Samarbejdspartner: ICR-Design
Leveringstid: 2-4 uger (efter vi har fået de billeder, farvekoder, logins og oplysninger m.m., vi skal bruge)
Søger du en professionel hjemmeside?
En langtidsholdbar hjemmeside, der sælger dig bedre, end din nuværende gør?
En løsning, hvor du ikke betaler for mere, end du har brug for og samtidig får en hjemmeside, der kan det, den skal?
Og har du opdaget, at det er noget af en jungle at finde ud af, hvilken type hjemmeside og leverandør, du skal vælge? Du
- kan ikke helt gennemskue, præcis hvad din hjemmeside skal kunne
- vil måske gerne udvide din hjemmeside med blogmodul, nyhedsbrev m.m. senere
- har hørt for mange dårlige historier om hjemmesideproduktioner, der ikke gik som planlagt. Hjemmesider, som
- blev dyrere end forventet
- ikke kunne det, de skulle
- tog alt for lang tid at producere
De historier har vi også hørt.
Stor ros til et rigtig fint koncept
”Jeg er så stolt over min hjemmeside. Den matcher den kvalitet og professionalisme, jeg står for.
Majbritt er sindssygt dygtig til at skrive og ramme målgruppen. Derfor er mine tekster solide, og ordene rammer præcist. Det betyder, at teksterne er lange, for det har min målgruppe brug for. Jeg har sparet så meget tid og så mange kræfter på, at Majbritt og Ina har koordineret internt.
Anette Bornemann
Salgsrådgiver, byBornemann
Derfor har vi skræddersyet et koncept
Et koncept for dig, der vil være sikker på et effektivt og professionelt resultat og gerne vil slippe for at undersøge hele markedet af webbureauer og forskellige hjemmesidemodeller først.
Det er vores erfaring, at et af de grundlæggende problemer er, at hjemmesiderne ikke bliver lavet solidt nok fra starten og samtidig skal kunne for meget. Derfor ser vi tit, at
- målgruppen og formålet med hjemmesiden ikke er tænkt grundigt ind, hvorfor siden langtfra sælger det, den kunne
- både kunde og leverandør glemmer en masse detaljer undervejs på grund af manglende projektledelse og alt for lang produktionstid
- kunderne fejlagtigt tror, at de kommer til at ligge bedre på Google, end de faktisk kommer til
Lad os lave din nye hjemmeside for dig
Med biler, huse, computere m.m. har vi officielle standarder for, hvad et produkt som minimum skal kunne. Det har vi ikke med hjemmesider. Som kunde skal du tit overskue mange muligheder, der ligger udenfor dit eget ekspertiseområde. Derfor bliver projektet hurtigt uoverskueligt.
Nogle hjemmesider sættes fint op, men inkluderer ikke hjælp til professionel tekstforfatning. Derfor skal kunden ”selv lige skrive teksten”. Og tekstforfatning til hjemmesiden er en disciplin for sig. Derfor indeholder de fine hjemmesider nogle gange reklametekster, kategoritekster og produktbeskrivelser, der ikke nødvendigvis sælger særlig godt og heller ikke bliver fundet af Google.
Det er ærgerligt. Især hvis kunden har brugt mange timer på at skrive, og skrivearbejdet netop har forårsaget, at hjemmesiden først blev klar, adskillige måneder efter den kunne have været ude at arbejde.
Slip for det. Og lad os lave din nye hjemmeside for dig, mens du laver noget andet.
Faste standarder giver dig en professionel hjemmeside
Vi har udviklet en standardhjemmeside ud fra vores erfaringer om, hvad de fleste har brug for. Du kan selvfølgelig altid udvide din hjemmeside senere. Har du brug for en hjemmeside, der adskiller sig fra standarden, kan vi også give et skræddersyet tilbud.
Jo mindre hjemmeside, jo
- nemmere kan du overskue, hvad du har allermest brug for
- billigere bliver din hjemmeside
- kortere produktionstid kan du forvente
- færre valg skal du træffe
Hjemmesiden bliver selvfølgelig bygget op, så du let kan udbygge den senere, når du
- får behov for flere funktioner
- udvikler nye produkter
- vil have flere gode placeringer på Google
Vores Standardhjemmeside består af
- opsætning af site inkl. titels, descriptions og Google Analytics
- søgeordsanalyse
- forside
- kontaktside inkl. kontaktformular
- 3 SEO-tekster
Pris: 22.000 kroner eks. moms
Vælg mellem 2 design
Din hjemmeside produceres i et af følgende 2 webdesign, som netop er valgt ud fra de behov, de fleste mindre virksomheder har.
Designet skabes selvfølgelig med dit logo og dine farver og billeder, så det får et personligt præg.
Ønsker du et mere unikt layout, kan vi også levere det mod et ekstra beløb, der aftales.
Vi arbejder efter helt faste arbejdsprocedurer, så vi sikrer, at alt bliver lavet i den rette rækkefølge, og at hjemmesiden selvfølgelig bliver leveret til tiden. Samtidig er vi løbende i kontakt med dig, så du kan følge vores arbejde.
Tekst og opsætning af hjemmesider er vores primære arbejde. Derfor har vi rutinen og kan arbejde sikkert og effektivt for dig.
Vi er selvfølgelig altid klar per telefon, hvis du har yderligere spørgsmål.
Ring bare til Majbritt på 27 12 11 14.
Konkrete eksempler på hjemmesider sider, vi har lavet, ser sådan ud:
Hanne Bjergskov, Kostkonsulentenhanne.dk
Hjemmesiden var tjent ind på under en måned!
”Efter Ina og Majbritt har lavet min nye hjemmeside bliver jeg oftere kontaktet af nye kunder, der finder min hjemmeside på Google. Jeg får flere nye kunder om ugen, der refererer til min hjemmeside.
Derfor var den allerede tjent ind på under en måned, så jeg er supertilfreds med resultatet.”
Læs mere
“Valget faldt på Majbritt og Ina af to grunde:
Jeg kunne få leveret hele hjemmesiden samlet. Det gjorde, at jeg ikke skulle ind over koordineringen løbende og derfor kun skulle tage stilling til det, der havde med mig og min virksomhed at gøre. Skulle jeg have været inde over den tekniske planlægning, ville noget helt sikkert være gået tabt.
Jeg vidste, at Majbritt kunne skrive nogle gode tekster for mig, fordi jeg havde fulgt hende et stykke tid. Jeg kendte ikke Ina, men vidste, at Majbritt kun ville samarbejde med andre professionelle, så jeg var ikke i tvivl om, at hjemmesiden ville blive god.
Samtidig vidste jeg, hvor grundigt Majbritt arbejder med at ramme den rette målgruppe, og mine nye kunder fortæller også, at jeg fremstår troværdig og tillidsvækkende på hjemmesiden. Samtidig er hjemmesiden mere overskuelig og brugervenlig.
Det er mit indtryk, at den nye hjemmeside gør, at kunderne ikke skal overveje det så længe, før de bliver klar til at kontakte mig.”
Sådan foregår samarbejdet
- Når du har købt Standardhjemmesiden i webshoppen, får du en mail med klare informationer om, hvad du skal sende til os + link til Majbritts onlinekalender, så du kan booke tid til et møde
- Du vil løbende være i dialog med os, mens vi arbejder på din hjemmeside, så vi har de rette oplysninger, og så du kan godkende vores arbejde
- Når teksterne er helt færdige og godkendt af dig, lægges de på hjemmesiden
- Efter din godkendelse af hele hjemmesiden flytter Ina din hjemmeside fra sin host og til din egen
- Du får login til hjemmesiden samt en manual til, hvordan du fremover arbejder i WordPress
Hvad er vores baggrund for at lave din hjemmeside?
Majbritt Lund
- Uddannet journalist på Danmarks Journalisthøjskole
- Selvstændig kommunikationsrådgiver siden 2007
- Tekstforfatter med speciale i hjemmesidetekster
- Certificeret i emotionelle kundetyper
Ina Carmes Rigenstrup
- Cand.it og digital designer fra IT-Universitetet
- Selvstændig webudvikler
- Specialist i WordPress-løsninger med fokus på samspillet mellem grafik og teknik
Det vil altid være os, der løser opgaven og har kontakt med dig. Hverken studentermedarbejdere, praktikanter eller andre. Da vi begge arbejder i Danmark, er vi tilgængelige i din almindelige arbejdstid.
Køb hjemmeside nu – og udvid den senere
Har du spørgsmål, er du velkommen til at
- ringe til
- Ina på 22 50 88 75, hvis du har spørgsmål til grafik og teknik
- Majbritt på 27 12 11 14, hvis du har spørgsmål om tekster og søgemaskineoptimering
- sende en mail eller udfylde formularen. Så kontakter vi dig
Du kan også bestille hjemmesiden i shoppen med det samme.