Optimer din markedsføring med co branding

Hvad er co branding?

Co branding er, når flere virksomheder går sammen om at markedsføre hinanden.

Uanset om du repræsenterer en større eller mindre virksomhed, kan du sagtens bruge metoden. Det kommer jeg med flere eksempler på om lidt.

Med co branding opnår du flere fordele:

  1. Dit brand eller produkt bliver vist for en målgruppe, du måske ikke selv ville have ramt

  2. Dit brand eller produkt bliver promoveret flere gange

  3. Du får mere markedsføring for din tid og dine penge

  4. Dit brand bliver mere værd, når det vises sammen med et andet anerkendt brand

 

Punkt 4 kræver en uddybning.

For hvis du vil vinde med co branding, er det vigtigt, at du samarbejder med en virksomhed på din egen virksomheds niveau eller højere.

Der kan selvfølgelig også være gode grunde til at samarbejde med et mindre kendt brand. Eksempelvis hvis der er tale om et nicheprodukt eller et upcoming brand, hvor der er en god grund til, at brandet ikke er så kendt.

Eksempler på co branding

Co branding mellem store brands er de mest kendte af åbenlyse grunde. Eksempelvis productplacement hvor specifikke produkter indgår i film og tv, eller når kendte mennesker eller bloggere bruger specifikke produkter efter aftale med virksomheden.

Her er der tale om en form, hvor den ene part har produktet, mens den anden har publikummet.

En mere ligelig form for co branding er co produktbranding, hvor virksomheder går sammen med andre, der sælger produkter, der supplerer deres egne.

Det kan være sko-, tøj- eller smykkebutikker, som låner nogle af deres varer ud til hinanden. Eller når ejendomsmægleren samarbejder med banker, kreditforeninger, flyttefirmaer eller boligstylister. En tredje mulighed er, at firmaer går sammen om et samlet produkt på tværs af brancher. Eksempelvis et typehus, en hjemmeside eller alt til et bryllup.

Men du kan også sagtens profitere af co branding i mindre skala.

Du kan gæsteblogge hos andre i branchen eller få dem til at gæsteblogge hos dig. Gæsteblogger du hos dem, bliver du promoveret for mange nye læsere. Og kender nogen af læserne dig i forvejen, bliver de mindet om dig og bekræftet i, at du har et navn af en vis tyngde, siden du får mulighed for at gæsteblogge.

Når du gæsteblogger, kan du også tit lave en aftale om at få et link tilbage til din egen hjemmeside, hvilket vil gavne dine SEO-tekster.

Mange vægter det at blogge hos andre højere end den anden vej rundt. Men jo større navn en gæsteskribent har, jo mere værdi vil vedkommendes gæsteblogindlæg også give dig. Dels er der signalværdien af, at I samarbejder. Dels vil skribenten højst sandsynligt dele linket til blogindlægget på de sociale medier. Og på den måde får du attraktiv trafik ind på din hjemmeside. Og samtidig hæver gæsteblogindlægget kvaliteten på din blog.

I den lette afdeling kan du også dele andre branchefællers blogindlæg eller freebies. Særligt i dine travle perioder er det en let måde at dele relevant indhold til dine læsere på, og samtidig bidrager du til at løfte en anden ikke-konkurrents navn. Og måske er det netop disse delinger, der gør skribenten opmærksom på dig og får lyst til også at dele noget af dit materiale.

Selv en helt lille handling som at tagge hinanden på de sociale medier er også en del af co branding marketing og kan have en stor effekt.

Her kan du læse mere om personlig branding og brandingstrategi.

Andre har også læst:

Skriv dit søgeord og tryk ENTER