Lav en forretningsplan, før du opretter dit firma

Når du vil have succes med dit firma, er der et enkelt dokument, du med fordel kan bruge tid på. Et dokument, som desværre ikke altid får den opmærksomhed, det fortjener af andre selvstændige og iværksættere. Det drejer sig om forretningsplanen, som du kan hente en grundig skabelon til nederst på siden.

Læs her, hvorfor forretningsplanen er så vigtig, og hvordan du laver en. Hvis du begynder med en overordnet forretningsplan, kan du altid justere i den undervejs, i takt med at du får mere erfaring med dit firma.

ForretningsplanLige så attraktivt det kan være at have sit eget firma, lige så tungt er det at lukke det igen. Og det er helt unødvendigt at risikere at lukke firmaet på grund af noget, du kunne have forberedt. Derfor skal du lave en forretningsplan.

Når du lægger en forretningsplan, tvinger du dig selv til at tage stilling til, om din forretningsidé holder, eller om du skal justere den, så du lettere kan få succes. Og du bliver bevidst om, hvilke udfordringer du skal navigere udenom.

Hvad enten du driver en enkeltmandsvirksomhed eller andre former for selvstændig virksomhed, skal du vide, hvad du vil. Alt for mange iværksættere starter deres virksomheder uden at have regnet ud, hvor meget de skal sælge og til hvilken pris for at kunne leve godt af det. Derfor risikerer de ikke at tjene ret mange penge, uanset hvor meget de arbejder.

Og selv om du sikkert gerne vil i gang med dit firma med det samme, er et par timer med din lommeregner godt givet ud.

Blogbanner monotasking

Inspiration til din forretningsplan

Stil dig selv de her spørgsmål:

  • Hvad vil du have i årsløn?
  • Hvor mange udgifter kan du forvente at have i din virksomhed?
  • Hvor mange ydelser a hvor mange kroner skal du sælge om året/måneden/ugen/dagen, for at regnestykket går op?
  • Skal du have ansatte? Hvis ja, hvad skal de have i løn?
  • Hvordan vil du gøre det?
  • Hvordan kan du adskille dig fra konkurrenterne på markedet?
  • Hvad er din vækststrategi?

 

Det er simple og brugbare regnestykker og spørgsmål, der gør, at du kan justere din forretningsplan efter konkrete tal helt fra starten af. Altså før du måske siger dit faste job op eller investerer hele din opsparing.

Går regnestykket ikke op, så spørg dig selv:

  • Hvis du ikke kan sælge nok af din ydelse, kan du så sælge beslægtede varer, eller kan du sælge din vare i flere varianter, så den bliver attraktiv for flere?

 

Hvis du lige som mig løser konkrete opgaver for dine kunder, kan du sikkert også sælge din viden i form af kurser og rådgivning. På den måde kan du ramme kunder med flere forskellige behov og ditto økonomi. Og du bliver tit meget bedre, når du underviser. For så tvinger du dig selv til at tage stilling til, hvad du gør. Tit er det billigere for kunden at købe undervisning eller rådgivning, og derfor kræver det ikke helt så meget overvindelse at købe din assistance. Samtidig er det ikke ualmindeligt, at kunder, der indledningsvis vil købe rådgivning, bestiller hele opgaven til sidst.

 

  • Kan du ændre din ydelse, så den adskiller sig mere fra konkurrenternes?

 

Det kan være, du kan gå sammen med flere samarbejdspartnere, så du kan tilbyde en samlet løsning til kunden. Hvis du er den leverandør, der tilbyder en total entreprise, bliver du også mere attraktiv end dine konkurrenter, hvor kunden måske selv skal projektlede flere leverandører, der ikke er vant til at arbejde sammen.

I de allerfleste brancher kan du overhale dine konkurrenter ved at optimere på simpel service. Du kan komme langt ved at lægge så meget buffertid ind i din kalender, at du kan nå at vende tilbage til alle i løbet af en arbejdsdag. Men der er selvfølgelig også en række andre tiltag, du kan lave i form af kunde- og ambassadørpleje.

 

 

Selv hvis dine konkurrenter er lige så dygtige som dig, kan du tiltrække kunderne, hvis din markedsføring er bedre eller anderledes end konkurrenternes.

 

  • Hvornår er det rette tidspunkt at markedsføre et produkt?

 

Når du laver din forretningsplan, kan det være, at du finder ud af, at du skal vente med nogle af dine ideer, til dit firma er mere solidt, og du er blevet et anerkendt navn. Ved at lægge en strategi kan du meget bedre sikre dig, at du når dit mål til sidst, ligesom du selv kan vælge, hvilken vej der skal føre dig dertil.

Gennem tiden har jeg talt med mange, der gerne vil sælge onlineprodukter og pladser på åbne kurser (kurser, hvor hver enkelt deltager kan købe en plads, modsat lukkede kurser, hvor kunden køber dig til at holde et kursus for mange). Og de ydelser har det tilfælles, at du skal sælge forholdsvis mange, for at det bliver en god forretning. Derfor er det sjældent ydelser, du vil få succes med, før du har en stor skare af følgere. Eksempelvis på dit nyhedsbrev. Og her kan det være en god ide at skrive ind i din forretningsplan, at du vil overveje ydelserne om to år eller mere.

Få en skabelon til din forretningsplan

Vil du have en skabelon til en effektiv forretningsplan? Så hent første kapitel af min e-bog ”Få succes med én ting ad gangen M.O.N.O.T.A.S.K.I.N.G i virksomheden” med det samme. De resterende kapitler kommer med 3 dages mellemrum.

E-bogen giver dig inspiration til, hvordan du får succes med dine iværksætterideer samt en budgetskabelon og inspiration til en markedsføringsplan. Som titlen lover, kommer jeg også med bud på, hvordan du kan overskue de mange opgaver i firmaet ved at holde fokus på en ting ad gangen. Et mantra, der både vil gavne dig i selve opstarten, og når du fokuserer på at vækste. For det er et lige så stort problem at sætte for meget i gang på en gang, som det er at starte en virksomhed uden at have en forretningsplan.

Blogbanner monotasking
Andre har også læst:

Skriv dit søgeord og tryk ENTER