For en måned siden skrev jeg mit mest læste blogindlæg Fuck Janteloven og kys succesen velkommen.

I den forbindelse blev jeg gjort opmærksom på Loven om X-factor, (som jeg af hensyn til ophavsretten ikke må linke til. Du kan søge “Genindfør Janteloven” på Jyllandspostens hjemmeside). Og jeg fristes til at give skribenterne ret i, at den er endnu værre end Janteloven. Og så meget desto mere er jeg glad for, at mit blogindlæg slutter af med: ” … Når det er sagt, så klæder det ingen at pynte sig med lånte fjer. Og selvros er nu kønnere, når det holder vand.”

For, ja. Nogle mennesker agerer sig som om, de aldrig har hørt om Jantelov eller bare almen ydmyghed.

  • Når nyuddannede kun søger deres drømmejob (endog landet har været i finanskrise i 4 år)

  • Når folk optager lån, som de formentligt godt kan regne ud, de får svært ved at afdrage

  • Når folk synes det er mere ”dem” at leve af passiv forsørgelse, end at tage et ledigt, knap så glamourøst arbejde

 

Der var engang, hvor vi havde værdier om at svare enhver sit og sætte tæring efter næring. Og uanset hvor meget jeg taler om, at vi som selvstændige skal tjene mange penge, så er disse værdier også nogen, jeg hylder.

Høje – og realistiske – mål

Ja, vi skal sætte høje mål til os selv. Men derfor må vi også meget gerne være bare lidt realistiske i forhold til, hvilke mål vi sætter os, og hvordan vi vil nå dem.

  • Hvis du går efter at være nummer 1, skal du have en strategi for, hvordan du bliver endnu bedre, end dem, der er de bedste i dag. Det er ikke nok at sige ”Jeg skal jo tro på det”.

  • Hvis du vil fordoble din omsætning på et år, kræver det mere end at skrive tallet i en forretningsplan. Har du nye produkter? Nye markeder? Nye ideer? Ny markedsføringsplatform?

 

Mange fokuserer på at leve af deres passion og finde drømmejobbet, og det er også en rigtig god ambition at leve af det, der giver allermest mening for en. Men det er sjældent nok, at du selv brænder for noget. Du må også sikre dig, at din ydelse giver andre så meget værdi, at de gerne vil betale for den. Og vi har altså ingen ret til at leve af det, vi allerhelst vil lave.

Selv hvis andre vitterligt synes, vores passion giver dem så meget værdi, at vi kan leve af det, kræver det som regel en del hårdt arbejde at slå igennem alligevel. For de fleste kræver det en pæn portion arbejde og/eller penge at markedsføre, at vi er her overhovedet.

Det er her, ydmygheden kommer ind i billedet.

Når det er sagt, mener jeg stadig, at vi skal stile højt og tro på os selv. For bare du er god kan du sagtens koste mange penge.

Andre har også læst:

2 Kommentarer

  1. hej Majbritt – Lige en kommentar om ophavsret: Du må skam godt dybt-linke til en jp-artikel, når du nævner dem i din blog. Det burde de kuns være glade for, eftersom du giver dem gratis reklame og dermed ekstra klik. Og ikke tjener penge på at linke dybt…

    Med mindre selvfølgelig, JP har en ældgammel og forældet anskuelse af den slags. Det ved jeg ikke. Men du må i hvert fald godt til en artikel på jv.dk. Endelig! ;o)

    Og glimrende indlæg i øvrigt.

  2. Hej Mikkel
    Tak for kommentaren.
    Jeg var inde og tjekke på deres hjemmeside, hvor de skrev at man ikke måtte dybtlinke gentagne gange og systematisk. Og dette link bliver jo liggende på min blog.
    Og nu underviser jeg jo i ophavsret. Derfor synes jeg at jeg skal gå forrest.
    Lidt uheldigt at det virker som om det med at linke er en gråzone.

Det er ikke tilladt at kommente.

Skriv dit søgeord og tryk ENTER