Pressemøde eller ej?

Når du er ved at planlægge et større pressetiltag, overvejer du måske, om det vil være en god ide at holde et pressemøde.

Derfor vil jeg give dig nogle input, som du kan overveje, før du tager stilling.

Overvejelser før dit pressemøde

  • Har du en historie, som mange forskellige medier kunne tænkes at være interesseret i?
    En historie, der samtidig er så stor en nyhed, at du kan få en række forskellige journalister til at forlade redaktionen (og andre opgaver) for at møde op. Samtidig med at de ved, at de skal dele historien med alle deres konkurrenter.
    Det er meget få historier, der lever op til det*.
  • Hvad forventer du at få ud af pressemødet?
  • Er et pressemøde den mest hensigtsmæssige måde at nå det mål på? Eller kunne du skrive en pressemeddelelse i stedet?
  • Har du en liste over medier, du gerne vil invitere til pressemødet?
  • Har du professionelle lokaler tæt på medierne, hvor du kan holde dit pressemøde?
    Jo længere journalisterne skal køre for at komme til dit pressemøde, jo mere skal de forvente sig af historien.
  • Har du erfaring med at arrangere events?
    Hvis ikke kan du blive overrasket over, hvor lang tid det tager at planlægge pressemødet. (Udover at finde lokaler og lave listen over hvilke medier du gerne vil se, skal du også lave invitationer til pressemødet + pressekit, du kan dele ud, så journalisterne får de relevante oplysninger + eventuelle billeder. Du skal også vælge hvilke kilder, der skal deltage i pressemødet og koordinere med dem, hvad de skal sige og hvornår)
  • Har du erfaring med at tale i forsamlinger?
    Hvis ikke, kan du finde en anden, der kan byde velkommen til pressemødet og styre spørgsmålene.

*Eksempler på, hvornår et pressemøde kan være passende:

  • Når statsministeren holder pressemøde, er det altid interessant for en række medier. Selv for det tilfælde, at han vitterligt ikke siger noget som helst, kan det være en historie, om han er gået i stå, eller hvad han prøver at dække over, siden han ikke siger noget.
  • Når store producenter af populære produkter lancerer nyheder
  • Når kendte nøglepersoner forlader deres job, og når deres afløser præsenteres

 

Måske har du noget lignende stor på bedding. Indrømmet: Jeg har aldrig anbefalet nogen at holde et pressemøde. Men jeg har deltaget i flere, da jeg arbejdede som journalist. Og det var netop, når der var tale om store nyheder.

Alternativer til pressemøder

Når jeg aldrig har anbefalet nogen at holde et pressemøde, hvad anbefaler jeg så?

Jeg anbefaler ”salamimetoden”, hvor du placerer den samme historie i en række medier. Netop med salamimetoden har jeg fået denne historie i hele 14 medier til en samlet værdi af mindst 144.000 kroner.

PR og pressemøder er kun en del af din samlede markedsføringsplan. Ofte er der andre steder, hvor du vil vinde mere ved at sætte ind. Det kan du læse mere om i denne artikel, hvor jeg fortæller om værdien af en markedsføringsplan.

Andre har også læst:

Skriv dit søgeord og tryk ENTER