dobbelt så mange af de besøgende på værktøjet. Konverteringen gik fra 2,7 til 5,8, og selv om vi også har lavet nogle andre mindre forbedringer, end Majbritt foreslog, er fordoblingen primært hendes fortjeneste. Derfor giver jeg hende 5 ud af 5 stjerner.”
Henrik Bondtofte
Bondtofte & CoEnklere kun at samarbejde med én
”Det er en kæmpe fordel for os, at vores markedsføringsrådgiver og tekstforfatter er den samme, da det gør hele arbejdet med vores markedsføring enklere.
Majbritt rådgav os om kundetypen og strategien for vores kommende salgskampagne, før vi kom til teksterne. Derfor kendte hun vores måde at arbejde på fra start. Herefter lavede hun grundige interviews om Dare to Lead™-indholdet. Nu hænger helheden sammen, og vi er sikre på, hvilken målgruppe vi skal ramme.
Majbritt er velforberedt og struktureret og holder sine aftaler. I løbet af 14 dage har vi valgt kundetype og lagt strategi for markedsføring af vores kommende event, og Majbritt har skrevet landingssiden og de første nyhedsbreve til e-mailkampagnen. Inkl. at interviewe flere kunder.
Dare to Lead™ er et utrolig omfattende program. Majbritt fangede hurtigt essensen og fik gjort teksterne simple, interessante og to the point. Tekster, vi også kan bruge, næste gang vi kører Dare to Lead™- programmet.
Elsebeth Coello
Partner CoelloFik en konkret plan
“To timers sparring med Majbritt gav en konkret plan.
Nu ved jeg både, hvilke ydelser jeg vil sælge flere af – og hvordan jeg gør.Jeg skal have styrket profilen på min hjemmeside jf. min nye retning – og mine placeringer på Google. Og fordi vi også nåede at gennemgå hjemmesiden, ved jeg, hvor jeg skal ændre.
Og så vil jeg ringe rundt til alle mine gode kontakter og arbejde mere med mit netværk.”
Louise Taarnhøj
Indehaver og kommunikationsrådgiver, Lula MediaKlar plan for, hvordan jeg fakturerer alle timer
”Majbritt er en skarp rådgiver, som hurtigt fangede, hvor skoen trykker.
Så efter 1½ times virksomhedsrådgivning havde jeg en klar plan for, hvordan jeg fremover fakturerer alle timer, så jeg ikke snyder mig selv, og samtidig bliver mere tydelig omkring den værdi, jeg leverer.
At ændre sit prisniveau er også en mental ændring, men heldigvis er Majbritt meget konkret omkring, hvordan der skal sættes ind – både når der skal laves tilbud til større, længerevarende opgaver og til de mindre opgaver. Fremover skal jeg f.eks. bruge min klippekortsordning bedre.”
Sigrún Gudbrandsdóttir
Indehaver og grafiker, sigrun.nuSkulle have kontaktet Majbritt for længe siden
”Jeg havde tænkt længe, at når jeg var klar, ville jeg kontakte Majbritt. Jeg var ikke i tvivl om, at hun var den rette til at hjælpe mig med mine tekster, for jeg ved, at hun både har styr på SEO og på at ramme målgruppen på samme tid.
Men jeg var nervøs for, at det ville kræve meget arbejde fra mig selv, fordi jeg har mange tekster, jeg gerne ville have ændret på. Blandt andet troede jeg, at jeg skulle til at skrive en masse, før vi overhovedet kunne gå i gang.
Derfor indledte vi med at lægge en prioriteret plan. Her talte vi blandt andet om min freebie, som nu helt bevidst er skubbet til senere.
Det, jeg arbejder på nu, er at skrive SEO-optimerede blogindlæg. De tekster er meget kortere end en freebie, og jeg kan løbende blogge ved siden af mine andre opgaver, så det er forholdsvis let at gå til.
Havde jeg vidst tidligere, at vi kunne arbejde på den måde, kunne vi være startet for længe siden. Og så havde jeg haft et stort forspring – både i forhold til de attraktive placeringer på Google og med relevant indhold til mulige kunder.
Klippekortet giver mig en stor fleksibilitet i min skriveproces. Både fordi jeg kan booke et grundigt, fysisk møde på flere timer eller tage en kort snak i telefonen, og fordi jeg selv kan vælge, hvilke opgaver jeg vil bruge det på.
Mange af de markedsføringsråd, jeg tidligere har hørt, har været generelle råd, der ikke tog udgangspunkt i min målgruppe. Eksempelvis siger mange, at ens salgstekster skal være korte, fordi ingen vil læse så meget. Men Majbritt har jo helt styr på min målgruppe.
Og mine kunder har behov for mange detaljer, for at de bliver trygge og får lyst til at købe noget. Så hvis jeg havde fulgt anbefalingerne om korte tekster, ville jeg have spildt en masse tid på at skrive, og teksterne ville jo ikke have virket.
Nu er jeg helt bevidst om, hvordan jeg skal skrive for at ramme min målgruppe, så jeg skriver mere målrettet og fokuseret.
Derfor vil jeg anbefale Majbritt til alle, der vil være skarpere på deres hjemmeside. Og jeg anbefaler tit mine kunder at få gennemgået deres hjemmeside, for nu kan jeg se, at deres hjemmesider ikke arbejder godt nok for dem.”
Dorthe Søgaard,
Indehaver, evoconHjemmesiden blev hurtigt ændret fundamentalt
”Før jeg gennemgik min hjemmeside med Majbritt, havde jeg slet ikke tænkt på, at jeg havde brug for hjælp. Jeg vidste godt, at min hjemmeside trængte til at blive pudset af, og tænkte, at det kunne jeg selv gøre. Det ville have været superærgerligt, for jeg tænkte slet ikke på min hjemmeside som en salgskanal.
Oprindelig hyrede jeg Majbritt til at hjælpe mig med noget andet, og hun foreslog selv, at vi også gennemgik min hjemmeside. Og det gav et helt andet resultat og en anden værdi, end når venner og samarbejdspartnere har kigget på hjemmesiden.
Dels har Majbritt jo sin faglighed, og dels vurderede hun hjemmesiden med kundernes øjne, og jeg fik en masse konkrete råd til, hvordan jeg hurtigt kunne optimere.
Mine forløb er jo skræddersyede og ikke hyldevarer. Derfor havde jeg slet ikke tænkt på at præsentere dem på hjemmesiden. Majbritt åbnede mine øjne for, at jeg gjorde det meget svært for kunderne at forestille sig, hvordan et forløb kunne se ud. Derfor var det svært for dem at købe.
Jeg har i forvejen mine forløb på skrift, for jeg har jo tidligere sendt dem til mine kunder. Så det vil ikke kræve ret meget af mig at formulere teksterne om til hjemmesiden.Udover at præsentere mine forløb kunne jeg med det samme vinkle sproget anderledes på de eksisterende sider, så jeg nu siger ”du” i stedet for ”jeg”. Før fokuserede jeg på mig selv, fordi jeg tænkte, at min hjemmeside jo skulle handle om mig. Nu fokuserer jeg i stedet på kundens værdi af det, jeg laver, og det har ændret min hjemmeside fundamentalt.
Jeg havde frygtet lidt, at Majbritt måske ville have svært ved at forstå min branche, som er lidt abstrakt. Men det havde hun heldigvis ikke, og vi kom langt på kort tid.
Majbritt er jo et direkte menneske. Derfor vil jeg anbefale hende til alle, der vil sælge mere fra deres hjemmeside.”
Louise Sebenius,
Indehaver, SignificaHelt håndgribelig viden, så vi hurtigere ser resultater
“Majbritt har hjulpet os til at aflive en masse myter om Google og forstå, hvad søgemaskineoptimering går ud på.
Hun har lavet en søgeordsanalyse, som giver os helt håndgribelig viden om, hvor det kan betale sig at sætte ind. Det betyder, at vi kan komme hurtigere i gang med at skrive SEO-tekster, og dermed også, at vi hurtigere ser resultater.
Hendes rådgivning har været både kompetent og nyttig, og hun er ikke bange for at fortælle os, hvis vi er på vej i den forkerte retning.”
Louise Thinesen Bendtsen,
Chefkonsulent, COKEt enkelt tip kan gøre den store forskel
“Vi brugte Majbritt som ekstern rådgiver til at optimere vores arbejde med PR.
PR kan være et vigtigt redskab i søgemaskineoptimering – og med Majbrits råd fik vi hul igennem til pressen til vores kunder.
Et enkelt tip kan gøre den store forskel, som i vores tilfælde.
Mangler I det sidste skub eller løbende sparring er en klippekortsløsning en rigtig god idé.”
Lasse Nielsen
SEO- og Adwords konsulent, Skjoldby & Co. ApSHar fået helikopterblikket igen
“Jeg kontaktede Majbritt, fordi jeg gerne ville have noget medieomtale. Gerne med det samme. Og Majbritt sagde, at jeg ingen historie havde. Og selv om jeg blev irriteret på hende, havde hun jo ret.
Hun kunne snildt have taget opgaven ind og sagt, at det ville koste 12.000 kroner. Men det havde vi jo ikke fået noget ud af. Og jeg har ikke fortrudt, at vi droppede PR og på Majbritts anbefaling fik lavet en helt ny hjemmeside i stedet.
Efter vi har fået en ny hjemmeside, er der kommet en rød tråd gennem vores markedsføring. Den fanger bare på en helt anden måde og er blevet supergod.
Vi har fået meget lettere ved at få møder med nogen, vi ellers ikke kunne få møder med. Folk tjekker jo altid hjemmesiden. Jeg havde selv mistet helikopterblikket. Det har jeg fået igen.”
Jesper Glæemose
Direktør, Augustinus CareFlere besøgende og kunder på bare 3 måneder
”Før jeg fik lavet min søgeordsanalyse, omtalte jeg tre forskellige filmtyper på samme side.
Nu har jeg tre forskellige sider: Profilfilm, reklamefilm og produktfilm. Tre forskellige tekster, der tiltrækker forskellige kunder. Jeg fokuserer på et søgeord ad gangen og besvarer de spørgsmål, der hører sammen med søgeordet.
På den måde bliver det meget lettere at skrive om det, jeg laver, hvilket ellers godt kan være svært for en selv. Og flere af ordene har jeg allerede en side 1-placering på.
SEO og nyhedsbreve har givet 30 % flere besøgende og flere kunder i løbet af tre måneder.”
Mikael Johnsen
Indehaver og videoproducent, Click Film
Majbritt var det oplagte valg
”Min kommunikation skal tage højde for, hvor kunden er i beslutningsprocessen.
Det er den vigtigste pointe, jeg tager med fra min rådgivningssession med Majbritt. Det handler ikke om at fortælle alt, men om at fortælle det rigtige i den rigtige rækkefølge. Den indsigt har gjort en stor forskel allerede.
Som brandingekspert har jeg styr på min faglighed og mit brand, men manglede eksterne øjne, der kunne hjælpe mig med at gøre det nemmere for kunden at sige ja. Og jeg vidste, jeg havde nogle huller i min kunderejse og min måde at kommunikere på, særligt i forhold til salg. Her var Majbritt det oplagte valg, fordi hun har mange års erfaring med salgspsykologi og rådgiver netop konsulenter som mig. Og hun formår at kombinere forretningsforståelse med menneskelig indsigt.
Majbritt kom med konkrete, relevante input til både mit flow og min måde at præsentere mine ydelser på. Hun pegede på ting, jeg ikke selv havde set – på en måde, der var både skarp og støttende.
Og umiddelbart efter vores samtale kunne jeg gå i gang med at justere, hvordan jeg beskriver mine ydelser, så det er lettere for kunden at forstå værdien og kontakte mig.”
Heidi Maiken Østergaard
Brandstrateg - KUNDETYPER
-
Markant lettere at løse mine opgaver
”Efter Majbritt introducerede Uddannelseshuset for Kundemagnettyperne, og vi definerede kundegruppen som de blå, er mange af mine arbejdsopgaver blevet markant lettere at gå til, fordi jeg er krystalklar over, hvem jeg skriver til og hvad de tænder på.
Jeg ved for eksempel nu, at min blå målgruppe er vilde med tal, fakta og specialister, opfatter tid som lig med penge og foretrækker at modtage en overskuelig tjekliste frem for en omfattende e-bog som freebie, Det betyder bl.a., at jeg skal gå langt mere direkte til biddet i mine salgs- og webtekster, end jeg gjorde tidligere. Ikke så mange unødige fyldord. Og slet ikke noget med at ”drømme”, ”være passioneret” eller ”glæde mig til at byde dig velkommen på kursus”.
En ny verden har åbnet sig med Kundemagnet typerne, og jeg glæder mig… nå nej, jeg forventer markant effekt på bundlinjen af min nye viden.”
Anja Thybo
Indehaver og ekspert i hurtiglæsning, Uddannelseshuset
Videnskab bag. Vi ved, det virker
”Selv om jeg har + 30 års erfaring med salg, kunne jeg straks se, at Kundemagneternes emotionelle kundetyper kunne noget helt særligt. Der er jo videnskab bag, så det er ikke noget, vi tror. Vi ved, det virker.
Det er meget nemmere at udvikle de rette produkter, når vi kun går efter én målgruppe. Derfor valgte jeg at begynde på Kundemagneternes certificering få måneder efter, jeg var begyndt at arbejde efter metoden.
Majbrit har skrevet teksterne til min hjemmeside, så de matcher de grønne. Derfor er der mange, der siger, at de er meget lange. Og på grund af Kundemagneterne ved jeg jo nu, at det skal de også være, fordi min målgruppe bliver trygge ved at vide, at jeg har tænkt på alle detaljerne.”
Anette Bornemann
Indehaver og salgsrådgiver, byBornemann
Køber direkte fra hjemmesiden nu
“Mine nye tekster er skrevet, så de rigtige kunder kan se sig selv i dem. Derfor booker de tider direkte på hjemmesiden uden at skulle tale med mig først. Og det gør det jo både billigere og nemmere for mig at få en kunde. Og de booker tit flere tider helt fra starten, fordi jeg tit først har ledige tider om en måned.
Teksterne har ikke fokus på min faglighed, som de havde før, for det køber klienter jo ikke ind på.
I stedet rammer jeg dem nu på det personlige plan og fokuserer på de problemer, de kan genkende. Derfor er det lettere for dem at træffe beslutningen om at booke en tid med det samme.
Samtidig er de afklarede om deres behov og min måde at arbejde på, når jeg møder dem første gang. Og det er vigtigt for mig at have klienter, der vil arbejde med sig selv og tager ansvar for deres eget liv. Dem får jeg nu. Ikke dem, der vil ”fixes”, for det virker ikke på den lange bane alligevel. Derfor er jeg gladere for at gå på arbejde nu.
Samtidig har jeg nu 80 % flere besøgende på hjemmesiden, end jeg havde før. På under et år. Mange af dem er heldigvis behandlere, som jeg har planer om at sælge supervision til. Så det bliver ikke noget problem, at jeg har så lange ventetider.”
Rudi Sorgenfri
Fremhæver resultater, fordi mine kunder fokuserer på tal
”Før Majbritt rådgav mig om valg af kundetype, byggede min markedsføring meget mere på mine egne præferencer. Nu fokuserer jeg på, hvad mine kunder har brug for. Og de er travle og målrettede. Derfor er mine tekster præcise, og jeg fremhæver mine resultater allerede på forsiden.
Nu kan klienterne også se, hvordan jeg arbejder, og at mine metoder er lette at anvende. Derfor har de rigtige kunder lettere ved at beslutte, at de skal kontakte mig i stedet for en af mine konkurrenter.
Og det sparer mig for meget tid, at kunderne er klar til at booke en tid, allerede når de ringer. Og har de spørgsmål, kan jeg bedre svare i deres sprog nu, fordi kender min kundetype. Derfor er samtalerne kortere end tidligere.
…
Majbritt er en superærlig rådgiver. Hun ser udelukkende på, at jeg får det bedste resultat ud af vores samarbejde. Ikke på, om jeg synes, hun er sød. Samtidig er hun effektiv.
Når hun skriver tekster for mig, indleder vi med en kort snak, hvorefter hun sender de færdige tekster, der altid lever op til mine forventninger. Og det er jo vigtigt for mig, at jeg ikke skal bruge ret lang tid på det.
Derfor vil jeg anbefale hende til alle, der tager deres forretning seriøst og vil ramme de rigtige kunder første gang.”
Rikke Thauer
Nu står jeg meget stærkere på markedet
“Valget faldt på Majbritt af flere grunde. Dels fordi hun både er god til at skrive SEO-tekster, der sælger, og til at undervise i det. Og dels at hun er certificeret hos Kundemagneterne.
Jeg er sikker på at Kundemagneternes model virker, og det er blevet meget nemmere at skrive, fordi modellen er så konkret.
Vi gjorde det på den måde, at Majbritt først skrev én tekst for mig. Herefter har jeg haft den som en skabelon, jeg kunne tage udgangspunkt i, når jeg skrev selv. De første tekster var forbi Majbritt et par gange, hvor jeg fik feedback, hvilket fungerede rigtig godt. Men hurtigt kunne jeg skrive selv.
Samtidig fik Majbritt mig til at gå all in på behandling af diabetes, så jeg står meget stærkere på markedet. Jeg skriver også hurtigere og mere målrettet nu. Både fordi jeg har valgt min retning og fordi jeg nu har en liste med gule ord til min tekst.
Jeg henviser oftere til min hjemmeside nu, fordi jeg ved, at teksten er i orden. Og det gavner selvfølgelig mit salg.”
Jane Kudsk
Indehaver og kostvejleder, spisdigfri.dkSparrede ny hjemmeside efter målgrupperådgivning
”Majbritt pegede hurtigt på, hvad jeg selv let kunne ændre på min hjemmeside, så jeg ikke behøvede at få lavet en ny. Det havde jeg ellers overvejet i længere tid.
Jeg havde allerede fundet retningen i min markedsføring ved at vælge hvilken af Kundemagneternes 4 typer, jeg helst ville have som kunde og målrette min markedsføring efter dem, så meget var jo i orden. Men jeg var stadig ikke tilfreds.
Majbritt kom med nogle meget præcise råd til, hvordan jeg kunne justere det sidste. Små ting som at min målgruppe ikke bruger ord som ”investering” og ”succes”. Til gengæld vil de gerne ”gøre en forskel”, og de foretrækker billeder med runde hjørner og farver i stedet for helt firkantede sorthvidbilleder.
Med Kundemagneterne får du en præcis og brugbar skabelon og ikke en masse ”Man kan jo også gøre sådan eller sådan”. Derfor er metoden så effektiv, og nu er jeg sikker på, at jeg gør det rigtige i min markedsføring.”
Bente Tromborg
UnderviserKalenderen er fyldt med de rigtige kunder
“Da jeg begyndte som selvstændig, troede jeg, at jeg skulle hjælpe alle med alt, men du fik mig hurtigt til at fokusere på det, jeg er særlig god til. Nemlig at hjælpe før, under og efter en skilsmisse.
Det gør, at jeg altid ved, hvad jeg skal skrive om. Jeg ved, hvad min målgruppe gerne vil høre om, og hvordan jeg skal skrive til dem. Derfor kan jeg nu skrive et nyhedsbrev på ½ time på en god dag. Og mine klienter kan bedre se, hvorfor de skal vælge mig fremfor mine kolleger.
Samtidig er det de rette klienter, der kommer. Det betyder, at de allerede ved, hvad jeg står for, inden vi mødes. Derfor er de meget mere trygge ved mig, når de begynder her, fordi de føler, at de allerede kender mig, og vi taler samme sprog fra starten.
Jeg ved også, at ”Om mig-siden” er den vigtigste side på min hjemmeside, og at det er helt OK at vise mig selv frem som det menneske, jeg er. Jeg behøver ikke at gemme mig bag et kedeligt CV for at være professionel.
Da jeg var ny, prøvede jeg at gøre alt det, jeg kunne se, andre gjorde. Men selv om jeg var i lokalavisen to gange og forsøgte at sælge samtaler gennem deals, fik jeg ingen klienter ud af det. I dag ved jeg for eksempel, at min målgruppe hverken læser lokalaviser eller er på LinkedIn. Så nu holder jeg mig til Facebook og skriver nyhedsbreve og blogindlæg om livet før, under og efter en skilsmisse.
Havde jeg kendt til Kundemagneterne fra begyndelsen, havde jeg sparet mig selv for mange frustrationer. De har givet mig en sikkerhed, så jeg altid ved, hvad mine klienter og læsere vil have, og hvilke ord jeg skal bruge. Derfor skriver jeg ikke længere akademisk, som jeg gjorde før, men bruger i stedet ord som ”hjerte”, ”hjælpe”, ”mavefornemmelse”, ”føle” og ”mærke”. Og er jeg i tvivl om to forskellige formuleringer, kan jeg nemt se, hvilken jeg skal vælge.
Mine klienter vil have et menneske, og ikke en behandler bag et greb eller en Kloge Åge. Så nu deler jeg bare min erfaring og holder relationerne ved lige, når jeg skriver, og jeg slipper for at sælge. Selv om mine priser ligger i den øvre ende indenfor min branche, er min kalender fyldt med klienter, der betaler fuld pris eller har et klippekort.Samtidig har jeg fået en helt anden forståelse for farver og billeder, som gør det nemt for mig at vælge billeder til facebook og min hjemmeside. Jeg ved også, at når der skal bruges et billede af mig, så skal det være et nærbillede, hvor jeg kigger direkte ind i kameraet og dermed ser mine klienter i øjnene.
At læne mig op ad Kundemagneterne sparer mig for meget tid og masser af hovedbrud. Jeg skal ikke spekulere på, om jeg har valgt at gøre det rigtige. Det ved jeg, at jeg har.”
Stine Zink
PsykoterapeutRette målgruppe gør, at jeg kan løse mine opgaver bedst
“Oprindelig havde jeg troet, at jeg skulle gå efter den blå kundetype, fordi jeg er blå selv.
Og efter Majbritts rådgivning landede jeg på den grønne i stedet for, og det er jeg glad for i dag, for den grønne matcher bedre min måde at arbejde på.
De blå går ofte op i tempoet og i, at noget skal gå hurtigt, mens grønne er mere grundige og vant til at planlægge.
Og jeg vil hellere have kunder, der giver mig opgaverne i god tid.
Når noget skal gå stærkt, er der en reel risiko for, at de blå slet ikke vil uddelegere opgaven, netop for at spare tid. Samtidig vil der være en større risiko for, at jeg kommer til at lave fejl, hvis en tekst skal korrekturlæses i løbet af få timer. Og det må jo ikke ske.
Så med valget af den rigtige målgruppe kan jeg løse mine opgaver bedre.
Majbritt har skrevet nogle af mine tekster, og nu er det nemt for mig at skrive flere tekster selv, fordi jeg kan følge hendes model og ved, hvordan jeg skal ramme mine læsere. Og fordi jeg har Majbritt med som sparringsperson, lærer jeg, mens jeg skriver. Derfor går det meget hurtigere for mig at skrive nogle gode tekster.
Og når jeg har valgt én specifik kundetype at målrette hele min markedsføring efter, er det meget lettere at ramme de rigtige.
En ting ved Majbritts tekster, jeg er rigtig glad for, er, at hun har skrevet ind i teksten, hvad korrektur er. Mange tror, det bare er at flytte nogle kommaer. Men det er jo et fag og ikke noget, receptionisten bare kan gøre. Og de grønne anerkender jo netop faglighed, så forbeholdet mod at bruge en korrekturlæser bliver bearbejdet på en måde, der passer rigtig godt til målgruppen.“
Hanne Sørensen
Korrekturlæser og indehaver af Korrekturbureauet - SKRIVESPARRING
-
10 timers arbejde på en times rådgivning
“Jeg hyrede Majbritt til rådgivning om søgemaskineoptimering ift. vores nye hjemmeside, og resultatet er blevet supergodt.
Hun kommer hurtigt til pointen og strukturerer samtalen effektivt. Derfor anbefaler jeg hende til alle, der vil udover rampen nu.
Majbritt styrer samtalen med sætninger som ”Jeg hører, at I vil … Det kan I gøre sådan og sådan.” Eller ”Der er de og de spilleregler, så hvis du vil A, så skal du …”.
Hun er også god til at planlægge, hvordan vi bruger tiden rigtigt. Eksempelvis spurgte hun, om der var behov for, at vi gennemgik mine søgeord en gang til, hvilket der ikke var, og så kunne vi gå videre med næste skridt. Og vi nåede 10 timers arbejde på én time, fordi Majbritt hele tiden skar de irrelevante spørgsmål væk.
Jeg er så glad for, at jeg nu selv har lært at skrive SEO-tekster, der rammer vores kunder på det ønskede sted i deres kunderejse – i stedet for at hyre Majbritt til at gøre det.
For nu har jeg fået en opskrift, jeg kan skrive tekster efter fremover, og jeg kan udfordre mine kolleger, når de skriver – eller forklare dem, hvorfor vi har skrevet, som vi har, på hjemmesiden.
Eksempelvis i.f.t. hvornår en oplysning er relevant.
Hvis jeg havde været på et kursus, skulle jeg først lære og så lave øvelser. Og efter kurset kunne jeg så begynde at skrive teksterne til vores hjemmeside. Nu løste jeg mine opgaver, mens jeg lærte. Derfor var det så effektivt.
Mens Majbritt gav mig feedback på mine tekster, kom hun med input til ord og formuleringer på baggrund af, hvad jeg havde sagt. Derfor kunne jeg redigere mine egne tekster, mens vi snakkede sammen, og sad ikke med en masse lapper, jeg skulle bruge tid på at handle på bagefter. Efter samtalen arbejdede jeg videre ud fra den feedback, jeg havde fået, og så gennemgik vi den nye version af teksten.
Nu er der meget mere fokus på kundernes udbytte og hvad de faktisk kan købe af os. Eksempelvis havde jeg skrevet, at kunderne kunne booke tid til en snak. Men min målgruppe har ikke tid til ”en snak”. De skal loves noget mere konkret.
Jeg har også fået en fast værktøjskasse med ord og sætninger, der er målrettet mine kunders verden, som jeg kan bruge i mange forskellige tekster. Og de metoder jeg har lært, kan jeg også bruge fremover.”
Marlene Nybro Thomsen,
Marketing and communications manager, Alexandra InstituttetHelt andre resultater end forventet p.g.a. bogen
“Jeg købte Majbritts rådgivning, fordi hun specifikt har erfaring med bøger og freebies. Så jeg vidste, at jeg ikke ville fungere som prøvekanin. Samtidig kan jeg lide hendes måde at arbejde på.
Der er no bullshit, og hun har ikke spildt mine penge på at hyggesnakke. I stedet har hun udelukkende givet mig kompetent rådgivning om indhold, sprog og struktur og alt det, der ligger uden om selve manuskriptet, så bogen nu lever online.
Uden Majbritts rådgivning og erfaring var min bog aldrig blevet færdig. Og hvis jeg havde fået den færdig selv, ville den ikke vise den kvalitet, jeg står for. Selv om Majbritt havde fortalt mig på forhånd, at det var en stor opgave, er det jo svært at overskue arbejdsmængden og processen, når man ikke har prøvet det før.
Min bog har givet mig mange flere og helt andre resultater, end jeg kunne have forestillet mig.
Blandt andet er jeg blevet hyret ind til at undervise Pharmadanmark og DI i konflikthåndtering – baseret på bogen.
Samtidig købte DI bogen til et af deres medlemsnetværk, der består af 70 HR-medarbejdere. Det alene gør, at min bog og mit navn nu kommer ud til hele 70 firmaer, uden at jeg skal gøre noget.
Nu ligger den også og arbejder for mig i Polyteknisk Boghandel på DTU og i Bog og Idé, ligesom jeg er blevet en del af GoLearns undervisningsunivers, hvor jeg underviser på et onlinekursus om konflikthåndtering. Endeligt er ENNEAGRAMSTEDET ApS begyndt at forære bogen til deres kursister, og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole underviser ud fra den, så bogen har klart styrket min ekspertstatus.
Oprindeligt skulle bogen udelukkende have fungeret som en freebie, men den blev så godt modtaget, at jeg hurtigt besluttede mig for også at få den udgivet på tryk – både på dansk og engelsk. Så nu bliver den læst over hele verden.
Det er blandt andet Majbritts fortjeneste, for hun blev ved med at påpege, hvor vigtigt det var, at alting blev lavet professionelt. Og det er meget lettere for mig at vise bogen frem og kontakte boghandlere og andre, nu hvor jeg ved, at alting er i orden. Det er helt sikkert også en af grundene til, at den er blevet taget så godt imod.
En af de største fordele ved at have Majbritt med som rådgiver var, at hun fik mig til at blive mere skarp på min målgruppe og kun fokusere på ledere, selv om alle andre også sagtens kan have glæde af bogen.
Det kan man både se på sproget og indholdet. Samtidig bliver det tydeligere for lederne, at jeg er særlig god til netop at hjælpe dem med konflikthåndtering.
En anden fordel var, at Majbritt vidste fra starten af, hvad vi skulle tage stilling til. Eksempelvis hvordan e-bogen kunne udgives, hvordan kapitlerne skulle struktureres, og hvordan jeg kunne begynde at forberede min markedsføring, allerede mens jeg skrev.”
Lise Terp
Konfliktmægler og ledelseskonsulentRammer målgruppen og har hævet priserne med 50 %
”Efter en præcis gennemgang af de 4 kundetyper vidste jeg, hvilken kundetype jeg ville gå efter. Herefter blev det meget lettere at skrive, så jeg rammer målgruppen.
Nu er jeg ikke længere i tvivl om min hjemmeside, for jeg ved, hvad mine kunder vil have. Blandt andet har jeg en konkret liste med ord, som matcher målgruppen.
Majbritt var inde over mine tekster et par gange, og gav konkret feedback om, hvad jeg skulle ændre. Hun fortalte, hvilke passager der ikke ville komme til at virke og hvorfor, og hvad jeg skulle gøre i stedet.
Undervejs pegede hun på helt konkrete steder i mine tekster og slog ned på alle føle-ord og ukonkret sprog, fordi min kundetype netop køber ind på konkrete fakta samt info om, hvad de skal gøre.
Majbritt udfordrede mig også på mine priser, som var for lave dengang. Derfor hævede jeg priserne med 50 % med det samme og besluttede, at eneste mulighed for at få rabat er at købe et klippekort.
Hun udfordrede også min egen usikkerhed og spurgte, om jeg var den nye pris værd. Og jeg blev overbevist om, at ja, det var jeg. For Majbritt gjorde det samtidig tydeligt for mig, at ingen andre matcher min profil: Jeg har personlig erfaring med at være på fleksjob og at hjælpe andre i fleksjob, og så er jeg uddannet i diverse mentaltræningsmetoder.
Jeg udfylder et hul i systemet, og jeg skal jo også kunne leve af min coaching, for at jeg kan blive ved med at hjælpe den her målgruppe. Derfor er prisen rigtig.
Det var effektivt, ærligt og hårdt. Derfor nåede jeg langt mere, end jeg havde troet, på bare 4 timer.”
Kim Holzmann
Indehaver af CoachmentSkrivetiden skal ses i lyset af nye kunder
“Netop den her tekst er rigtig vigtig for mig, fordi jeg er Danmarks førende specialist på mit område, og teksten gør mig synlig på Google.
Majbritt gjorde teksten spiselig for ikke-fagpersoner, og hun gjorde det skidegodt. Undervejs kom jeg med info og kommenterede, hvad hun skrev, og jeg afkodede skrivemetoden, så jeg nu kan bruge den selv.
Det var helt befriende og en fantastisk god proces, fordi vi kun fokuserede på én opgave.
Vi fandt søgeord – både til den her tekst og til kommende blogindlæg. Og jeg lærte, hvordan jeg skal skrive SEO-tekster, så jeg både sælger til min målgruppe og bliver fundet af Google.
De redskaber, jeg fik, kan jeg bruge fremover, når jeg skal til at skrive resten af teksterne til min hjemmeside. Derfor ved jeg, at jeg ikke længere kommer til at skubbe mine skriveopgaver.
Den tid, jeg nu har brugt på teksten, skal jo ses i lyset af alle de kommende opgaver, samtidig med at kunderne fremover vil være længere fremme i deres købsproces, når de ringer til mig, fordi teksten besvarer mange af deres spørgsmål.”
Pia Stender
CAD-specialist, 3dimensioner
Nu sidder LI-profilen lige i skabet
”Mit mål var en professionel markedsføring, og det fik jeg. Majbritt anbefalede, at jeg satte ind på LinkedIn, og det var det rigtige valg. For her kan jeg både vise mine kompetencer og erfaringer og holde forbindelsen med mine erhvervskontakter.
Majbritt anbefalede, at jeg ændrede indholdet i min LinkedIn-profil pba. hendes feedback. Det er jeg glad for nu, selv om processen var hård. For ændringerne var nødvendige, og jeg lærte meget af det.
Hvert ord blev vendt, nu sidder profilen lige i skabet, og mulige kunder kan let se, hvordan jeg kan hjælpe dem.
Så skulle jeg gøre det om, ville jeg gøre det samme.
Majbritt udfordrede mig konstant, og det var jo netop, hvad jeg havde brug for. Ikke at blive pleaset …Undervejs stillede hun en masse spørgsmål: Hvem jeg var, hvad jeg lavede, og hvad jeg havde gjort ift. LinkedIn indtil nu. Og først herefter begyndte hun at rådgive.
Hun gjorde det på en begavet, professionel og elegant måde – og docerede sine råd, i takt med at processen skred frem. Både ift. profilen og hvordan jeg kan bruge LinkedIn som markedsføringskanal nu, hvor profilen er færdig.
Alle gentagelser er væk. Det er tydeligt, hvad jeg kan. Sproget er aktivt og på dansk i stedet for engelsk. For de kunder, jeg går efter, er danske.”
Jesper Schreiner
Indehaver og projektleder, Good4ProjectsUndgår konflikter med tydelige mails