Markedsanalysen supplerer forretningsplanen

Markedsanalysen er et must, når du laver din forretningsplan eller vil ind på et nyt marked. For du kan ikke navigere i et marked, du ikke kender.

markedsanalyseEt af de allerførste spørgsmål, du skal stille dig selv, er, om der overhovedet er et marked. Lav en spørgeskemaundersøgelse, hvor du får potentielle kunder til at udfylde et spørgeskema. Gerne online.

Hvordan oplever de deres situation i forhold til det, du kan hjælpe med?
Hvis de har et problem, hvad gør de så i dag, for at løse det?
Hvor meget ville det være værd for dem at løse problemet eller opleve en forbedring?

Du kan også lave en decideret målgruppeanalyse på en fokusgruppe, som du inviterer ind til et grundigere møde. Her kan du gå mere i dybden med deres behov og finde ud af, hvad der kendetegner dem, der har allermest brug for din hjælp.

Når du har dataindsamlingen fra dine respondenter, kan du lave en segmentering af dem, hvis du kan se, at det eksempelvis vil være lettere at sælge din ydelse omkring byerne, til kvinder over 50 eller til folk med bil.

Eller du kan lave differentieret markedsføring til de forskellige målgrupper, alt efter hvad de har svaret.

Suppler markedsanalysen med en konkurrentanalyse

Det er ikke gjort alene med en markedsundersøgelse. Du skal også lave en konkurrentanalyse, så du ved detaljeret, hvilke andre alternativer kunderne har i dag, og hvordan du bedst kan differentiere dig.

Du skal også vide, hvordan konkurrenterne arbejder med deres kommunikation og markedsføring. For nogle gange kan dit hul ind på et marked være, at dine konkurrenter har forsømt deres markedsføring eller arbejder med markedsføring på en anden måde, end du har tænkt dig.

Hvis dine konkurrenter primært indrykker reklamer og arbejder med mødebooking, kan du ramme nogle andre kunder ved i stedet at arbejde med online markedsføring som opdateringer på sociale medier, nyhedsbreve eller SEO-tekster.

Og suppler igen din kundeanalyse med en kundetilfredshedsundersøgelse, når kunderne har købt din ydelse eller dit produkt. Her får du feedback, så du kan optimere din vare. Ved at have en kontinuerlig kontakt med dine kunder, kan du også meget bedre tænke mersalg ind i din strategi.

Blogbanner monotasking
Andre har også læst:

Skriv et svar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*

Skriv dit søgeord og tryk ENTER

Jeg bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Læs mere i cookie- og privatlivspolitikken.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk