Rådgivning hos email marketing konsulenten = Salg gennem nyhedsbreve

Med en erfaren email marketing konsulent, kan du også sælge gennem nyhedsbreve.

Har du én gang lært at skrive nyhedsbreve, der sælger, kan du blive ved med at sælge gennem en af de mest effektive salgskanaler ever.

For nyhedsbreve, der er skrevet rigtigt

  • giver trafik til hjemmesiden
  • får telefonen til at ringe
  • giver ekspertstaus
  • sælger

 

Men mange opnår ikke de resultater. Fordi de

  • skriver til for få læsere
  • skriver for sjældent
  • skriver nyhedsbreve ad hoc – og ikke gennem en email marketing strategi

 

Og når resultaterne udebliver, konkluderer de fejlagtigt, at nyhedsbreve ikke virker og holder op med at skrive.

Det er for ærgerligt. For nyhedsbreve virker – når du har lært at arbejde strategisk med email marketing og skrive nyhedsbreve, der rammer din målgruppe. Og nyhedsbreve har en ROI på 38.

Morten Grunk

Åbningsraten steg fra 37 til 46 %

“Efter Majbritt er begyndt at skrive vores nyhedsbreve – og komme med ideer til indhold – er åbningsraten steget fra 37,3 % til 46,7% – målt på gennemsnittet af nyhedsbreve sidste år og de første 5 nyhedsbreve, hun har skrevet for os.”

Morten Grunk
Indehaver Grunk Event Firmajulefrokost

Hyr en email marketing konsulent, der rådgiver 1:1

Måske har du allerede deltaget på flere nyhedsbrevskurser.
Og enten havde du svært ved at implementere metoderne i din egen virksomhed, eller også virkede de ikke.

Med individuel rådgivning hos en email marketing konsulent, fokuserer vi udelukkende på din virksomhed, dine læsere og dine ydelser.

Og jeg prioriterer mine anbefalinger efter dine styrker. Så vi kan sætte ind, hvor du vinder mest:

  • Har du allerede flere hundrede læsere på dit nyhedsbrev, begynder vi med nyhedsbreve til dem – så du hurtigt sælger og får succes med nyhedsbreve

  • Har du en pop up, der fungerer, kan det være, vi begynder med en effektiv autoresponder, så du hurtigt kan konvertere de nye læsere til kunder

  • Har dine læsere ikke hørt fra dig i lang tid, opbygger vi relationen – og din ekspertstatus, så du kan sælge – senere

 

Løbende tester vi, hvad der virker bedst og optimerer.

Derfor er 1:1-rådgivning hos en marketing konsulent som mig meget mere effektivt end kurser i nyhedsbreve.

Mikael

Mikael Johnsen, Videoproducent og indehaver Click Film

Kompromisløs pitbullterrier med et ekstremt godt blik for e-mailkampagner

“Jeg troede ikke, at jeg havde brug for rådgivning. For jeg er selv journalist og vidste overordnet set, hvad jeg ville med min kampagne. Men Majbritts rådgivning gjorde min kampagne meget skarpere. Hun har et ekstremt godt blik for, hvad der virker i nyhedsbreve og e-mailkampagner og rådgav også ud fra mit produkt og min position i markedet.

Hvor jeg havde troet, nyhedsbreve primært handlede om ord og skrivestil, fokuserede hun i stedet på retning, budskab og rød tråd – gennem hele kampagnen.

Majbritt kom både med mindre ændringsforslag og udfordrede mig på det, der ville være besværligt at ændre, og hun er en kompromisløs pitbullterrier. Men alle forslagene havde deres berettigelse, og selv om jeg har været selvstændig i 15 år, er det her min første kampagne, som, jeg tænker, er blevet virkelig god.”

Læs mere

“Derfor har jeg nu en kampagne med en pop up på hjemmesiden + 9 mails, hvor alt indholdet fører hen til den videotype, jeg vil sælge gennem kampagnen.

2 ting gjorde en særlig forskel: 

I mit udkast lovede jeg en stor rabat til læsere, der skrev sig op til mit nyhedsbrev, og jeg forsøgte at sælge to forskellige typer videoer.

Selv om nye læsere stadig får rabatten, er det ikke længere det, jeg lokker med. Nu gør jeg dem i stedet nysgerrige på, hvilken type video det er vigtigst at have på sin hjemmeside. Så nu rammer jeg flere potentielle kunder. Samtidig flytter jeg fokus fra rabat til den kvalitet, jeg står for, hvilket styrker kontakten med de kunder, jeg kan få et langvarigt samarbejde med – fremfor rabatjægere.

Oprindeligt havde jeg både skrevet om videoer til employer branding og kundecases, fordi jeg kan promovere mig selv som den gode interviewer her. Men Majbritt udfordrede mig på, at virksomheder med få eller ingen ansatte kunne få det indtryk, at de ikke var min målgruppe. Så nu fokuserer jeg kun på kundecasene, for de er relevante for alle virksomheder. Og mit budskab er klarere, når jeg holder mig til en videotype hele vejen igennem.

Nu er fokus også kun på, hvordan jeg laver videoerne, hvad kunderne får ud af dem, og hvad de skal forberede ifm. et samarbejde. Ikke hvordan de laver videoer selv.”

Email marketingkonsulenten lærer dig at skrive nyhedsbreve

Før du begynder at skrive, lægger vi en samlet strategi for dine kommende nyhedsbreve og gennemgår stikordene for ét af nyhedsbrevene. Og når du har skrevet nyhedsbrevet, får du feedback, redigerer og får feedback igen – indtil nyhedsbrevet er klar til at blive sendt.

Du arbejder effektivt, fordi du først begynder at skrive, når vi har planlagt, hvad du vil opnå med nyhedsbrevet, og hvad det skal indeholde.

Allerede efter det første nyhedsbrev, kan du sikkert høre min stemme og mine råd, når du skriver fremover. Det er i hvert fald, hvad andre kunder fortæller. Derfor får du ikke endnu et standardkursus, du har glemt efter tre uger. Du får min fulde opmærksomhed ift., hvor du rykker mest.

Har du brug for, at vi afklarer din målgruppe, optimerer din salgsside, justerer dit kampagneprodukt eller ændrer din prisstrategi, gør vi det. Og disse perifere opgaver er tit den udløsende faktor for et godt salg. Både gennem dine nyhedsbreve og din øvrige markedsføring. Så du kan bruge mine råd på tværs af hele din virksomhed.

Skal vi lave en aftale?

Hvorfor vælge mig som din email marketing konsulent?

Jeg:

  • har skrevet nyhedsbreve siden 2010 – primært for B2B-virksomheder

  • står bag flere email kampagner med salg for +100.000 kroner

  • er certificeret i segmenteringsmetoden kundetyper, hvorfor jeg kan sikre, at vi rammer din målgruppe præcist

  • har + 15 års erfaring med forretningsstrategi og salg

  • underviser og holder oplæg om e-mail marketing – og har bl.a. talt på Europas største konference om nyhedsbreve, EMAILSUMMIT

Og du

  • er ambitiøs
  • vil sælge effektivt med nyhedsbreve
  • søger en rådgiver, der udfordrer dig
  • behøver ikke have erfaring med nyhedsbreve

 

Pris:

Anbefaler et 10-timers klippekort til 13.500 kroner ekskl. moms

Har du spørgsmål, før du tager stilling, ringer du bare 27 12 11 14 eller booker en gratis introsession.

Skriv gerne til mig. Så kontakter jeg dig

Kontakt-Majbritt-Lund

FAQ

Hvad kan en email marketing konsulent hjælpe med helt konkret?

En email marketing konsulent rådgiver om alt ifm. email markedsføring. Herunder leadgenerering, strategi, kampagner, salg, indhold og sprog.

Nogle email marketing konsulenter sørger også for teknikken ifm. email marketing platformen eller skriver nyhedsbreve.

Hvordan foregår et samarbejde med dig omhandlende email marketing?

Hos mig foregår al email marketing samarbejde på 1:1 basis gennem et klippekort. Derfor fokuserer vi på det, du har brug for – uanset om du først skal samle permissions til at sende nyhedsbreve, om du har brug for sparring ift. kampagnesalg eller du vil ramme målgruppen bedre med sprog og indhold.

Vi indleder med strategi, og du begynder først at skrive, når strategien er færdig. Herefter får du feedback, indtil nyhedsbrevet er færdig. Og når du begynder på det næste, ved du, hvad du skal.

Du kan enten booke tid i min kalender – eller kontakte mig ad hoc.

Hvornår giver det mening at hyre en konsulent i stedet for at gøre det selv?

Du kan hyre en konsulent til at skrive nyhedsbreve for dig for at sikre, at det bliver gjort – og at det bliver gjort rigtigt første gang.

Vil du skrive dine nyhedsbreve selv, anbefaler jeg, at du hyrer en konsulent i starten, så du kommer godt fra start og lærer at skrive nyhedsbreve, der sælger, med det samme. Herefter kan du hyre en konsulent, når du skal implementere en ny strategi.

Selv har jeg også en email marketing konsulent, der hjælper mig med det tekniske, og som jeg sparrer med om resultaterne og strategien.

Hvad koster det at få hjælp fra en email marketing konsulent?

Mine priser begynder ved 6.000 kroner ekskl. moms. Anbefaler et forløb til 13.500 kroner ekskl. moms.

Hvilke typer virksomheder arbejder du typisk med?

Mine kunder er primært B2B-virksomheder, og mange sælger B2B-ydelser, ligesom jeg selv gør. Derfor har jeg stor erfaring med lange kunderejser og salg af viden og andre ikke-fysiske produkter.

Tilbyder du både rådgivning og praktisk hjælp?

Jeg skriver eller rådgiver, alt efter hvad du har brug for. Og jeg rådgiver stort set altid om strategien, uanset hvem der skriver. Jeg løser ikke tekniske opgaver i dit nyhedsbrevsystem.

Kan du hjælpe, selvom jeg allerede bruger et email marketing system?

Jep. Mit fokus er på strategi og indhold. Derfor rører jeg ikke ved teknikken. Har du brug for teknisk hjælp eller rådgivning om valg af email marketing platform, henviser jeg til gode samarbejdspartnere.

Hvad skal jeg have styr på, før vi starter et samarbejde?

Vi begynder der, hvor du er. Er din email marketing tekniker først ved at sætte sign in op på din hjemmeside, begynder vi med det strategiske. Konverterer din autoresponder ikke, begynder vi der. Og skal du i gang med din første salgskampagne, lægger vi strategien for den.

Vi genbruger det, der allerede virker, og optimerer på resten.

Få flere tilfredse kunder, der kommer tilbage

Din målgruppe skal opleve, at du er særlig kompetent til at hjælpe netop dem. Som specialist i kundetyper kan jeg målrette din markedsføring, så du tiltrækker de rigtige kunder.

Emotionelle kundetyper bygger på grundig forskning: Alle kunder inddeles i 4 arketyper ud fra, hvad der påvirker dem til at købe. Når du har valgt én type, målretter vi hele din markedsføring og dine ydelser efter netop din målgruppe, og du får lettere ved at sælge.

HAR LØST OPGAVER FOR…

kundereference
kundereference
kundereference
kundereference
kundereference
kundereference
kundereference
frydenlund
kundereference
Medstrøm
kundereference
kundereference

Skriv dit søgeord og tryk ENTER