newspapers-444447_1280(Samlet værdi af mindst 144.000 kroner i annonceafdelingen)

Når du gerne vil i medierne, så vælg de historier, der kan foldes ud til mange medier. Også kaldet salamimetoden eller kalashnikovmetoden.

Her kan du se et konkret eksempel på, hvad mig mener:

Grundhistorien var helt kort:
Signe har udviklet dansemetoden The Feel Good Way særligt til udviklingshæmmede, der har radikalt sværere end os andre ved at finde egnede motionsformer. Derfor indspillede hun en digital dansetime på dansk og engelsk, så udviklingshæmmede nu fremover kan danse, hvor de vil, og når de vil.
Og de er ikke længere afhængige af hverken The Feel Good Way-instruktører eller pædagoger til at hjælpe dem.
Den historie har jeg kontaktet en række medier med. Både før og efter optagelserne. Og med lidt forskellige vinkler, så den enkelte pressemeddelelse blev målrettet det specifikke medie.

Vi fik omtale i følgende medier:

  • Socialpædagogen: 4 sider + online
  • DGI Udspil: 2 sider + online
  • ULF: 1 side
  • Midtjysk Ugeavis: ½ side
  • Billund Ugeavis: ½ side
  • Vejle Amts Folkeblad: 1 side
  • OnsdagsAvisen, Horsens: ½ side
  • Horsens Folkeblad: ½ side
  • Lev Bladet: 1 side
  • Ebeltoft Folketidende: ½ side + online
  • Århus Stiftstidende: Online 2 gange
  • TV Syd: Online
  • TV Glad: Online
  • Ugebladet Skanderborg: 1 spalte

 

Formentlig endnu flere medlemsblade end Lev Bladet, men dem har vi ikke kunnet overvåge.

Og hvad er det så værd?

Skulle vi have indrykket annoncer, der fyldte lige så meget, skulle vi have betalt 144.000 kroner.

Her har vi kun regnet den trykte omtale med, da onlinereklamer ofte afregnes i antal visninger, og de tal har vi ikke. Og på TV Syd er det slet ikke muligt at købe annoncer, da kanalen er delvist finansieret af licensmidler. Men hvad ville det være værd for dig at blive omtalt online på din lokale TV 2-station?
Hertil kommer, at vi snildt kunne være kommet til at betale et par tusinde oveni per annonce til en grafiker for at sætte annoncen op. Så selv om nogle af annoncerne sikkert kunne genbruges, ville vi alligevel hurtigt runde 10.000 kroner for grafisk arbejde.
Mange af artiklerne blev suppleret med professionelle billeder. Skulle vi selv have sendt en fotograf ud på alle de lokationer, ville vi i hvert fald skulle betale 15.000 kroner for det.

Altså cirka 170.000 kroner.

Og vi kan ikke sammenligne lige over. Det er kendt for enhver, at læserne stoler meget mere på artikler end på annoncer, så omtalen er meget mere værd.
Udover reklameværdien ligger der også en kæmpe ambassadørpleje overfor alle de samarbejdspartnere, der har været glade for at komme i medierne og fortælle deres vinkel på historien. Især Uffe, der er udviklingshæmmet og deltager i dansetimen, havde en fest af format, da han var med Signe i TV Glad.

Og bare to uger efter historien havde været i Socialpædagogen, blev Signe blevet kontaktet af to potentielle kunder.

Andre har også læst:

Skriv et svar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*

Skriv dit søgeord og tryk ENTER

Jeg bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Læs mere i cookie- og privatlivspolitikken.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk