Giv dine SEO-tekster det sidste nøk opad
Har du allerede gode SEO-tekster, der ligger udmærket?
Og vil du vide, hvordan du rykker siderne det sidste, attraktive stykke op?
Så læs med, for nu gennemgår jeg, hvordan jeg har optimeret min egen bedste SEO-tekst, der er optimeret efter tekstforfatter.
En tekst, der har ligget blandt de øverste placeringer på Google i adskillige år – oftest i top 3 – og jævnligt får telefonen til at ringe vedr. opgaver til 24.000 kroner.
Når tekstforfattersiden ikke ligger på 1. placeringen hele tiden – på trods af mit store arbejde – skyldes det, at søgeordet konkurrerer med både Uddannelsesguiden, Jobindex og gode konkurrenter.
Sådan har jeg gjort
Teksten er lang og grundig og svarer på alle de spørgsmål, læseren kan tænkes at have, når han googler “tekstforfatter“. Dermed er den et godt eksempel på en SEO-tekst, der ikke kun er tiltænkt Google i alle detaljer. Den tilgodeser også læseren, hvilket er et af mange parametre, som Google honorerer.
Teksten indeholder en række relaterede søgeord, der minder om tekstforfatter: markedsføringstekster, salgstekster, SEO-tekster, salgsbreve, pressemeddelelser, nyhedsbreve, blogs, reklametekster, produkttekster, online markedsføring, personalehåndbøger, kursuskataloger, årsrapporter, personaleblade, brochurer, markedsføringsmateriale, forretningsbreve, e-mailmarkedsføring, tekstforfatning af hjemmesidetekster, copywriter, kommunikationsvirksomhed, markedsføring, journalist og tekstbureau.
De relaterede søgeord bekræfter Google i, at jeg har skrevet en varieret tekst om emnet.
Nederst på siden har jeg indsat en række faktuelle spørgsmål.
De er relevante for læseren, men deres primære funktion er, at mange af spørgsmålene + mine svar bliver vist øverst på Google, når nogen googler “tekstforfatter”.
Derfor får jeg en ekstra synlighed her og tager pladsen fra mine konkurrenter. Alle mine svar vises med et link, så jeg får mange flere links og visninger på Google, end hvis jeg bare havde haft en almindelig SEO-tekst.
Spørgsmålene er både skrevet ind i brødteksten og i sidens kode.
Siden består af ca. 3.500 ord, så det er helt realistisk, at læserne ikke læser det hele. Men det er realistisk, at de skimmer teksten. Dels fordi overskrifterne gør det let for dem at skimme. Dels fordi grafikken trækker øjet naturligt ned ad siden.
Hertil har tekstens levetid en stor betydning. Den haft 10 år til at bekræfte sit værd for Google, og de mange år understøtter, at jeg vil være et godt valg.
Undtagelsesvis er den her tekst inddelt i 2 sektioner. Først sælger jeg. Herefter deler jeg gode råd om at hyre den rette tekstforfatter.
Normalt anbefaler jeg, at vi enten sælger eller deler viden. Jeg skal spare dig for forklaringen på, hvorfor jeg selv bryder den anbefaling her. Men det ødelægger ikke teksten, netop fordi de færreste læser hele teksten. Og skulle nogen læse det hele, er der en tydelig kontaktformuler undervejs, så læseren sagtens kan afslutte her og kontakte mig.
Fra on-page SEO til linkbuilding
Det, jeg indtil videre har gennemgået, er onpage SEO, der er lavet på den specifikke side. Hertil kommer, at jeg selvfølgelig har sikret, at der ikke er nogen tekniske problemer, så det bliver svært at uploade siden.
Så langt, så godt. Herefter kommer linkbuilding, som er en opgave, du altid kan arbejde med. Den lette del her er at linke fra dine egne undersider hen til SEO-teksten. Den svære og tidskrævende del er at få andre, relevante hjemmesider til at linke til din specifikke underside.
Lyder det som meget arbejde?
Sikkert. Spørgsmålet er, hvor mange gange årligt den side skal sælge for 24.000 kroner, for at det er en god forretning. Og jeg ved, hvor tit jeg specifikt hører ordet ”tekstforfatter” i telefonen, så jeg er ikke i tvivl.
Samtidig er der meget prestige i min branche forbundet med at ligge højt på et ord som “tekstforfatter”. Så alle, der ved noget om SEO, ved også, at jeg kan mit kram for at have min placering.
Tekstforfattersiden performer i øvrigt også øverst på Google på følgende relaterede søgefraser:
- Dygtig tekstforfatter
- Erfaren tekstforfatter
- Kreativ tekstforfatter
- Professionel tekstforfatter
- Tekstforfatter til hjemmeside
To vigtige pointer
- Vurderer du – ligesom jeg – at dine søgeord er så vigtige, at du vil ligge allerøverst, ved du nu også, hvor du kan sætte ind for at styrke deres placering.
- Vurderer du ikke, at det er umagen værd, kan du arbejde med andre søgeord, hvor der ikke er nær den samme konkurrence.
Ring endelig 27 12 11 14, hvis du har spørgsmål.
Vil du se tekstforfatter-siden i dens fulde længe, kan du læse den her