Brug klummen til at brande dit navn
Med en klumme kan du skabe opmærksomhed om din person og dine skarpe pointer.
Hvad er en klumme
En klumme er en fast avisspalte, hvor afsenderen uddyber sin mening – ofte om et aktuelt emne.
Et af de typiske kendetegn på klummen er, at klummeskribenterne ofte er provokerende, kommer med nye vinkler på emnet og tit har et friere sprog, end avisens øvrige skribenter har.
Kort baggrundsinfo om klummer kontra artikler: Når journalister skriver klassiske nyhedsartikler og baggrundsartikler, formidler de et emne objektivt ved at beskrive relevant fakta og citere udvalgte kilder, der har en særlig viden om et emne eller på anden vis er påvirket af en sag.
Alle omtales i 3. person, medmindre de siger ”jeg” eller ”vi” til citat. Journalisten er ikke selv en del af artiklen, men har sin byline på artiklen, så man kan se, hvem der har skrevet teksten.
Når en skribent – måske samme journalist eller en redaktør – skriver en klumme, skriver vedkommende i jeg-form og inddrager sig selv. Enten ved at tage udgangspunkt i sit eget liv eller ved at skrive sine egne synspunkter.
En af forcerne ved at skrive en klumme er, at du ofte selv vælger, hvad du vil skrive om og derfor kan vælge de emner, hvor du tør provokere. Den frihed har mediernes kilder ikke.
Der kan være flere grunde til, at de ikke tør gå til biddet og sige hele sandheden, når de bliver interviewet. Enten fordi de udtaler sig qua deres arbejde og har fået instrukser om, hvad de må sige, eller fordi de selv ønsker at bevare den gode relation til samarbejdspartnere eller andre, der er involveret i sagen. Derfor er det ikke ualmindeligt, at en væsentlig del af journalistens opgave er at blive ved med at spørge ind for at få kilden til også at fortælle det, de egentligt ikke har lyst til at fortælle om.
Når du har friere rammer i klummen, kan du skrive det politisk ukorrekte, som eksempelvis at en samfundsgruppe skal tage sig sammen, eller at en faggruppe er for godt betalt.
Hvad er en klummegenre?
Klummegenren er i stil med debatindlægget, læserbrevet eller kronikken. Men hvor de øvrige som regel skrives af læserne eller andre uden tilknytning til mediet, skrives klummen ofte af avisens egne journalister, redaktører eller freelanceskribenter efter en fast aftale.
Qua den faste aftale har klummeskribenten mere frihed til at eksperimentere i såvel sprog som indhold – og graden af provokation. Og samarbejdet er ofte kommet i stand, netop fordi klummeskribenten tør gå til biddet.
Genremæssigt minder klummen også om bloggenren.
Hvordan skriver man en klumme?
Når du har en fast aftale om en klumme, skal du løbende finde på nyt indhold eller nye vinkler til de klummeemner, du har skrevet om tidligere.
Derfor anbefaler jeg, at du bruger samme metode, som jeg gør i forhold til mine nyhedsbreve. Hver gang jeg hører et spørgsmål eller en misforståelse eller noget, jeg bliver provokeret af – inden for mit fokusområde – skriver jeg det ned.
Og når jeg fremover lægger strategi for mine kommende nyhedsbreve, har jeg altid et sted at finde inspiration. Udover at jeg aldrig løber tør for ideer, betyder det også, at jeg nu får god energi af udsagn, som jeg måske ellers ville være blevet irriteret over.
Hvordan starter man en klumme?
Før du begynder at skrive en klumme, skal du have helt styr på, hvilket emne eller vinkel du vil behandle i netop denne klumme.
Det lyder måske banalt, men en af de fejl, jeg oftest spotter, når jeg giver feedback på andres tekster i mit virke som professionel tekstforfatter, er:
Skribenterne har netop ikke gjort sig klart, hvilket delemne og hvilke pointer de vil behandle i den pågældende tekst, før de begynder at skrive. Og derfor ser jeg ofte tekster, der stritter i alle retninger, hvilket betyder, at skribenterne er nødt til at skrive store dele om. For du kan ikke redigere dig ud af en tekst, hvis selve opbygningen og indholdet er rodet og ikke hænger sammen.
Det kan godt svare sig at gøre sig umage med den rette overskrift og indledning, for den rette begyndelse vil gøre det markant lettere for dig selv at fortsætte med at skrive resten af teksten. Samtidig er der meget større sandsynlighed for, at læserne læser din klumme – og læser den færdig – hvis du indleder med en skarp provokation eller en skæv sammenligning.
Skriv, som du ville skrive, hvis du skulle fortælle det samme til en ven, du sad overfor. Naturligt og uhøjtideligt.
En af forcerne ved at turde gå til biddet og skrive som et menneske i stedet for som en embedsmand er, at mange læsere netop oplever det at læse en personlig klumme som en hyggestund, måske med en ven.
Derfor får mange lyst til at skrive en kommentar til din klumme, og vi ser til tider nogle meget saftige kommentarspor til nogle af klummerne. Og det er ikke ualmindeligt, at aviser bliver nødt til at holde øje med kommentarsporene, fordi der kan komme holdninger og evt. injurier, som de ikke vil lægge spalter til.
Hvor lang skal en klumme være?
Længden på en klumme varierer fra avis til avis. Derfor er det vigtigt, at du laver en fast aftale om formalia, før du begynder at skrive.