Brug din freebie til branding og PR

En god nyhed: Din freebie kan meget mere end at holde kontakten med læserne på din hjemmeside, til de bliver klar til at handle hos dig.

Den kan også få dig i medierne.

En overset bonus, som i sig selv er så stor, at du kunne overveje at lave en freebie alene for at få medier og netværkskontakter til at dele den og dit navn.

Min gode kunde Susanne Gram Larsen, kommunikationschef på Studieskolen er et godt eksempel på det.

Hun lavede en freebie med 10 italienske ord, selv garvede italienskkyndige udtaler forkert. I øvrigt et eksempel på en freebie, der er let at lave en version af – bare du bliver indenfor dit eget ekspertiseområde.

Samtidig er det en freebie, som er sjov at dele for mange andre. Og i sommerferien 2020 lavede tv2.dk en historie på den – uden at Susanne skulle foretage sig andet end at snakke med journalisten, som selv havde fundet historien.

En nem måde at få Studieskolens navn og ekspertise spredt til mange nye, potentielle kunder. Og hurtigt spredte historien sig, og den endte også i Politiken.

”Det var en god afledt effekt af noget, vi lavede alligevel, og det var fedt at fortælle bestyrelsen.

Samtidig styrker det jo altid brandet, når andre end os selv nævner vores navn.

Og alle vores eksisterende kursister bliver jo bekræftet i, at de er dette sted, og at de nu er en del af en succes.”

Susanne Gram Larsen, kommunikationschef på Studieskolen

Dansk Håndværk, Arbejdsgiverne og FSR – danske revisorer

En af mine andre kunder, konfliktmægler og ledelsesrådgiver Lise Terp, fik også en række afledte effekter, da hun skrev e-bogen ”Spind guld på konflikthåndtering”. Blandt andet blev bogen omtalt af Dansk Håndværk, Dansk Byggeri og Mester Tidende.

Når jeg selv laver en ny freebie, der egner sig til det, bruger jeg den også som en anledning til at kontakte relevante netværkskontakter og medier.
Det har givet omtale hos følgende medier og organisationer:

NINEtoFIVE, Træ- og Møbelindustrien, Kommunikation og Sprog, djøfbladet, Bladet Arbejdsgiverne, DANA, ASE, Mester Tidende, Danske Anlægsgartnere, Billedkunstnernes Forbund, FSR – danske revisorer, Forenede Danske Zoneterapeuter og Teknik.

Og husk:
Al den omtale, vi har fået, har udelukkende været en afledt effekt af en freebie.

Blogbanner nyhedsbrev
Andre har også læst:

Skriv dit søgeord og tryk ENTER

Jeg bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Læs mere her.

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk