Introguide til at skrive kronikker
En kronik kan være en del af en PR- eller en markedsføringsstrategi – eller du kan skrive en kronik, fordi du brænder for et emne og gerne vil påvirke politikere eller andre beslutningstagere.
Men hvad er en kronik? Og hvad kræver kronikgenren af dig som skribent?
Det får du her et indblik i.
Hvad er en kronik?
En kronik er en lang tekst i et medie, ofte en avis, hvor du uddyber et emne, du har et særligt kendskab til.
Her kan du diskutere emnet grundigt, sammenligne forskellige synspunkter og søge efter sandheden, før du kommer til sin konklusion.
Indholdet skal kunne forstås af læsere, der ikke har noget forhåndskendskab til emnet, og samtidig skal andre fagpersoner også blive klogere af at læse.
Nogle af de typiske eksempler på kronikemner er politik, skoler, sundhed, samfund eller økonomi.
Som kronikskribent er du ikke ansat på mediet.
Hvordan skriver man en kronik?
Kronikkens opbygning, eller skabelon om du vil, består af en overskrift, en indledning, en diskussion og en konklusion.
Et af mine bedste værktøjer fra Journalisthøjskolen lyder:
Før du begynder at skrive, så gør den her sætning færdig: Jeg vil fortælle, at …
Ikke: Jeg vil fortælle, om …
Ordet ”at” tvinger dig til at tage stilling til din vinkel, før du begynder at skrive. Og når du har vinklen, får du meget lettere ved at skrive resten af din tekst.
Kronikkens overskrift og indledning er begge vigtige, for de skal mere end at få læseren til at læse. De skal også få debatredaktøren til at læse – og få ham til at vurdere, at teksten er relevant for læserne.
Er han i tvivl om det, bliver din kronik højst sandsynligt ikke bragt. For år tilbage undersøgte jeg, hvor svært det er at få bragt en kronik i et dagblad. Dengang modtog aviserne hhv. 10 eller 20 kronikker for hver kronik, de bringer.
Og bliver din kronik bragt, er den stadig i hård konkurrence om læserens opmærksomhed. Læser modtageren din tekst i en trykt søndagsavis, sidder han med en samlet mængde af artikler, reportager, læserbreve, debatindlæg, klummer og nyhedsnotitser, der svarer til mere end en roman af Jussi Adler-Olsen. Og læser han kronikken online, er du i konkurrence med resten af internettet.
Så du skal gøre dig umage.
Sørg for både i din overskrift og din indledning at formulere et anslag, der virkelig fanger og overbeviser læseren om, at det netop er dine ord, han skal kaste sig over.
Et godt og nemt trick er at bruge konkrete navneord eller kendte mennesker både i overskrift og indledning, og når du skriver resten af teksten, fordi genkendelsen fanger læserens opmærksomhed.
Når du skriver selve brødteksten, perspektiverer du dit emne og holder de forskellige synspunkter op mod hinanden. Denne del er klart den største del af teksten. Her er det særlig vigtigt, at du husker ikke at blive for indforstået, da mange af dine læsere eksempelvis ikke kender de forkortelser, du er vant til at bruge.
Undervejs kan du bruge mellemoverskrifter, også kaldet mellemrubrikker, til at opdele din tekst, så den bliver lettere at læse.
Hvor lang skal en kronik være?
Længden på en kronik varierer fra avis til avis. På mange aviser, eksempelvis Berlingske Tidende, er kravet maks. 7500 anslag, men det skal du undersøge, før du begynder at skrive. Det er næsten dobbelt så langt som den her tekst.
Du kan nå at skrive meget på en tekst af den længde. Men husk, at hver linje er en kostbar ressource, som du skal have det optimale ud af.
Hvert ord, hver sætning, hvert afsnit skal have sin berettigelse for at være der. For hver gang du skriver noget irrelevant, risikerer du at miste din læser.