Derfor er gæsteblogging win-win-win
Kender du Peter Schjødt?
Det er ham, du kan se på billedet. Og han er rigtig god til onlinemarkedsføring. Derfor er det sandsynligt, at du har set ham før – og måske også taget nogle af hans mange guldkorn til dig.
Jeg nævner ham som et eksempel på et netværkssamarbejde, både han og jeg og mine læsere profiterer af. Den gode nyhed er, at du let kan genbruge modellen og få de samme fordele.
Helt kort: Jeg har brugt Peter som ekspertkilde i mit mit nyhedsbrev, hvor han har fortalt om den digitale kunderejse, hvorefter jeg har brugt indholdet i et blogindlæg.
En model, jeg også har brugt ift.
Leif Carlsen, der fortalte om sociale medier contra hjemmesider og
Ole Gregersen, der fortalte om konvertering.

Og det kan du også få ved at bruge andre ekspertkilder i din markedsføring. Hvordan du gør, kommer jeg til om lidt.
Mine fordele er:
- Nye vinkler og viden ift. det, jeg sælger – til både mine læsere og mig
- Mit navn bliver løftet, når så veletablerede navne optræder i mit nyhedsbrev og på min blog
- Nu ligger citaterne i hver deres blogindlæg, så det kan være, at de dukker op i Google, når nogen søger de tre herrers navne
- Kilderne har delt citaterne med deres netværk på de sociale medier, hvilket har givet mere trafik til min hjemmeside og får indholdet til at leve længere.
Ekspertkildernes fordele er:
- De blev først promoveret for mine læsere i nyhedsbrevet og nu også for læserne på min hjemmeside
- Jeg linker til deres hjemmeside
- De slap for at skrive selv og kunne nøjes med at blive interviewet af mig
Som du kan se, er der tale om en ren win-win-win
Og det er ret nemt at komme i gang, hvis du vil gøre det samme. For du skal ”bare” tage kontakt til dem, du gerne vil samarbejde med. Uanset om du vil gæsteblogge hos dem eller have dem til at blogge hos dig eller udtale sig i dit nyhedsbrev eller på din blog.
Alt efter hvor godt du kender ekspertkilderne i forvejen, kan du kontakte dem mere eller mindre formelt.
Jo mere konkret du præsenterer din ide, jo lettere er det for andre at tage stilling til den. Når jeg selv har kontaktet andre for at gæsteblogge hos dem, har jeg foreslået dem en vinkel, der ligger i krydsfeltet mellem deres og min metier.
Eksempelvis:
”Få flere læsere gennem Google, så flere ser chatboksen”
”Sådan skriver du en god og præcis SEO-tekst, som får læserne til at købe”
Gæsteblogging er en del af co branding, som rummer mange andre metoder til at markedsføre sig sammen med andre firmaer. Det kan du læse om i blogindlægget her. Nederst får du også et simpelt fif, som kun kræver ganske få minutter af din tid + din opmærksomhed.

