Hvad koster SEO?

SEO priser

Prisen på SEO regnes ofte ud forskelligt fra firma til firma, så det kan desværre være svært at sammenligne forskellige tilbud. Nogle SEO-leverandører afregner efter no cure no pay, mens andre afregner per ord eller tidsforbrug.

Og vi SEO-tekstforfattere inkluderer ikke nødvendigvis det samme i ydelsen. Derfor er det vigtigt at vide, hvad du skal være opmærksom på, når du søger hjælp til Google optimering, så du ikke risikerer at sammenligne skævt.

Hvis du tager et kort, grundlæggende SEO-kursus, kan du bedre gennemskue de tilbud, du får. Og du kan bedre stille de rette spørgsmål til leverandøren. Du kan også læse min korte guide om, hvad SEO er her.

Forskellige priser for SEO

No cure no pay

Nogle tilbyder en ”no cure no pay-løsning”. Her aftaler I på forhånd, hvilke søgeord du vil findes på, og hvilke placeringer du vil opnå, før du skal betale for arbejdet. Og du betaler kun, hvis ordet opnår den ønskede placering. I disse aftaler kræver leverandøren som regel, at han har den fulde kontrol over din hjemmeside. Både over teknikken og dine tekster. For hvis du ændrer noget, kan du komme til at påvirke hele SEO-arbejdet. Derfor er du meget bundet af sådan en aftale.

Du skal også have i baghovedet, at din leverandør bedst kan give dig den attraktive placering på ord, der ikke er den store konkurrence på.

Pris per ord

Nogle SEO-konsulenter arbejder på akkord og afregnes derfor efter hvor mange ord, der er i SEO-teksten. Selv om længden af en tekst betyder mere og mere i forhold til Google, så husk, at det vægter endnu mere, at teksten gør din læser klogere. Derfor er det problematisk med en afregningsform, der udelukkende handler om kvantitet.

SEO-justering af din tekst

Andre laver en let omskrivning af din egen tekst, så den kommer til at indeholde de rette søgeord og skrives om til en SEO-tekst. Det kræver, at teksterne på din hjemmeside er struktureret på en bestemt måde.

Løbende tidsforbrug

Denne model er mere fleksibel, og derfor har du mulighed for at justere antallet af SEO-tekster undervejs og få al den rådgivning, du ønsker. Selv foretrækker jeg den model, fordi det er meget forskelligt, hvor meget rådgivning mine kunder har brug for.

Vær opmærksom på, at ingen af de løsninger, jeg har nævnt, nødvendigvis inkluderer, at SEO-teksterne også skal kunne sælge. Fokus er primært på, at teksterne bliver fundet på Google.

Fleksibel SEO-løsning gennem klippekort

Selv skriver jeg SEO-tekster gennem klippekort, fordi det giver den fleksibilitet, mange af mine kunder har brug for.

Du betaler for den tid, jeg bruger på opgaven. Det gør, at vi kan redigere i teksterne, til du er helt tilfreds med dem, så længe der er klip tilbage på kortet.

Hvis du ikke har en søgeordsanalyse, laver jeg en for dig. Her finder jeg ud af, hvilke søgeord flest søger på, og på baggrund af min rådgivning beslutter du, hvilke ord jeg skal skrive SEO-tekster ud fra. Udover hvor mange der søger på ordene, ser vi også på, hvilke ydelser du helst vil sælge flere af. Samtidig interviewer jeg dig, så jeg får de rette oplysninger til at sælge dig bedst muligt i SEO-teksterne.

Denne opstart tager typisk to til tre timer.

Herefter skriver jeg SEO-teksterne for dig. Jo flere tekster, du bestiller på en gang, jo mere effektivt kan jeg arbejde. Derfor anbefaler jeg, at du mindst køber et 10-timers klippekort til 13.500 kroner eks. moms eller endnu bedre et 20-timers klippekort.

For hvis du køber  et 20-timers klippekort til 24.000 kroner eks. moms, bliver stykprisen for SEO-tekster lavere. Dels kræver opstarten med analyse og interview med dig stort set det samme, uanset hvor mange tekster jeg skal skrive. Dels falder min timepris med 150 kroner, fordi du køber et større kort. Et 20-timers klippekort rækker typisk til 7-8 SEO-tekster + en analyse.

Dog er det min erfaring, at en velfungerende hjemmeside udover SEO-teksterne har flere sider, der ikke skal søgemaskineoptimeres, da det ikke er alle sider, der egner sig til SEO. Det tager længere tid at skrive en SEO-tekst, så derfor kan du få endnu flere tekster på dit klippekort, hvis de ikke skal søgemaskineoptimeres allesammen. Det beslutter vi, når jeg har lavet SEO-analysen.

Har du allerede en SEO-analyse, springer vi selvfølgelig den del over. I så fald skal du regne med cirka 2 timers skrivearbejde per SEO-tekst, alt efter hvor mange tekster du bestiller, og hvor meget nyt jeg skal sætte mig ind i, i forhold til det specifikke emne.

Arbejder du, ligesom jeg selv efter emotionelle kundetyper, så kontakt mig for en pris. Disse tekster tager som regel længere tid at skrive, netop fordi vi her kan ramme læserne endnu mere præcist.

Ring gerne 27 12 11 14, eller send en mail, hvis du har flere spørgsmål om priser på SEO-arbejde.

Få en pris på din SEO-opgave

Du skal tjene din SEO-investering hjem

Derfor er det vigtigt, at du vælger de helt rigtige søgeord til dine SEO-tekster.

Mine råd er:

Vælg søgeord, der indikerer, at læseren overvejer at købe. Det er eksempelvis søgeord som “revisor”, “advokat”, “SEO-konsulent” eller lignende. For folk søger formentligt ikke konkrete titler for at læse om andre menneskers arbejde. Ofte søger de på titler, fordi de skal bruge en med den pågældende profession.

Opret gerne landingssider hvor du kombinerer pris + din ydelse, hvis nogen søger på netop denne kombination. Som regel søger forholdsvis få så specifikt, men dem, der søger, er formentligt meget tæt på at købe.

Søgemaskineoptimer sider med ydelser, som du kan sælge hele året, og undgå sider med ydelser, der kun er til salg i korte perioder. Eksempelvis sider med kurser, som du holder få gange om året.

HUSK: Hvis du vælger dine søgeord strategisk, skal du måske kun have ganske få SEO-tekster.

Blogbanner seo-tekster
Andre har også læst:

Skriv dit søgeord og tryk ENTER

Jeg bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Læs mere her.

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk