Spar tid og tjen penge med onlinemarkedsføring
Vil du også gerne tjene dine penge lettere, end du tjener dem i dag?
Hvis du bygger din hjemmeside rigtigt op, kan du tjene penge online, mens du laver noget andet.
Det kan du gøre på mange forskellige måder.
Tjen penge med online markedsføring
Du kan skabe en række online markedsføringskanaler, så du automatisk får nye leads ind på din hjemmeside, som du kan bearbejde og tjene penge på. Enten nu eller senere.
Med annoncer kan du let få de besøgende ind på dit webside. De hyppigste onlineannoncer er Google Ads, facebookannoncer, når du vil i kontakt med potentielle kunder, der ikke nødvendigvis har været på din hjemmeside før. Når læserne lander på hjemmesiden, tilbyder du dem en e-bog, et onlinekursus eller lignende, mod at de signer up til dit nyhedsbrev. Så kan du blive ved med at påvirke dem, til de bliver klar til at købe noget hos dig, hvis din ydelse ikke egner sig til et hurtigt salg.
Med gode SEO-tekster kan du ligge så godt på Google, at du helt kan spare annoncerne væk.
Når du først har haft de besøgende på din hjemmeside, kan du også fastholde kontakten til dem med retargeting. Det er annoncer for din virksomhed, der dukker op for læseren, når han besøger andre hjemmesider og eksempelvis er på facebook.
Der kan være mange grunde til, at læseren ikke købte/ringede/skrev sig op til dit nyhedsbrev første gang han var på hjemmesiden. Med retargeting kan du øge sandsynligheden for, at han får det gjort. Samtidig melder mange af retargetingspecialisterne, at de kan opnå nogle rigtig gode klikpriser på denne måde, fordi annoncerne kun vises for et kendt publikum.
Du kan læse mere om at tjene penge med online markedsføring, og hvad SEO er her.
Spar kostbar tid online
Udover at din onlinemarkedsføring arbejder for dig 24/7, kan du også spare dyr administrationstid og dermed tjene flere penge, ved at kunden betjener sig selv online. Når kunden kan
- gennemføre hele sin bestilling online
- annullere varer i kurven
- indtaste alle sine kontaktoplysninger online
- betale online via din webshop
- booke tid i din kalender
… ja, så sparer du den dyre administrationstid. Og som kunde opleves onlinefunktionerne ofte som en bedre service end at skulle kontakte dig i åbningstiden. Samtidig sikrer du, at kunden får det gjort, og at du ikke bliver et af de punkter på morgendagens to-do-liste, som han aldrig kommer til.
Tjen penge på onlineprodukter
Hvis du sælger noget, hvor mange har behov for den samme overordnede viden, kan du også tjene penge på onlineprodukter. Det kan enten være e-bøger, onlinekurser, podcasts, videoer, worksheets eller lignende.
Fordelen for dig er, at når investeringerne i dine onlineprodukter har tjent sig selv hjem, ja, så har du en passiv indkomst, som du ikke nødvendigvis skal arbejde mere for. Måske udover at skrue op for din onlinemarkedsføring med nogle annoncer i perioder.
Husk produktionstiden på onlineprodukter
Dog skal du huske, at du sikkert har en række udgifter til selve produktionen. Hvis du ikke selv har den tekniske og grafiske erfaring til at få dit onlineprodukt til at se professionelt ud, render det hurtigt op, når du skal købe hjælp til det.
Herudover skal du også regne din egen produktionstid med. Derfor kræver det en del bare at gå i nul. Det tror jeg ikke altid, at onlineproducenter husker at have med i deres regnestykke. Men for nogen er onlineprodukter en attraktiv måde at tjene mange penge på på nettet.
Tjen penge med affiliateaftaler
Når du først har oparbejdet en attraktiv position online, så du har mange følgere, kan du også tjene penge på at give andre onlinevirksomheder adgang til kundegruppen. De kan enten annoncere i dit nyhedsbrev eller på dit website, eller du kan have affiliateaftaler, så du omtaler de andre virksomheders produkter, linker til dem og er betalt for det.
Hvis du tjener penge på at omtale andres produkter, skal det være tydeligt for dine læsere, når du bringer en annonce for andre.
God og relevant artikel .