Konsulent hvordan? Få svaret på, hvordan du bliver konsulent her:
Overvejer du at blive selvstændig konsulent, så læs med nu. For jeg har samlet nogle af de vigtigste spørgsmål, du skal stille dig selv, så du får succes fra start.
Mange bliver konsulenter efter at have løst bestemte opgaver så længe, at de er blevet specialister på området.
Dette ses eksempelvis blandt ledelseskonsulenter. For mange bliver forfremmet til ledere uden at have lederkompetencerne eller værktøjerne. Derfor lærer de at være gode ledere på den hårde måde og bliver efterfølgende selvstændige ledelseskonsulenter, fordi de selv har oplevet, at der var et behov.
Men også blandt andre vidensarbejdere opnår mange specielle kompetencer og ønsker den frihed, det er at drive sit eget konsulentfirma. Måske for at specialisere sig yderligere, arbejde for bestemte brancher eller hæve en høj løn.
Det er eksempelvis IT-konsulenter, managementkonsulenter, ingeniører og markedsføringskonsulenter som kommunikationskonsulenter og tekstforfattere.
Har du allerede opbygget et speciale – og måske et navn – risikerer du at undervurdere, hvad det kræver at drive en selvstændig konsulentvirksomhed i stedet for at være ansat. For selvstændige konsulenter skal løse mange andre opgaver end konsulentopgaverne – og bliver tit overraskede over, hvad det kræver at sælge – eller prioritere, hvordan de skal bruge deres tid.
Derfor får du her mine 8 bedste råd om, hvordan du bliver selvstændig konsulent + 2 vigtige tip til konsulentkontrakten.
Har du endnu ikke specialiseret dig, og vil du gerne være selvstændig konsulent alligevel, så læs også med.
For allernederst får du mine anbefalinger til, hvordan du så finder din niche.
8 vigtige råd om, hvordan du bliver konsulent
Svar på de her spørgsmål:
Hvad er mit speciale?
Definer det speciale, du vil bygge din konsulentvirksomhed op omkring.
Skeln mellem specialet og de øvrige opgaver, du også kan løse, hvis kunderne selv efterspørger det, men som du ikke vil markedsføre. Opgaver, som du måske kommer til at løse for faste kunder, der primært vælger dig til opgaven, fordi det har så stor værdi for dem at bruge en konsulent, de kender i forvejen.
Hvem er min målgruppe?
Et spørgsmål, mange konsulenter først forholder sig til efter flere år som konsulent. Det er ærgerligt, for når du har taget stilling til din målgruppe, bliver det lettere for dig at træffe mange af de andre beslutninger.
Jo bedre du kender din målgruppe, jo bedre kan du udvikle dine løsninger og koncepter efter målgruppens behov, og du kan meget bedre ramme dem præcist i din markedsføring. Derfor kan valg af målgruppe sikre dig en lukrativ konsulentvirksomhed med markedets højeste timepriser. Også hvis du ikke er den dygtigste på området. Måske kan du ligefrem skabe et konsulenthus.
Hvad er prisen på mine konsulentydelser?
De fleste konsulenter kommer til at sætte deres timepriser for lavt, når de etablerer virksomheden. Primært fordi de undervurderer, hvor mange udgifter der er forbundet med at drive en konsulentvirksomhed og overvurderer, hvor mange timer de kan fakturere.
Sætter du dine konsulentpriser for lavt, får du svært ved at drive en virksomhed, du kan leve af – og som du har lyst til at drive, og du opnår ikke den høje fortjeneste, du kunne have fået.
Vænner du dine kunder til en lav timepris, bliver det svært at hæve prisen igen.
Derfor skal du regne ud, hvad du skal have i timen, før du underskriver den første konsulentkontrakt*.
Du kan evt. indlede med en lavere intropris og gøre kunderne opmærksomme på, hvornår du hæver priserne.
Hvilke netværkskontakter skal jeg have fat i?
Lav en liste over alle, du kender eller har kendt, der kan blive relevante for dig nu. Det kan enten være, fordi de har et vigtigt branchekendskab, selv arbejder som konsulenter, har behov for dine ydelser eller kender nogen, der har.
Inddel dine netværkskontakter i de forskellige kategorier og prioriter, hvem du vil tage fat på først. Enten fordi de er tætte kontakter og derfor bedst kan eller vil hjælpe dig. Eller fordi de sidder på helt særlige nøgleposter og derfor bliver vigtige for dig.
Hvad er min vækststrategi?
Det interessante er ikke kun, hvor godt du klarer dig i virksomhedens første år. Det er mindst lige så interessant, hvor du kan være om 3 eller 10 år – med en ambitiøs vækststrategi.
Sæt derfor både mål for, hvad du vil opnå det første år og de efterfølgende år, og hvordan du når målene.
Ellers risikerer du at forblive ved opstartsstrategien og misser dermed de muligheder, du kunne have opnået ved at udfordre dig selv.
Hvilke opgaver vil jeg udlicitere?
Det at drive en konsulentvirksomhed kræver mange kompetencer. Alene det at overholde diverse love er et punkt for sig selv, ligesom især IT og markedsføring kræver specialviden og er et must for virksomheden.
For at du kan bruge din tid bedst, skal du derfor beslutte, hvilke opgaver du vil udlicitere, og hvem du vil udlicitere dem til.
Behovet for at udlicitere er også en af flere grunde til, at du skal tage en høj pris som konsulent. For mange af de konsulenter, du selv får brug for, koster sikkert omkring det samme som dig selv.
Nogle gange taler jeg med eksterne konsulenter, der løser mange opgaver selv. Det betyder ikke kun, at de har mindre tid til at løse opgaver for kunder eller opsøge nye kunder. Det betyder også, at de løser opgaver, de ikke vælger af lyst, og at de bliver mindre specialiserede som konsulenter, fordi de hurtigt når loftet for, hvor meget ny viden, de kan kapere.
Hvad skal jeg lære?
Har du brug for at få løst en opgave hyppigt nok, kan det være en fordel at lære at løse opgaven selv. Men pas på med at overvurdere dig selv her. For du bliver sikkert overrasket over, hvor meget nyt du i forvejen bliver nødt til at sætte dig ind i – som du ikke kan uddelegere. Udover hvad det helt formelt kræver at drive en konsulentvirksomhed, skal du også tit lære at sælge, være en god leder for dig selv og at vælge dine samarbejdspartnere.
Min egen tommelfingerregel er, at jeg selv kun vil lære at løse opgaver, som jeg skal løse flere gange om året. Og at jeg skal kunne løse opgaven forholdsvis let.
Derfor fraråder jeg mine kunder at lave regnskab og hjemmesider selv samt alle opgaver med at opsætte programmer. Eksempelvis ift. regnskab, lønsystemer og nyhedsbreve.
Derimod anbefaler jeg ofte, at mine kunder selv lærer at skrive nyhedsbreve, blogindlæg og SoMe-opslag. For skal sidstnævnte give et reelt afkast, skal de skrive regelmæssigt! Og efter et 1:1-skriveforløb hos mig, bliver de hurtigt gode til det.
Hvilken markedsføring skal jeg som minimum have?
En del etablerer konsulentvirksomhed uden at have deres egen markedsføring. Ofte fordi de løser mange opgaver for samme kunde i starten eller får opgaver fra deres netværk.
Det er farligt. For uden din egen markedsføring bliver du afhængig af, at andre kontakter dig. Du får heller ikke samme muligheder for at bestemme din timepris selv. Og du risikerer også at miste langt flere kunder, end du selv opdager.
Derfor skal du tænke markedsføring ind fra start. Hav som minimum en simpel hjemmeside, hvor du præsenterer dig selv og dine ydelser samt en opdateret LinkedIn-profil.
Du skal også sikre dig selv med dine konsulentkontrakter*
Arbejdstid er dyrt. Især når vi som konsulenter kun kan sælge vores tid til én kunde ad gangen. Samtidig er det vigtigt, at vi sikrer os selv mod aflysninger.
Derfor er konsulentkontrakten et af de vigtigste svar på spørgsmålet ”Hvordan bliver man konsulent?”
De 2 vigtigste punkter i konsulentkontrakten er:
Hvordan definerer du din arbejdstid?
Især er der mange penge forbundet med køretid – uanset om kunden betaler, eller du gør.
Hvilke regler gælder, hvis kunderne får brug for at aflyse en opgave?
Selv er jeg ret fleksibel, hvis kunder aflyser samtaler, fordi de betaler, før vi begynder et forløb. Derfor betyder aflysning af møde kun, at mødet flyttes. Ikke at jeg mister penge.
Sidstnævnte er blot en af flere fordele, du opnår, hvis kunden betaler for opgaven, før du går i gang med den. Enten helt eller delvist.
Konsulent – uden et speciale endnu?
Vil du gerne starte som konsulent, men har du ikke specialeret dig, har du flere muligheder:
Måske kan du kombinere flere kompetencer. Det er ikke alle kunder, der har brug for en specialist. Eller også er det vigtigere for dem med en generalist, der kan overskue flere opgaver, så de kun skal samarbejde med én. Nogle gange ser jeg sågar generalister, der løser opgaver, der knap nok er beslægtet. Det vil jeg dog sjældent anbefale, for jo mere general din profil er, jo lavere konsulenthonorar kan du tage.
Overvejer du at blive generalist – i stedet for specialist – bliver det endnu vigtigere med en snæver målgruppe. Især hvis målgruppen har nogle helt særlige behov, du kan tænke ind i ydelser og markedsføring. Det kunne være revision i brancher, der er momsfritaget, eller kunder med internationalt samarbejde.
Du kan også undersøge, hvor der er et behov og blive specialisten her. Eksempelvis ved at holde et vågent øje, når nye systemer lander på markedet. Eller spotte hvor de specialiserede konsulenter efterlader sig huller.
Læs min væksthåndbog for succesfulde konsulenter
Du kan få mange flere råd om at drive en konsulentvirksomhed i min e-bog ”Konsulentkompasset – vækst med vilje”.
Både om, hvordan du
- positionerer sig i markedet
- markedsfører konsulentydelserne
- prissætter dine ydelser
- løser opgaver for flere kunder parallelt med hinanden
Du kan hente bogen med det samme for kr. 0 og en mailadresse.
Læserne anbefaler bogen
”Jeg anbefaler ”Konsulentkompasset – vækst med vilje” til alle, der ønsker at starte en konsulentvirksomhed eller driver en allerede.
Bogen er kort og indeholder mange vigtige pointer. Blandt andet at vi skal kende vores superpower og vide, hvilke opgaver vi ikke vil løse.”
Michal Dobroczynski, indehaver og IT-konsulent, Bazinga Platano ApS
”Bogen er lige dele konkret, ærlig og no bullshit. Majbritt skriver, som hun er: jordnær, direkte og med begge ben solidt plantet i praksis.
Bogen er også yderst relevant for dig, der har været i gang i årevis og måske har brug for at få justeret kompasset lidt.”
Malene Fich Weischer, indehaver Netinspire ApS