For to år siden udgav jeg mit første nyhedsbrev. Dengang var der under 100 på listen.

Nu har jeg netop fået tilmelding nummer 3000, og sagt i al beskedenhed er jeg selv ret imponeret over, at jeg har tiltrukket så mange. Jeg vil gerne fortælle dig, hvad jeg har gjort, så du også kan tiltrække endnu flere til dit nyhedsbrev.

Formalia om et godt nyhedsbrev

Teknikken skal være i orden. Alle undersider på min hjemmeside har en tilmeldingsformular til nyhedsbrevet, ligesom jeg har en pop-op, der kommer frem på skærmen og gør opmærksom på nyhedsbrevet, hver gang jeg har en ny besøgende på hjemmesiden.

Nyhedsbrevet skal have et indhold, der gør en handling lettere for din målgruppe. I mit tilfælde er det gode råd om at komme i pressen, med links til blogindlæg og andre relevante indlæg om samme emne. Herudover holder jeg fra tid til anden konkurrencer om gratis rådgivning, som jeg normalt sælger for 1400 kroner i timen eks. moms, ligesom jeg inviterer til mine gratis PR-kurser landet over. Alt i alt flere forskellige emner i samme kategori, som hjælper mine læsere. Derfor framelder de sig ikke nyhedsbrevet igen.

Nyhedsbrevet er sat professionelt op og sender derfor et godt signal, allerede før læseren begynder at læse, og der er selvfølgelig en afmeld-funktion, så det er let for læsere at melde sig af igen. Den bruger de færreste, men den viser, at jeg overholder markedsføringsloven.

Få folk ind på din hjemmeside

Og hvordan får jeg så læserne ind på min hjemmeside – så de bliver opmærksom på, at de kan tilmelde sig dette fantastiske nyhedsbrev?

Jeg er aktiv på de sociale medier, og derfor besøger mange min hjemmeside, efter de har stødt på mit navn på eksempelvis facebook. Udover almindelige facebookkommentarer på min personlige profil og på mine firmasider, offentliggør jeg også blogindlæg her, hvilket hiver folk ind på hjemmesiden.

Jeg holder mine gratis PR-kurser over hele landet, hvilket hiver mange ind på hjemmesiden for at tilmelde sig, men kurserne gør også at mange får lyst til at følge mig – uanset om de kan komme til kurset eller ej. På mine kurser har jeg tilmeldingslister med, hvis der er nogen der ikke er tilmeldt i forvejen.

Jeg har en stribe gratis råd om at komme i pressen på min hjemmeside. De trækker også folk ind.

Jeg har søgemaskineoptimeret min hjemmeside godt, hvorfor der kommer mange ind på min hjemmeside via Google.

Da jeg udgav min første bog God kommunikation i foreningen, var jeg en del i pressen. Det gav besøg på hjemmesiden og tilmeldinger til nyhedsbrevet.

Derudover ringer jeg en del kanvassalg, og hver gang jeg kan komme til det, spørger jeg vedkommende i den anden ende, om vedkommende har lyst til at blive tilmeldt mit gratis nyhedsbrev med gode råd om at komme i pressen. Det er der heldigvis mange, der gerne vil. Det øger også motivationen til at ringe videre.

Når det er sagt skriver jeg om et emne, som mange gerne vil blive klogere på, og hvor de kan se en reel gevinst (altså at de kan få gratis omtale i pressen i stedet for at betale for annoncer). Det er selvfølgelig også med at gøre nyhedsbrevet attraktivt. Og så hjælper det selvfølgelig også, at der ikke er noget tabu forbundet med gerne at ville i pressen.

Som du måske har lagt mærke til, har jeg en del af det samme både på hjemmesiden og i nyhedsbrevet. På den måde får jeg glæde af det to gange, og der er større chance for at mine læsere ser det.

NB.
Jeg har også haft et telemarketingsfirma til at ringe rundt til udvalgte målgrupper og høre om de ville have nyhedsbrevet.
Det kostede 30-40 kroner eks. moms per tilmelding (på timebetaling). Det fede var, at der blev hevet kunder hen til mig, uden jeg skulle foretage mig noget, så jeg kunne bruge min tid på noget andet – samtidig.
Anbefaler http://www.telehandelshuset.dk til denne opgave.

Nyt nyhedsbrev om salg

Et godt princip er at gøre mere af det, der fungerer for en. Derfor skulle jeg ikke lege længe med tanken, før jeg besluttede mig for at oprette et nyt nyhedsbrev om salg i forbindelse med min kommende bog om emnet.

Så nu starter jeg forfra med næsten ingen tilmeldinger og glæder mig til at se denne liste vokse støt også.

Har du lyst til at få gode råd om salg og priser, kan du tilmelde dig her.

 

 

Andre har også læst:

6 Kommentarer

  1. Kære Majbritt

    Det er en fornøjelse at læse dit nyhedsbrev, jeg glæder mig hver gang det udkommer. Det er skrevet i en god og interessant tone, og det er virkelig informativt. Jeg har deltagt i dine kurser, og der lærer man virkelig meget. Efter deltagelsen i kurset, er man godt rustet til at møde pressen. Vi har i min forening haft succes med at anvende din taktik over for journalisterne.

    Venlig hilsen
    Lola Hollesen

  2. Hej Majbritt
    Tak for god læsning. Vi er i gang med at oprette nyhedsbrev, og jeg har lige et spørgsmål: Er det vigtigt/en god ide at oprette en side for nyhedsbrevet, hvor man beskriver, hvor tit det sendes ud, hvad det vil indeholde osv., eller er det nok bare at have en tilmeldingsboks i sidebaren på alle sider?
    Mange hilsner Karen fra Rejseblokken

  3. Hej Karen
    Principielt kan du gøre begge dele.
    En god tilmeldingsboks (Husk fokus på de fordele de får. Ingen har lyst til at få mails bare for at få mails) som du placerer på alle undersider gør det meget let at tilmelde.
    En underside kræver 1 klik mere.
    Måske kunne du overveje begge dele. En boks til de vakse, der er klar med det samme. En underside med uddybende kommentarer om nyhedsbrevet, som er lettere at linke til end en boks.
    Jeg har faktisk selv begge dele. (Har også lidt den udfordring at jeg har to nyhedsbreve og det gør markedsføringen af dem lidt mere kompliceret.
    Hvis du ikke har brug for at skrive ret meget om dit nyhedsbrev ville jeg bare have boksen. Hav hele tiden i baghovedet, at det skal være så let som muligt.
    Held og lykke med det

  4. SEO is the most important aspect today in the world of
    internet marketing. The result will not normally be an overnight event.
    He credits much of his success as a Professional Van Operator to his experiences in the Marine Corp.

Skriv et svar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*

Skriv dit søgeord og tryk ENTER