Hvad kræver det at kunne kalde sig selv ekspert?

Misbrug ikke ordet “ekspert”

Jeg lever af ord og af at bruge ordene, så de giver stor mening. Derfor bryder jeg mig ikke om, når nogen misbruger ord.

Og jeg er bange for, at et ord som ”ekspert” er ved at dø. Ikke fordi det forsvinder ud af vores sprog – tværtimod. Men fordi det bruges så tit, at det mister sin betydning.

Jeg er én gang kommet til at omtale mig selv som ekspert i PR. Og det var, fordi jeg blev interviewet om at lave PR til mit fagblad. Og i min stolthed blev jeg lidt kåd og kom til at bruge netop det ord om mig selv.

Når jeg ikke vil kalde mig selv for ekspert, er det på ingen måde, fordi jeg ikke synes, jeg er godt til noget. Der er meget jeg er god til, og det praler jeg gerne om.

Det gør mig ikke til ekspert

Jeg er jo forfatter til tre bøger. To om kommunikation og en om salg. Det gør mig heller ikke til ekspert. Det gør mig til forfatter. At forfatter så kan være et skridt på vej til at blive ekspert, er en anden ting.

Nogle gange kalder andre mig for ekspert, og det må så stå for deres regning.

Jeg er usikker på, hvornår det er rimeligt nok at sige om sig selv, at man er ekspert. Hvad mener du?

Andre har også læst:

5 Kommentarer

  1. Som bekendt, er det ofte sådan at jo mere man ved om et emne, jo mindre syntes man egentlig man ved om det (måske fordi man kan få øje på alt det man stadig ikke har forstand på). Hvis det er sandt, er de største experter måske dem der sjældent kalder sig det.

    Ellers vil jeg mene, at du er expert, hvis du bliver anerkendt, som en videnskilde af andre i dit fagområde.

  2. Jeg foretrækker at blive kaldt specialist. Problemet er bare, at medier, når de skal ringe nogen op, foretrækker ordet ekspert, og så hænger det ofte ved.

    Men det er da være, når nogle bliver kaldt “guru” og i mit tilfælde podcast-dronning, podcast-prinsesse osv. Dét synes jeg er lidt for fine titler.

  3. Karin.
    Du er en af dem hvor det er fint for mig at bruge ordet ekspert. For mig bekendt er der ikke andre i DK – eller ganske få – der ved lige så meget om podcasting som dig.
    Bo.
    Også en god pointe at man skal være anerkendt af andre i fagområdet. Men hvis der nu er mange, der bliver spurgt inden for samme emne, kan de jo ikke være eksperter alle sammen.

  4. Tak for et godt spørgsmål og gode pointer.

    Jeg er jo nordjysk og har (måske derfor)et anstrengt forhold til det med at kalde sig selv ekspert (selvom jeg har været i USA på Expert Seminar hos Brendon Burchard for at lære hvordan man positionerer sig selv som eksperten).

    Omvendt: Hvis andre kontinuerligt spørger en til råds og man kan leve af at sælge sin viden om et givent emne, så må man vel være en ekspert…

    Har det helt klart bedre med at andre kalder mig ekspert end at jeg selv skulle sige det.

  5. Jeg synes faktisk der er en væsentlig forskel på at positionere sig som eksperten på sit felt eller udråbe sig selv som ekspert.

    Det første gør vi forhåbentlig allesammen uagtet om vi vil have et bedre stilling eller vinde større markedsandele som selvstændig.
    – og forhåbentlig bliver vi dygtige til det.

    At positionere sig som ekspertisen/specialisten inden for et givent område, handler for mig om at give ud af det man har og på den måde få mulighed for at dykke endnu længere ned i sit stof.

    Ordet “ekspert” er jo blot en tom skal, lidt ligesom en slikskål der også kræver indhold, før den er spændende at sætte på bordet.

Det er ikke tilladt at kommente.

Skriv dit søgeord og tryk ENTER