Få læserne til at læse din tekst med gode overskrifter

De gode overskrifter gavner din tekst på flere måder.

Derfor skal du gøre dig umage med dem.

Først skal vi lige have styr på nogle begreber i forbindelse med overskrifter. Du får også fif til gode overskrifter og konkrete eksempler på fængende overskrifter nederst på siden.

En overskrift er den første sætning i en tekst. Og ofte er der ikke tale om en hel sætning, men snarere et uddrag. Derfor behøver du ikke overholde de gængse grammatiske regler, og du skal ikke afslutte med et punktum. For overskriften skal netop ikke ligne en rigtig sætning.

Overskriften afgør, om læseren vil begynde at læse selve brødteksten. Nogle tekstforfattere tillægger den så stor værdi, at de slet ikke begynder på brødteksten, før de har en overskrift, der sidder lige i skabet. Fordelen med den metode er, at når du har en god overskrift, skriver resten af teksten sig selv.

Da jeg arbejdede som journalist, brugte jeg også den metode. Her samlede jeg viden ind først, og begyndte ikke på artiklen, før jeg kunne gøre den her sætning færdig:

Jeg vil fortælle, at

Ikke

Jeg vil fortælle, om

Den kan du også sagtens bruge.

Ordet at tvinger dig til at finde konklusionen (vinklen), hvorefter du kan folde dit budskab ud. Ofte fungerer konklusionen også fint som overskrift. Hvis ikke, kan du kan forfine den undervejs.

Modellen er også god, hvis du har en tendens til at skrive ustruktureret.

I de fleste tekster har du brug for flere niveauer af overskrifter. Derfor kigger vi nu på rubrikker, underrubrikker og mellemrubrikker.

Hvad er en rubrik?

En overskrift kaldes også en rubrik. Oftest blandt fagfolk. Indenfor journalistikken taler vi derfor om

  • rubrikker

  • underrubrikker. En præcisering eller uddybning af rubrikken

  • mellemrubrikker. Mindre rubrikker, der optræder undervejs i teksten

 

Overskriften eller rubrikken skal kun én ting: Den skal trigge læseren til at læse videre. Derfor behøver du ikke sammenfatte dine detaljer i overskriften. Er rubrikken god nok, begynder læseren at læse og vil selv komme til detaljerne.

Underrubrikken fremhæves gerne med fed og kan bruges, hvis du har brug for lidt grafisk spil, eller hvis du vil uddybe overskriften eller skabe et samspil mellem rubrik og underrubrik. Måske fordi du er nødt til at fjerne en pointe fra overskriften på grund af pladsen.

Mellemrubrikkerne er tit undervurderede, og de gør en kæmpe forskel. Især i de lange tekster. For de skal give læseren lyst til at læse videre.

Særligt når du skriver onlinetekster, hvor mange læsere skimmer din tekst, er det vigtigt med gode mellemrubrikker, der både får læseren til at læse teksten færdig og samtidig gør det lettere for ham at skimme og finde de forskellige delemner i din tekst.

De færreste læser alt.

Når jeg selv skriver længere tekster, laver jeg ofte et tegn for at gøre plads til en mellemrubrik, mens jeg skriver. Så har jeg styr på strukturen og kan skrive den præcise mellemrubrik senere.

Mellemrubrikkerne er også særligt brugbare, når du skriver dit CV eller en længere om-mig-side til din hjemmeside, fordi du kan bruge dem til at opsummere resultaterne af dine forskellige ansættelser eller opgaver.

Hvad er en manchet?

En manchet hører til i samme kategori som overskrifter og forveksles ofte med underrubrikker.

Forskellen er, at manchetten er længere end underrubrikken, giver en kort opsummering af artiklen og bringes ofte i starten af brødteksten efter skribentens byline, hvor underrubrikken bringes før bylinen.

Samtidig skal den kun indeholde viden, der også står i selve teksten, så den altid kan fjernes, uden at det giver forståelsesmæssige problemer.

Manchetten er ofte fremhævet med fed eller anden grafik og kaldes nogle gange for en trompet.

Undgå stikordsoverskrifter

Uanset om du skriver rubrikker, underrubrikker eller mellemrubrikker skal du altid lægge værdi og handling ind i dem. Nogle nøjes med at skrive et stikord til det kommende afsnit. Eksempelvis kunne jeg have skrevet ”Stikordsoverskrifter” eller ”Stikord” som mellemrubrik til det her afsnit.

Den model kan være fin som et arbejdsredskab, mens du selv skriver, så du har overblikket over dit arbejde. Men læserne har brug for noget andet. De skal ikke alene vide, hvor de kan læse om de forskellige delemner. De skal også forstå, at det er vigtigt, og hvad de får ud af at læse det kommende afsnit.

Havde jeg bare skrevet ”Stikord”, ville du formentlig ikke have haft nogen anelse om, hvad du kunne forvente at læse. Havde jeg skrevet ”Stikordsoverskrifter” kunne du tro, at du skulle læse om en ny type overskrift, som ikke lyder særlig spændende – for at være ærlig. Hvorfor skulle du gide det?

Når ordet ”Undgå” også skrives ind, bliver mellemrubrikken aktiv, og du ved, at du nu skal læse om noget, du skal lade være med. Det inddrager dig bedre.

Derfor skal du gøre dig lige så meget umage med mellemrubrikkerne som med selve rubrikken.

Særligt når du skriver SEO-tekster

Når du skriver en SEO-tekst, skal du især tænke Google ind i overskrifter og mellemrubrikker. På hjemmesider kalder vi dem for headers.

Og også overfor Google er dine headers vigtigere end brødteksten. Blandt andet fordi de er tydeligere.

  • Rent teknisk skal du markere dine headers som H1, H2, H3 og H4 og ikke nøjes med at fremhæve dem med fed

  • Indholdsmæssigt skal du skrive dit primære søgeord ind i headeren, når det kan lade sig gøre. Suppler gerne med et eller flere ord, der minder om søgeordet. Også kaldet relaterede søgeord

 

Særligt i SEO-teksternes headers, er det tit svært at gøre det så kort og sprogligt lækkert, som du sikkert gerne vil, fordi Google honorerer ord.

Jo længere din tekst er, jo flere mellemrubrikker anbefaler jeg. Og jo flere mellemrubrikker, jo bedre kan du slippe afsted med kun at søgemaskineoptimere nogen af dem og være mere kreativ i de andre.

Nogle søgeord er svære at skrive ind i mellemrubrikkerne. Overvej, hvor vigtig den enkelte SEO-tekst er, eller begynd med at skrive søgeordene ind i de mellemrubrikker, hvor det du nemt kan gøre det. Se, hvor godt teksten efterfølgende performer på Google, og juster, hvis der er behov for det.

Fif til gode overskrifter

  1. Brug 5 sekunders reglen
    Kan din læser på maks. 5 sekunder regne ud, hvad teksten handler om?
    Regn ikke med, at han bruger længere tid

  1. Fat dig i korthed. Men husk, at det er bedre med en længere overskrift end en kort, hvis læseren ikke kan forstå den korte

  2. Skriv så langt, at læseren ved, hvad teksten handler om og samtidig så kort, at han er nødt til at læse mere

  3. Skriv aktive udsagnsord eller bydeform. Det giver liv

  4. Undgå kryptiske ord, fagord eller engelske ord

  5. Fang målgruppen

 

Punkt 6 kræver en uddybning. Den får du her:

Fang målgruppen med overskrifterne

Både rubrik, underrubrik og mellemrubrik skal få målgruppen til at læsere videre. Ikke alle andre. Når du har fokus på din målgruppe gennem hele teksten, ved du, hvad de gerne vil læse om, og hvad de motiveres af. Og jo bedre du rammer den specifikke målgruppe, jo bedre sikrer du, at de rette læser.

Og eftersom hele teksten netop er skrevet til dem, får du flere tilfredse læsere. Du har ikke nogen interesse i læsere, der ikke tilhører målgruppen.

Derfor er overskriften også en forventningsafstemning og en kontrakt med læserne.

Dog bliver nogle overskrifter skrevet med det præcist modsatte formål. Nemlig at få flest muligt til at klikke på såkaldte clickbait-artikler. Tit er disse overskrifter lange og slutter af med ”Her er, hvad der skete”. Det er tit en uheldig konsekvens af, at de medier, der har udgivet artiklerne, kan tage mere for deres annoncer, jo flere der klikker sig ind på siden.

Selv undrer jeg mig over, hvordan denne model fortsat kan være rentabel. For hvad er x antal klik værd, hvis flertallet repræsenterer en læser, der føler sig snydt.

Når du skriver tekster, der handler om den enkelte læser, så skriv gerne ”du” ind i din overskrift. Det er eksempelvis, når du skriver breve og markedsføringstekster som eksempelvis salgstekster, nyhedsbreve, hjemmesidetekster, blogindlæg eller en folder.

Du kan også overveje at skrive ”du” eller ”I” i en overskrift til ansøgning.

Ordet ”du” inddrager læseren.

Når du skriver tekster, der ikke handler om læseren, så overvej om du kan skrive dem, teksten handler om, ind i overskriften.

Eksempelvis

Studerende/Arbejdsløse/Akademikere frygter jobsituationen

I stedet for

Frygt for jobsituationen

Den model gælder både, når du skriver klummer, debatindlæg, artikler, kommentarer eller portrætter.

Særligt når du skriver overskrifter til markedsføringstekster

Når du skriver nyhedsbreve eller salgstekster, skal hele din tekst mere end at oplyse. Den skal ofte også have dine læsere til at klikke, kontakte dig eller til at købe noget.

Derfor er det en god ide at skrive følgende triggere ind i teksten – og særligt i overskriften:

  • frygt

  • misundelse

  • grådighed

  • nysgerrighed

  • drømme

  • en let vej til…

 

Prøv også at få overskrifterne til at

  • provokere

  • love en løsning på et problem

  • love noget rart

  • gøre læseren nysgerrig

  • tale til læserens følelser

 

For så kan du bedre aktivere dine læsere.

Kombiner gerne flere af punkterne.

Eksempler på mine overskrifter på markedsføringstekster

Du kan se eksempler på nogle af mine egne overskrifter her.

Eksempler fra salgstekster:

  • Skal SEO-tekstforfatteren skrive dine SEO-tekster, så de også sælger?

  • Tekstforfatteren sælger dig med ord

  • Nyhedsbreve – effektiv og billig markedsføring

  • Effektiv online­markeds­føring 24-7

 

De første 3 skal ikke alene sælge. De skal også findes af Google. Så her er der flere hensyn at tage.

Eksempler fra mine blogindlæg og nyhedsbreve:

Disse er noget anderledes, for de er alle målrettet læsere, der kender mig i forvejen. Enten fordi de læser nyhedsbrevet, eller fordi de følger mig på sociale medier, hvor jeg ofte deler blogindlæg.

Når jeg deler et blogindlæg i mit nyhedsbrev, bruger jeg hele nyhedsbrevet på at trigge læserne til at klikke på linket til bloggen. Derfor er optakten anderledes, og derfor kan jeg bryde nogle af de firkantede regler, jeg tidligere har gennemgået.

Som du kan se, bruger jeg ofte triggeren nysgerrighed, som især er vigtig i nyhedsbrevene, fordi jeg her hyppigt skal motivere de samme mennesker til at klikke på noget. Og samtidig er det særligt her vigtigt at undgå clickbait-overskrifter. For i nyhedsbrevet har vi en gang opnået læserens tillid. Den skal vi selvfølgelig ikke misbruge.

Du får mine eksempler her:

  • Begår du samme fejl som dine konkurrenter?

  • Derfor kan du ikke sælge til private og erhverv på samme tid

  • Se listen over top 10 SEO-fejl

  • Undgå den falske YOAST-tryghed

  • Derfor er Black Friday-salget ikke interessant

  • Begår du samme www-fejl som din revisor

 

Måske bemærker du, at jeg ikke har nogen overskrift, der lover noget rart. Det gør jeg sjældent. Jeg arbejder efter emotionelle kundetyper, som jeg også er certificeret i. Derfor ved jeg, at min målgruppe ikke søger ”noget rart”. Snarere en effektiv løsning eller en metode til at slå konkurrenterne.

Andre har også læst:

Skriv dit søgeord og tryk ENTER