Skal dit forretningsbrev eller handelsbrev skrives professionelt?

Når forretningsbrevet skal tjene sit mål, og du vil bruge din tid på andet end at skrive, så få en professionel tekstforfatter til at skrive det for dig.

Med en erfaren skribent sikrer du, at

  • budskabet er formidlet, så det er relevant for modtageren

  • sprog og indhold er præcist

  • gentagelser og overflødige oplysninger er fjernet

  • brevet har fokus på modtageren og er skrevet, så han læser hele teksten færdig og bliver motiveret til at gøre det, du vil have ham til

 

Og du undgår at begå den fejl, som selv store virksomheder begår alt for tit. Nemlig at sende tungt, materiale ud, som ikke er målrettet modtageren og indeholder fagord, han ikke forstår. Breve, der ikke giver nogen resultater. Eller endnu værre: De irriterer målgruppen, fordi de rammer helt ved siden af.

Der kan være forskellige formål med et formelt forretningsbrev:

Du vil måske

  • sende et tilbud til en kunde eller en samarbejdskontrakt til en samarbejdspartner

  • sende en rykker eller en servicemeddelelse til en kunde, der ikke har betalt til tiden

  • orientere kunder eller samarbejdspartnere om ændringer – eventuelt i ledelsen – og vil gøre det mere formelt, end når du sender en mail
Susie beskåret

Anbefalet med god grund

“Jeg havde ikke selv tænkt, at det var nødvendigt at få en til at skrive mine tekster, men jeg fik Majbritt anbefalet, og det var med god grund. Jeg ville aldrig selv have kunnet skrive teksterne lige så skarpt. Majbritt fangede essensen og foldede den ud, så jeg nu virker mere hardcore.

Majbritt skrev blandt andet, at jeg leverer ”excellente resultater” og har uddybet, hvordan min profil er unik i Danmark. Nu møder jeg mine kunder i deres øjenhøjde, samtidig med at jeg er tro mod mig selv.

 

Susie Wagner, indehaver, Infocura

Effektiviser arbejdet med professionelle forretningsbreve

Det kan også være, at du overvejer at få skrevet et forretningsbrev eller et handelsbrev af andre grunde. Måske bruger du for meget tid på at besvare spørgsmål fra potentielle kunder i dag. Enten på 1:1-møder, i telefonen eller gennem længere mailkorrespondancer. Ineffektive mailudvekslinger, hvor du ofte gentager dig selv, fordi du har glemt hvad du har skrevet tidligere, eller fordi du er usikker på, om den anden har hørt og forstået dit budskab.

Udover at disse dialoger er dyre i tid, er der et andet problem, der er endnu større: Det er, at korrespondancen forlænger kundens beslutningsproces. Og hvis kunden overvejer at handle hos dig, betyder det med andre ord, at du risiker at gå glip af salg. For når du og kunden hele tiden bliver afbrudt, afbryder du også salgsprocessen, og kunden lægger måske sine penge hos en af dine konkurrenter i stedet for. En konkurrent med en mere effektiv kommunikationsform.

Med et gennemarbejdet forretningsbrev eller handelsbrev opnår du flere fordele:

  1. Hver gang du er i dialog med potentielle samarbejdspartnere eller kunder, kan du afslutte samtalen med et opfølgende forretningsbrev, så du sikrer, at de har de relevante oplysninger og husker samtalen. Er dit formål at forkorte processen og påvirke potentielle travle kunder, vil jeg klart anbefale, at du sender brevet per mail. Her kan du også linke til relevante undersider på din hjemmeside, hvor eventuelle produkter eller emner bliver uddybet, og tilfredse kunder bekræfter, at de er glade for at have dig som leverandør

  2. Du opfattes mere professionel, når du sammenfatter alle relevante oplysninger i et enkelt skriv, i stedet for at både du og modtageren skal ind og læse flere mails for at opsummere pointerne løbende. Især hvis du besvarer spørgsmål i brevet, som læseren end ikke har stillet endnu, viser du, at du har overblikket og kender din målgruppe

  3. Du kan bruge din kostbare tid meget mere effektivt

Skal jeg skrive forretningsbrevet for dig?

Hvis du vil effektivisere med forretningsbreve, kan jeg hjælpe dig på flere måder.

Den billigste er, at vi laver en liste over de forskellige situationer, hvor du typisk har brug for et brev. Det kan være, når

  • kunder kontakter dig om forskellige ydelser

  • du får nye ansatte og vil orientere dine kunder om, at de fremover skal kontakte en anden, end de plejer

  • du vil byde nye medarbejdere velkomne

  • priserne på faste ydelser stiger, eller der sker andre ændringer, som du skal varsle i god tid

 

Formentligt skriver du – ligesom de fleste af os andre – de samme budskaber flere gange. Hvis du og jeg én gang laver en liste over de 3, 5 eller 10 budskaber du gentager oftest, kan jeg gennemskrive disse budskaber for dig én gang.

Herefter har du gennemarbejdede forretningsbreve klar, næste gang de nævnte situationer opstår. Måske kan du sende brevene ordret og bare ændre datoen, eller også kan du redigere lidt i dem, så de passer til konteksten. Vi kan selvfølgelig også lave en aftale om, at jeg løbende redigerer for dig.

Hvis du pt kun har brug for et enkelt brev, kan jeg selvfølgelig også skrive det for dig.

Husker detaljerne

Når jeg skriver et forretningsbrev for dig, skriver jeg også de detaljer, som du formentligt selv ville glemme, hvis du ”lige hurtigt skulle skrive en mail” efter en telefonsamtale eller et møde.

Eksempelvis hvor længe et tilbud gælder, eller at prisen forudsætter, at kunden selv løser forskellige opgaver, før du kan levere.

Min journalistuddannelse gør, at jeg både kan stille dig de rette spørgsmål til dit budskab og skrive kundebrevet, så læseren får lyst til at læse dit brev færdigt.

Måske har du brug for noget andet end et forretningsbrev

Det er min erfaring, at kunder, der kontakter mig om forretningsbreve eller handelsbreve, tit har brug for noget andet. Et brev kan være hensigtsmæssigt, hvis du skal skrive til en modtager, der specifikt har efterspurgt trykt materiale fra dig og derfor er motiveret for at læse. Men ofte skal brevene sendes til nogen, der ikke er specielt motiverede.

Her kan andre former for markedsføringsmateriale være mere hensigtsmæssige. Især hvis du vil have din læser til at gøre noget, der kræver noget af ham. Måske har du mere brug for en brochure, en reklamekampagne, en pressemeddelelse eller et nyhedsbrev.

Er du i tvivl, om du har brug for et forretningsbrev eller et andet dokument, så ring endelig til mig på 27 12 11 14 eller send en mail. Så finder vi en løsning.

Da jeg hverken er jurist eller advokat, er jeg ikke det mest oplagte valg, hvis du har brug for at sikre dig selv juridisk i en sag. Derimod bruges mine tekster ofte til at undgå, at der bliver brug for advokater.

For når du sørger for at afstemme forventninger i tide, blandt andet gennem forretningsbetingelser eller formelle breve om, hvad kunderne kan forvente, kan du bedre sikre, at du og kunderne eller samarbejdspartnerne er enige om samarbejdet, før I går i gang.

Derfor er jeg på ingen måde en slags referent, når jeg skriver. Jeg udfordrer dig også, før jeg går i gang med at skrive, så vi er helt sikre på, at budskabet tjener dig bedst muligt.

Skal dit brev layoutes i en skabelon i word?

Hvis du ikke allerede har en brevpapirsskabelon, er det oplagt at få en layoutet af din grafiker, når du alligevel hyrer hjælp til dit forretningsbrev.

Du skal kun have lavet opsætningen en gang. Så kan du fremover bruge den, hver gang du vil sende et mere formelt brev ud. Du kan også bruge skabelonen til tilbud og andet.

Oversættes til engelsk, tysk eller andre sprog?

Alt efter hvilket sprog, du har brug for, kan det være, at en af mine samarbejdspartnere kan oversætte det for dig.

Og jeg tager selvfølgelig ikke ekstra for et forretningsbrev eller andre dokumenter, der skal bruges i flere sammenhænge eller flere lande.

Skriv gerne til mig. Så kontakter jeg dig

Kontakt-Majbritt-Lund

Hvad er et forretningsbrev?

Et forretningsbrev kan både være et trykt brev eller en email fra din virksomhed. Du kan enten bruge et forretningsbrev ift. salg og markedsføring eller juridiske formål.

Hvorfor betale for et forretningsbrev?

Fordi en professionel tekstforfatter både kan skrive  en god tekst og sikre, at forretningsbrevet indeholder de nødvendige oplysninger – og ikke mere.

Få flere tilfredse kunder, der kommer tilbage

Din målgruppe skal opleve, at du er særlig kompetent til at hjælpe netop dem. Som specialist i kundetyper kan jeg målrette din markedsføring, så du tiltrækker de rigtige kunder.

Kundemagneterne bygger på grundig forskning: Alle kunder inddeles i 4 arketyper ud fra, hvad der påvirker dem til at købe. Når du har valgt én type, målretter vi hele din markedsføring og dine ydelser efter netop din målgruppe, og du får lettere ved at sælge.

HAR LØST OPGAVER FOR…

kundereference
kundereference
kundereference
kundereference
kundereference
kundereference
kundereference
frydenlund
kundereference
Medstrøm
kundereference
kundereference

Skriv dit søgeord og tryk ENTER