Nu vil jeg fortælle dig noget rigtig rart
Noget, som vil gøre det meget lettere for dig at finde hoved og hale i det med Google.
Der er nemlig et hav af myter om googleoptimering – både i B2B-markedsføring og B2C-markedsføring.
Og mange af dine konkurrenter tror på dem. Og derfor arbejder de tit med det forkerte, når de søgemaskineoptimerer deres hjemmeside, og de kommer aldrig til at true dig på Google.
Jeg vil gerne punktere nogle af myterne. Så du får et kæmpe fortrin fremfor alle de konkurrenter, der fortsat lever i Myternes Google. Altså der, hvor de har samlet alle deres fejlkonklusioner om Google.
Enten fordi de har misforstået noget, eller fordi de ikke er helt opdateret på deres viden.
Nogle af de værste myter er:
- Det er altid godt at have mange undersider (Det er det kun, hvis du forstår at bruge undersiderne rigtigt)
- Links er altid godt (Kommer an på, hvem der linker til dig)
- Jeg behøver ikke at arbejde med SEO, for det ordner min tekniker
Lad os da lige dvæle ved den sidste. For det er min yndling. Og ja, det er helt rigtigt, at din teknik skal være indstillet rigtigt, for at du får succes på Google. Mere om det senere.
Men nej nej nej!!!
Jeg har endnu ikke mødt en tekniker, der kunne så mange tricks inde i det der tekniske maskinrum, hvor jeg aldrig kommer selv, at han kunne få en hjemmeside til at slå en tilsvarende hjemmeside med gode SEO-tekster på Google.
For Google elsker indhold. Og ord.
Og det kan din tekniker ikke kompensere for. Men ja, du har helt ret i, at teknikken er en vigtig faktor, når du gerne vil findes på Google. Det kan du sagtens uddelegere. Så du i stedet kun skal fokusere på at skrive dine tekster, så Google synes, at de er værdige til side 1. Så hvis du endnu har det, der på ikke-mundret dansk kaldes “uudnyttet potentiale”, og som vi andre kalder for, at
du sagtens kan komme til at ligge radikalt bedre på Google, end du gør i dag…
ja, så kan du roligt læse videre.
For du behøver slet ikke at sætte dig ind i teknik for at lære at skrive hammergode SEO-tekster. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at hvis der er en, der bruger et absolut minimum af sin hjerne på teknik på hjemmesiden, så er det undertegnede.
Og jeg er ret attraktiv på Google alligevel. (Du behøver ikke tage mig på ordet. Du er velkomme til selv at tjekke ord som pressemeddelelse, SEO-tekster eller salgskursus. Bare for at tage nogle næsten tilfældige ord).
Så hvis du også uddelegerer teknikken, skal du bare fokusere på at skrive gode SEO-tekster. Har du spørgsmål, så husk, at jeg altid giver 15 minutters gratis telefonrådgivning. Bare ring 27 12 11 14.
Jeg er helt på rø… med hensyn til både SEO og teknik.
Jeg har egentlig ikke noget imod at investere nogle penge i noget hjælp, så længe jeg har råd
Men der hvor den strander for mig er, at der er så MANGE forskellige udbydere og jeg aner ikke, hvad der er klogt at smide penge efter.
Min hjemmeside er absolut ikke noget hit og jeg kæmper hver dag med at lære nyt, for at forbedre mig.
Jeg har heldigvis kunder i butikken, som rækker til den tid, jeg har til rådighed lige nu, men på sigt ved jeg, at hjemmesiden bliver afgørende for min eksistens.
What to do?
Tak for din kommentar Susanne. Når du skriver, at din hjemmeside ikke er noget hit, tænker jeg, at du ikke skal begynde at fokusere på SEO. Men i stedet fokusere på at få den fede hjemmeside. For det nytter ikke så meget at bruge energi på at hive mere trafik ind på en hjemmeside, der har meget tilbage at ønske. Skrevet uden at jeg har set din hjemmeside.
Din hjemmeside skal både overbevise dine besøgende om, at du er et godt og troværdigt valg og gøre det let for dem at kontakte dig eller følge dig, hvis de ikke er klar til at ringe nu. Evt gennem nyhedsbreve eller blogindlæg.
Når din hjemmeside kan det, giver det til gengæld rigtig god mening at bruge energi på at hive mere trafik ind på hjemmesiden.
Uanset om du har brug for hjælp til hjemmesiden eller SEO, tænker jeg at en simpel grundregel er at vurdere, om det, leverandøren lover, er realistisk. Og om det er realistisk til prisen. Jeg ville aldrig love en placering på side 1 på Google. Og hvis jeg skulle, skal jeg love dig for at det ville koste rigtig mange penge.
Du kan evt læse min tjekliste her: https://www.majbrittlund.dk/tjekliste-for-du-kober-en-ny-hjemmeside/
Selv om du ikke er på udkig efter en ny hjemmeside, kan du sikkert finde nogle brugbare punkter ift at finde en leverandør.
Du kan også ringe til mig. Jeg giver altid et kvarters gratis rådgivning. Ring bare på 27 12 11 14.