Tror du også, at tekster primært handler om ord?
Uanset om vi snakker om freebies, nyhedsbreve, SEO-tekster eller SoMe-opslag?
Så er du ikke den eneste.
Når jeg bliver kontaktet om markedsføring, der ikke virker, tror mange, at min opgave = at ændre nogle ord. Men ofte er det hele strategien for teksten, vi skal se på. Altså:
- Hvad er det overordnede formål med teksten?
- Hvilke andre tekster skal den spille sammen med?
- Hvem er målgruppen?
- Hvor meget ved målgruppen allerede om det, du vil fortælle?
Derfor kan jeg ikke sige hyppigt nok, at hvis du vil have mig ind over din markedsføring – på et tidspunkt – skal du tage fat i mig, før du går i gang.
En af dem, der profiterede af at få mine øjne på en ny kampagne, før den blev skudt afsted, er videoproducer og journalist Mikael Johnsen.
Kompromisløs pitbullterrier med et ekstremt godt blik for e-mailkampagner
“Jeg troede ikke, at jeg havde brug for rådgivning. For jeg er selv journalist og vidste overordnet set, hvad jeg ville med min kampagne.
Men Majbritts rådgivning gjorde min kampagne meget skarpere. Hun har et ekstremt godt blik for, hvad der virker i nyhedsbreve og e-mailkampagner, og rådgav også ud fra mit produkt og min position i markedet.
Hvor jeg havde troet, at nyhedsbreve primært handlede om ord og skrivestil, fokuserede hun i stedet på retning, budskab og rød tråd – gennem hele kampagnen.
Derfor har jeg nu en kampagne med en pop up på hjemmesiden + 9 mails, hvor alt indholdet fører hen til den videotype, jeg vil sælge gennem kampagnen.
2 ting gjorde en særlig forskel:
I mit udkast lovede jeg en stor rabat til læsere, der skrev sig op til mit nyhedsbrev, og jeg forsøgte at sælge to forskellige typer videoer.
Selv om nye læsere stadig får rabatten, er det ikke længere det, jeg lokker med. Nu gør jeg dem i stedet nysgerrige på, hvilken type video det er vigtigst at have på sin hjemmeside. Så nu rammer jeg flere potentielle kunder. Samtidig flytter jeg fokus fra rabat til den kvalitet, jeg står for, hvilket styrker kontakten med de kunder, jeg kan få et langvarigt samarbejde med – fremfor rabatjægere.
Oprindeligt havde jeg både skrevet om videoer til employer branding og kundecases, fordi jeg kan promovere mig selv som den gode interviewer her. Men Majbritt udfordrede mig på, at virksomheder med få eller ingen ansatte kunne få det indtryk, at de ikke var min målgruppe. Så nu fokuserer jeg kun på kundecasene, for de er relevante for alle virksomheder. Og mit budskab er klarere, når jeg holder mig til én videotype hele vejen igennem.”
Vil du også have min sparring?
Enten på et konkret nyhedsbrev, en strategi eller selve din leadgenerering?
Så book en gratis introsamtale nu.