Søger du en pris på hjemmesider?

Eller inspiration til, hvordan du gennemskuer prisen?

Så læs med her.

Når du skal have en kvalitetshjemmeside, der styrker bundlinjen og øger din omsætning, er to faktorer særligt vigtige:

Din nye hjemmeside skal være langtidssikret, og den skal let kunne justeres  i takt med, at din virksomhed udvikler sig.

Derfor er den tid, du bruger på at undersøge markedet, før du køber hjemmeside, hurtigt tjent ind.

Det store spørgsmål: Hvad koster en hjemmeside?

Pris på hjemmesideJa, det spørgsmål får jeg tit.

Og det er lidt det samme som at spørge om prisen på et hus eller en bil.

For prisen på en hjemmeside kommer an på en række forhold.

Derfor har jeg lyst til at svare: ”Mellem 5.000 kroner og 1.000.000 kroner. Sådan cirka.”

Typisk bliver prisen på en hjemmeside højere, hvis du

  • skal have tekst på mange undersider
  • vil findes på Google på mange forskellige søgeord og derfor har brug for mange SEO-tekster
  • ønsker et smart og unikt hjemmesidedesign
  • vil have professionelle billeder på alle undersider
  • har brug for særlige funktioner som
    • en blog
    • en tilmeldingsformular til et nyhedsbrev
    • forskellige kontaktformularer
    • en sidebar (som er kolonnen til højre. Du kan oprette unikke sidebarer til alle dine undersider. Det tager lang tid)
    • en webshop*

 

Eller hvis du på anden vis har brug for løsninger, der er udviklet særligt til dig.
Omvendt bliver din hjemmeside selvfølgelig billigere, hvis du allerede har professionelle billeder og ikke har brug for at få udviklet specialfunktioner.

Hos nogle firmaer betaler du for hjemmesiden, når du får den lavet, mens andre sælger hjemmesider på månedsabonnement. Derfor er det vigtigt at regne det hele sammen. For 1200 kroner om måneden i 5 år bliver også til penge. Desuden er 5 år uhyrligt lang tid at binde sig for, når vi taler hjemmesider.

Det kan virke dyrt eksempelvis at betale 100.000 kroner for en hjemmeside. Men spørgsmålet er, hvor længe den kan arbejde for dig – og sælge dig – for de penge.

Hvis du overvejer en hjemmeside til 100.000 kroner, og du regner med, at den kan arbejde for dig i 5 år uden væsentlige ændringer, bliver det næste interessante spørgsmål:

Hvad koster hjemmesiden om året eller om måneden? Og svaret er 1.666 kroner om måneden eller 20.000 kroner om året.

Se et konkret eksempel på en hjemmeside til 22.000 kroner - inkl. SEO-tekster og opsætning

*Hvad koster en hjemmeside med webshop?

Det at koble en webshop på en hjemmeside, er som regel med til at gøre den radikalt dyrere. De fleste webudviklere, jeg har stillet det spørgsmål til, har svaret fra 20.000 kroner for de mest simple webshops. Hertil kommer, at for at du kan få kunden til at foretage hele købet på en hjemmeside, er resten af hjemmesiden nødt til at være i tip top stand. For det kræver ekstra tillid af kunden at handle i en shop end en fysisk forretning eller at få tilsendt en regning.

Du kan overveje et eksternt system som EASYME eller Simplero.

Prisen på hjemmesiden skal tjenes hjem

Lav gerne en kravspecifikation med need to have og nice to have, før du kontakter et webbureau. Gør dig klart, præcist hvad du vil opnå med din hjemmeside. På den måde kan webprogrammøren bedst spore sig ind på dit behov, og han kan hurtigere komme frem til en konkret pris på din hjemmeside.

Jo bedre du er forberedt, jo mere attraktiv er du som kunde. Samtidig afhænger prisen på din hjemmeside tit af, hvor meget webrådgivning du får brug for i processen.

Nogle specialdesignede løsninger er meget kostbare at udvikle. Og de er sjældent nødvendige, for at du fremstår professionel og med den rette gennemslagskraft. Sørg for at få et tilbud, hvor du kan se præcist, hvad de forskellige funktioner koster. Når du kan se det, kan du bedre vurdere, om funktionerne vil være en god forretning for dig.

Som regel udvikles hjemmesiderne løbende. Derfor er det ikke sikkert, at du behøver at have mange tekster eller en webshop med det samme. Men hvis du ved, at du får brug for en shop om et år eller to, er det vigtigt, at du vælger en leverandør, der også kan løse de mere specialiserede opgaver. Noget af det dyreste ved hjemmesider er nemlig, når du skifter samarbejdspartner. For et skift kræver, at du bruger kostbar tid på at undersøge markedet igen og skal sætte en ny leverandør ind i, hvad du vil have. Samtidig skal leverandøren også bruge tid på at finde ud af, hvad tidligere leverandører har lavet på din hjemmeside.

For de allerfleste firmaer er det en god investering at få hjemmesiden søgemaskineoptimeret fra starten. Ligger din side først godt på Google, kan du spare mange penge til onlineannoncering fremover.

Google er netop en attraktiv salgskanal for dig, der gerne vil have kontrollen over din markedsføring og træffe dine beslutninger på baggrund af en grundig analyse med konkrete tal.

Få en søgeordsanalyse med i hjemmesideprisen

Alt professionelt SEO-arbejde begynder med en søgeordsanlayse, hvor du kan se præcist, hvor mange der søger på hvilke ord. Samtidig kan du løbende holde øje med, hvordan dine sider bevæger sig op mod de attraktive placeringer på Google.

Et af de dyreste steder, du kan spare penge på din hjemmeside, er ved at springe søgeordsanalysen over. For hvis du ikke ved, hvilke ord dine kunder søger på, kan du ikke vurdere, hvilke ord det er attraktivt for dig at blive fundet på på Google. Når jeg skriver en SEO-tekst, tager selve skriveprocessen mindst 2 timer, fordi der er mange detaljer, jeg skal tage højde for. Nu skriver jeg aldrig selv SEO-tekster uden at have lavet en SEO-analyse først, men jeg opdager desværre ind imellem, at det ikke er alle, der er lige grundige. Derfor kan de sagtens risikere at bruge dyr tid på SEO-tekster, skrevet om søgeord, som ingen søger på. Tid, som du som kunde betaler for. Udover at betale tekstforfatteren mister du også ordrer, hvis de virkeligt attraktive placeringer på Google går til de konkurrenter, der har undersøgt de gode søgeord på forhånd.

Så selv om det tager længere tid, når din hjemmeside skal søgemaskineoptimeres grundigt, er det en af de bedste investeringer i længden.

Blogbanner seo-tekster

Professionelle hjemmesider udvikles af professionelle

Desværre tror mange, at de let kan lave deres egen hjemmeside. I praksis kommer de ofte til at bruge rigtig lang tid på projektet, og hjemmesiden bliver sjældent professionel.

Og det er så ærgerligt, for tid er jo noget af det mest kostbare, vi har. Samtidig bliver billige eller gratis hjemmesider hurtigt dyre, når de ikke sælger nok.

Når jeg anbefaler, at du køber din hjemmeside gennem et webbureau eller hos en anden professionel webudvikler, er det, fordi jeg tit ser problemer med hjemmelavede hjemmesider, når jeg hjælper mine kunder med at få deres hjemmesider til at sælge mere.

Sammen med ICR-Design har jeg udviklet et koncept, hvor vi leverer professionelle WordPresshjemmesider. Cand.it Ina Carmes Rigenstrup laver teknik og design, mens jeg skriver teksterne. Hjemmesiderne laves selvfølgelig, så du kan udvide din hjemmeside, når dit behov ændrer sig.

Læs mere om professionelle hjemmesider her

Få en snak om din hjemmeside eller prisen på en ny

Ring gerne til mig på 27 12 11 14 eller send en mail. Så kommer jeg med et bud på, hvordan du kan optimere den hjemmeside, du allerede har, eller om du har behov for en ny. Vil du gerne have en second opinion på et konkret hjemmesidetilbud, kigger jeg også gerne på det for dig.

Det første kvarters rådgivning er gratis.

Og søger du en tekstforfatter til hjemmesiden, hører jeg selvfølgelig også gerne fra dig.

Skal jeg ringe til dig?

Måske har du slet ikke brug for en ny hjemmeside

For måske kan du sagtens genbruge dele af din nuværende hjemmeside på en ny platform.

Hvis du allerede har en professionel hjemmeside, kan det være, at du kan nøjes med en hjemmesideoptimering, hvor vi gennemgår din eksisterende hjemmeside og noterer, hvad der virker, og hvad der skal ændres.

Har du allerede en god hjemmeside, kan det sagtens være overkill at skrotte den helt til fordel for en ny hjemmeside. Måske har du tidligere fået lavet en simpel, billig hjemmeside, som ikke kan det, du har brug for i dag. Men hvis strukturen og webdesignet er lavet godt, kan jeg optimere dine hjemmesidetekster eller skrive helt nye tekster for dig, så de sælger bedre og også bliver fundet på Google fremover.

Det kan også være, at du selv har mod på at skrive dine tekster, men mangler de rette værktøjer. I så fald kan et skriveforløb hos mig være løsningen.

Blogbanner seo-tekster
Andre har også læst:

2 Kommentarer

  1. Jeg kan godt se, hvad du mener med, at indlægget er lavet med SEO for øje, og det virker sikkert også. For mig som læser virker det bare irriterende, at få gentaget de samme ord og vendinger i en uendelighed. I sidste ende handler det vel om at finde en balance, så det ikke virker for kunstigt

  2. Alt handler om balance. En af grundene til at den her tekst ranker så godt efter så kort tid, er ikke kun gentagelsen af det samme ord, men fordi jeg også bruger så mange ord, der relaterer til mit primære søgeord.
    Selv tænker jeg, at trods det bevidste brug af ord, giver teksten svar på mange af de spørgsmål, jeg ved mine læsere har.

Det er ikke tilladt at kommente.

Skriv dit søgeord og tryk ENTER