Brug tekstforfatterens skrivetip, før, under og efter du skriver

Få en hurtig lektions skrivetræning her, hvis du vil trænge igennem med dit budskab – på skrift.

Qua moderne onlineplatforme kan alle skribenter nu let kan komme til orde. Men det kræver, at du er en god skribent. Er du ikke allerede det, eller vil du være endnu bedre, får du nu adgang til de skrivetip, jeg bruger som tekstforfatter, og som går helt tilbage til min journalistuddannelse.

Du kan bruge mine metoder, uanset om du skal skrive en jobansøgning, et CV, et brev, en artikel, en kronik, en bog eller markedsføringstekster, som er min primære disciplin. Allernederst får du specifikke input til de forskellige teksttyper.

En stor del af min metier er at give feedback på tekster og at sparre med skribenter, der ikke opnår de ønskede resultater med deres tekster. Og her ser jeg en tydelig tendens: De bruger størstedelen af skrivetiden på selve skriveopgaven. Når de har været igennem min skrivetræning, fylder skrivedelen en mindre del af hele opgaven. Ligesom den gør, når jeg selv skriver. Især når jeg skriver for mine kunder.

I stedet bruger jeg mere tid på at

  1. forberede mig, før jeg begynder at skrive. Herunder at læse om emnet og gennemføre mindst et interview. Skriver jeg tekster med det formål, at den specifikke tekst skal findes af Google, har jeg også nogle særlige opgaver i.f.m. søgeord, før jeg begynder at skrive
  2. redigere min tekst, når den er skrevet færdig. Selv om jeg gør mig umage, mens jeg skriver, kan overskrifter og overgange mellem afsnit ofte optimeres mange gange, før de er perfekte

Så opnår du ikke de ønskede resultater med dine tekster i dag, vil du sikkert blive glædeligt overrasket over, hvor meget dine tekster kan forbedres, hvis du bruger mere tid før og efter selve skriveprocessen.

Samtidig vil du sikkert opdage, at du får meget lettere ved at skrive, når du er grundigere forberedt. For ofte går du i stå, mens du skriver, fordi du ikke har gjort op med dig selv, hvad du vil med teksten.

5 tip til skrivetræning

Udover at du skal sætte mere tid af før og efter den primære skriveopgave, anbefaler jeg også disse 5 skrivetip. De gør det både lettere for dig at skrive og at fastholde læseren.

  1. Beslut dig for, hvad du vil opnå med din tekst. Når du kender dit mål, er der større sandsynlighed for, at du når det

  2. Begynd med konklusionen og fold den ud. Et af mine bedste værktøjer fra Journalisthøjskolen lyder: Gør den her sætning færdig: ”Jeg vil fortælle, at …”. Ikke ”Jeg vil fortælle om …”. Det lille ord ”at” tvinger dig til at tage stilling til konklusionen. Når du har den, kan du perspektivere og udbygge konklusionen i resten af teksten.
    Med andre ord: Du begynder rigtigt på din tekst. Herefter er det meget lettere at skrive resten. Mange typer publikationer afsluttes med konklusionen. Indenfor journalistik fortæller vi konklusionen først. Også kaldet vinklen. Bruger du den metode, har du noget at fange læseren med.
    En læser skal være meget interesseret i emnet og have god tid, hvis han skal læse flere sider, før han kommer til pointen

  3. Skriv igennem. Når du går i stå, så begynd på en ny sætning, og fortsæt. Læs mere om hurtigskrivning længere nede

  4. Når du har skrevet teksten igennem første gang, så læs den igennem, og rediger og rediger og rediger

  5. Når du kan læse teksten igennem uden at opdage noget, du vil skrive om, er du færdig med at redigere

Optimer skrivetræning med hurtigskrivning

Selv om du forlænger både forberedelses- og redigeringsfasen, vil skrivefasen fortsat udgøre en stor del af opgaven.

Så du får lige 5 særskilte skriveøvelser, som skal hjælpe dig med at få gang i tastaturet, hvis du skulle gå i stå, selv om du har lavet din grundige forberedelse:

  • Luk dit mailprogram, faneblade med sociale medier og sluk din telefon

  • Skrukturer din tekst ved at plotte overskrifter – eller stikord til overskrifter – ind på dit dokument og udfyld disse kortere passager af din tekst – et afsnit ad gangen

  • Beslut dig for at skrive uden forstyrrelser i en time

  • Læg dine noter væk. Skriv igennem! Måske kan du bruge metoden hurtigskrivning*, hvor du ikke sletter eller redigerer. Du skriver kun

  • Skal du formidle noget svært, så forestil dig, at du skal skrive til en 7. klasse. På den måde forsimpler du automatisk budskabet. Hvis det bliver for simpelt, kan du altid nuancere med flere detaljer bagefter

 

*Som udgangspunkt anbefaler jeg, at du skriver i et tempo, hvor du kan nå at holde øje med, hvad du skriver samtidig. Altså uden hurtigskrivning. For dit efterfølgende redigeringsarbejde kan blive unødigt krævende, hvis du har skrevet så hurtigt – og lidt reflekterende – at du stort set skal skrive alle ord om bagefter. Men nogle gange kan din indre kritiker være så destruktiv, at du er nødt til at fyre ham og komme ud over rampen med hurtigskrivning.

Sproglige virkemidler, der optimerer din tekst

Når du redigerer, så hold især øje med

  • passive ord. Skriv aktive ord i stedet. Eller brug bydemåde. Det inddrager læseren

  • sætninger, der indeholder ”der er”. Ofte kan sætningen gøres kortere og mere præcis, når du fjerner ”der er”

  • sætninger, hvor 2 eller 3 verber står lige efter hinanden. Kan blive lige så unødigt tungt som ”der er”

  • ordet ”man”. Skift ”man” ud med et mere præcist grundled. Hvem gjorde hvad? Skriv det

  • ordet ”jeg”. Ofte kan du vende fokus mod læseren og skrive ”du” i stedet

  • sætninger med mange kommaer. De er tit unødigt lange og svære at læse. Del dem op med punktummer

 

Og sørg for at dele store passager med brødtekst op med linjeskift og punktopstillinger.

Særlige fokuspunkter, når du skal:

  • skrive jobansøgning. En ansøgning er en salgstekst. Du skal sælge dig selv og gøre det tydeligt, hvad arbejdsgiveren får ud af at ansætte dig – i stedet for en af de andre ansøgere. Derfor ser du fremad i ansøgningen

  • skrive CV. Her dokumenterer du, hvorfor du er kvalificeret til stillingen. Dokumentation er dine tidligere ansættelser og opgaver. På CV’et ser du bagud

  • skrive brev. Uanset om der er tale om et privat brev eller et forretningsbrev, er formatet 1.1-kommunikation. Det giver sig selv med private breve. Men tænk også brevformen ind, når du skriver formelle breve. Gør brevet så kort, at det er relevant for den enkelte læser og ikke bredt ud til en større gruppe. Du kan eventuelt linke til andet og mere generelt materiale – eller sende en folder med. Men brevet skal være direkte og målrettet

  • skrive en kronik. Her skal du turde provokere. For de allerfærreste kronikker bliver publiceret. Derfor skal du virkelig turde stå ved en bemærkelsesværdig holdning – eller have en særlig interessant profil – for at kronikken bliver trykt. Her er det en ekstra god ide at begynde med konklusionen

  • skrive en artikel… Det skal du højst sandsynligt ikke. Når journalister skriver artikler, sammenfatter de, hvad andre mener eller har fundet ud af, og formulerer indholdet, så læseren bliver klogere. Når ikke-journalister siger, at de skriver en artikel, kan de lige så godt sige, at de skriver en tekst

  • skrive en tale. Fat dig i korthed. Lytter 60 mennesker til din tale, opbruger du samlet set en hel time for hvert minut, du taler. Og ingen har nogensinde sagt om en tale, at det var så ærgerligt, at den var for kort

  • skrive en bog (læs blogindlægget)

 

Her kan du læse mere om gode indledninger og overskrifter.

Andre har også læst:

Skriv et svar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*

Skriv dit søgeord og tryk ENTER

Jeg bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Læs mere her.

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk