Ordet “nej” = effektiv vej til store opgaver
For dit ”nej” signalerer, at du
- har nok at lave
- er bedre til nogle opgaver end til andre, og at du kender forskellen
- kun tager opgaver ind, du er god til at løse
- er ærlig
Selv har jeg fået en af mine allerstørste kunder til dato – efter jeg sagde, at jeg udelukkende skrev på dansk, selv om kunden havde brug for en engelsksproget tekstforfatter. Har faktisk fået flere store kunder, selv om de ville have foretrukket, at jeg også skrev på engelsk.
Andre opgaver, jeg takker nej til, er
- korrektur
- tekniske opgaver, herunder teknisk SEO
- grafiske opgaver + foto
- opsætning af diverse annoncer
Og jeg hører alarmklokker, når kunderne
- stiller spørgsmål til min faglighed eller mit forventede tidsforbrug
- er skeptiske over for moderne markedsføring
- undrer sig over, hvordan jeg kan være min pris værd
- prøver at presse prisen
- har urealistiske forventninger
- får svært ved at tjene investeringen hjem, fordi budgettet ikke rækker til at gøre det nødvendige
Nogle gange siger jeg nej med det samme. Andre gange udfordrer jeg kunden for at se, om vi kan finde en løsning. Og jeg har mange kunder, der ikke ved ret meget om markedsføring, men går til opgaven med stor iver, fordi de stoler på mig.
Det vigtigste er, at de er konstruktive, jf. et gammelt saying om, at sådan som kunder er på vej ind i forretningen, er de som regel også på vejen ud.
Jeg siger også YES YES YES, når kunden
- driver sin virksomhed for at ændre noget vigtigt
- har en høj etik
- er ambitiøs og modig
- vil udfordres – både ift. vækststrategien og markedsføringsstrategien
- værdsætter, at jeg har kant
- ser på udbytte i stedet for pris
- ved, at vi er fælles om at skabe en succes
I dag har jeg stort set ingen opgaver, hvor jeg kun skriver.
Og når jeg tager tekstforfatteropgaver ind, er det oftest ifm. en større opgave, der også indeholder rådgivning og strategi og tit også undervisning i, hvordan kunden løser nogle af opgaverne selv. Jeg har også tit opgaver, hvor jeg udelukkende rådgiver om vækst, prissætning, produkter, målgruppe, USP, planlægning eller markedsføring.
Hvad med dig?
Har du taget stilling til, hvilke opgaver og kunder du siger “ja” eller “nej” til?
Hvis ikke, er du velkommen til at booke ½ times gratis sparring hos mig. Så udfordrer jeg dig gerne på både “ja” og “nej”.

