Nogle indledningsreplikker er altid populære:

  • “Har du ikke tabt dig?”
  • “Sikke en sød hund!”
  • “Hvordan går det med din datter?”

 

For de taler til det, alle gerne vil tale om.

I min verden er den mest brugte replik til gengæld noget i retningen af

  • “Du skriver sådan nogle gode nyhedsbreve.”
  • “Jeg fanger altid lige præcis dine nyhedsbreve, (for du skriver sådan nogle gode overskrifter).”
  • ” … Jeg får desværre ikke altid læst dine nyhedsbreve.”

 

Og selv om jeg jo har en del læsere på mit nyhedsbrev (cirka 6.500), har jeg gennem tiden formentlig været i personlig kontakt med knap halvdelen af mine læsere. I hvert fald hvis jeg tæller alle mine kursister med, og det er jo dejligt.

shutterstock_301415279Nu skal jeg fortælle dig en hemmelighed

Du behøver slet ikke undskylde, at du ikke får læst mine nyhedsbreve – hver gang.

Alene det, at du registrerer, at du får mit nyhedsbrev, før du sletter det (hvilket du kan have en hulens masse gode grunde til), beviser jo, at jeg har nået at påvirke dig. Du er blevet mindet om, at jeg eksisterer.

Registrerer du også, at jeg har skrevet ensjov overskrift, har jeg påvirket dig endnu mere (selv om det selvfølgelig ville være endnu bedre, hvis jeg også fik dig til at åbne nyhedsbrevet for at se, hvad jeg skrev om).

Måske skimmer du mit nyhedsbrev.
Det er fint med mig. For du er her jo stadig.

Det kan også være, at du nogle gange læser hele mit nyhedsbrev. Måske tilhører du ligefrem den trofaste skare, der altid læser hele nyhedsbrevet.
Jeg har ikke brug for, at du læser det hele. Eller at du læser med hver gang.

Med den visningsrate jeg har (= procentsatsen for, hvor mange på listen der faktisk åbner mit nyhedsbrev), ved jeg at flere tusinde åbner mit nyhedsbrev. Hver gang. Og det er helt fint. Så nej.

Du behøver slet ikke at sige undskyld.

(Og læser du slet ikke mit nyhedsbrev endnu, så håber jeg, at du tilmelder dig, mens du læser det her blogindlæg).

Og hvorfor fortæller jeg nu dig alt det her?

Gentag Gentag Gentag

Du skal bruge min lange forklaring i din egen strategi for dine nyhedsbreve. Eller hvilken anden som helst anden markedsføringskanal, du bruger.

For der er INGEN, der fanger al den information, vi sender ud.
Derfor skal vi gøre opmærksom på os selv RIGTIG MANGE gange. For det øger vores chance for at ramme vores læser, lige den dag læseren er klar til at slå til.

Vil du gerne i gang med nyhedsbreve – eller vil du have endnu mere ud af dem, du allerede skriver, så er det her rådgivningsforløb sikkert noget for dig.

Blogbanner nyhedsbrev
Andre har også læst:

Skriv et svar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*

Skriv dit søgeord og tryk ENTER