Skal ghostwriteren skrive din bog?
Ghostwriting:
Har du planer om at skrive en bog?
Vil du have anerkendelsen og prestigen ved at være forfatter?
Mener du – ligesom jeg – at en bog er en rigtig god markedsføring for dit firma?
Du har måske bare ikke tiden til at skrive bogen, eller måske vil du sikre dig, at kvaliteten er helt i top ved at bruge en professionel ghostwriter.
I så fald kan skrive din bog for dig – eller være din sparringsperson, mens du skriver selv.
Som ghostwriter kan jeg
Effektiv proces begynder med en plan
Før jeg begynder at ghostwrite din bog, lægger vi en strategi for, hvordan du når dine mål med bogen og skriver en synopsis. Vi afklarer også målgruppe, tone of voice bogens omfang.
Herefter interviewer jeg dig og andre ekspertkilder. Når alle info er samlet, skriver jeg et uddrag af bogen og får din feedback. Herefter skriver jeg resten af bogen. Når du har læst bogen grundigt igennem, redigerer vi den sammen.
Min baggrund som ghostwriter
Jeg
- er uddannet journalist i 2003
- er forfatter til flere bøger om kommunikation og salg
- har haft min egen kommunikationsvirksomhed siden 2007
- rådgiver ofte mine kunder om strukturen og indholdet i deres e-bøger og giver sparring på disse
Pris for ghostwriting
Honoraret for ghostwriting af en hel bog starter ved 120.000 kroner ekskl. moms.
Rådgivning om bøger
Er din plan at bruge din bog til leadgenerering, så du får flere læsere på dit nyhedsbrev, anbefaler jeg rådgivningsforløbet “Freebien, der får læserne til at strømme til dit nyhedsbrev”.
Pris: 4.500 kroner ekskl. moms
Lise Terp, konfliktmægler
Helt andre resultater end forventet
“Blandt andet er jeg blevet hyret ind til at undervise Pharmadanmark og DI i konflikthåndtering – baseret på bogen.
Samtidig købte DI bogen til et af deres medlemsnetværk, der består af 70 HR-medarbejdere. Det alene gør, at min bog og mit navn nu kommer ud til hele 70 firmaer, uden at jeg skal gøre noget.
Nu ligger den også og arbejder for mig i Polyteknisk Boghandel på DTU og i Bog og Idé, ligesom jeg er blevet en del af GoLearns undervisningsunivers, hvor jeg underviser på et onlinekursus om konflikthåndtering. Endeligt er ENNEAGRAMSTEDET ApS begyndt at forære bogen til deres kursister, og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole underviser ud fra den, så bogen har klart styrket min ekspertstatus.“
Læs mere
“Oprindeligt skulle bogen udelukkende have fungeret som en freebie, men den blev så godt modtaget, at jeg hurtigt besluttede mig for også at få den udgivet på tryk – både på dansk og engelsk. Så nu bliver den læst over hele verden.
Det er blandt andet Majbritts fortjeneste, for hun blev ved med at påpege, hvor vigtigt det var, at alting blev lavet professionelt. Og det er meget lettere for mig at vise bogen frem og kontakte boghandlere og andre, nu hvor jeg ved, at alting er i orden. Det er helt sikkert også en af grundene til, at den er blevet taget så godt imod.
En af de største fordele ved at have Majbritt med som rådgiver var, at hun fik mig til at blive mere skarp på min målgruppe og kun fokusere på ledere, selv om alle andre også sagtens kan have glæde af bogen.
Det kan man både se på sproget og indholdet. Samtidig bliver det tydeligere for lederne, at jeg er særlig god til netop at hjælpe dem med konflikthåndtering.
En anden fordel var, at Majbritt vidste fra starten af, hvad vi skulle tage stilling til. Eksempelvis hvordan e-bogen kunne udgives, hvordan kapitlerne skulle struktureres, og hvordan jeg kunne begynde at forberede min markedsføring, allerede mens jeg skrev.
Jeg købte Majbritts rådgivning, fordi hun specifikt har erfaring med bøger og freebies. Så jeg vidste, at jeg ikke ville fungere som prøvekanin. Samtidig kan jeg lide hendes måde at arbejde på.
Der er no bullshit, og hun har ikke spildt mine penge på at hyggesnakke. I stedet har hun udelukkende givet mig kompetent rådgivning om indhold, sprog og struktur og alt det, der ligger uden om selve manuskriptet, så bogen nu lever online.
Uden Majbritts rådgivning og erfaring var min bog aldrig blevet færdig. Og hvis jeg havde fået den færdig selv, ville den ikke vise den kvalitet, jeg står for. Selv om Majbritt havde fortalt mig på forhånd, at det var en stor opgave, er det jo svært at overskue arbejdsmængden og processen, når man ikke har prøvet det før.“
Med professionel ghostwriting undgår du dyre fejl
Som ghostwriter og professionel tekstforfatter bliver jeg ofte kontaktet af forfattere, efter de har skrevet manus færdig.
Det er rigtig ærgerligt – og ofte spild af tid. For de har sjældent afklaret de vigtigste spørgsmål, før de begynder at skrive:
Hvad er mit formål med bogen?
Hvem er målgruppen?
Hvilke beslægtede bøger er allerede skrevet?
Hvordan skal min bog adskille sig fra dem?
Hvad har målgruppen brug for at vide?
Hvilke kapitler skal bogen inddeles i?
Hvilke kilder skal bidrage til bogen, og hvad skal de bidrage med?
Når du og jeg planlægger din bog, stiller jeg herudover også en række andre spørgsmål – særligt tilpasset din bog. For det er et stort projekt at skrive en bog. Og med en præcis plan, kan vi arbejde effektivt fra starten.
Som alternativ til ghostwriting kan du også hyre mig til lægge planen med dig, før du begynder at skrive selv.