Fra tid til anden møder jeg folk, der fortæller om, hvor let det er at komme i pressen med lige præcist det, de allerhelst vil i pressen med: Enten det er for at rose deres egen virksomhed eller gøre reklame for, hvad deres forening tilbyder.

Der er ikke noget i vejen med, at folk gerne vil have gratis reklame i pressen, og umiddelbart kan jeg godt forstå, at det virker rigtig rart, at det nogle gange er så let. Men jeg kan blive lidt bekymret over, hvor let det er at få denne omtale i nogle medier.

Nu har jeg jo siddet i flere år på avisredaktioner og derfor ved jeg, hvilke typer indlæg, der kan komme ind: Altså indlæg om hvad afsenderen gerne vil sælge. Hvis disse indlæg havde været skåret over den skabelon, som jeg underviser i på mine PR-kurser, kunne jeg forstå, at det skete. For jeg lærer jo mine kursister, at de skal fortælle deres historier med fokus på, hvad der er relevant for læseren.
Og mange af de pressemeddelelser, jeg modtog på redaktionerne, handlede ikke om læseren, men om afsenderen.

Og jeg undrer mig, for på nogle af disse medier sidder journalister, der har samme uddannelse som mig selv.  Og de skal ikke hjælpe kilden med at sælge noget som helst. De skal fortælle nogle historier, som læserne har lyst til at læse. Og læserne bliver svigtet hver gang, journalisten lader den ene eller den anden salgstale komme i spalterne.

Og hvad sker der, når læserne gentagne gange oplever, at det der står i avisen (eller andet medie) ikke vedkommer dem? Så holder de op med at læse mediet, og så har mediet mistet sin læser.

Derfor er det faktisk ikke engang i kildens egen interesse at få lov til at bringe sine salgstaler, for når læserne er forsvundet er der jo ikke nogen tilbage, han kan kommunikere til.

Andre har også læst:

Skriv et svar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*

Skriv dit søgeord og tryk ENTER