Ring hurtigt tilbage til journalisten

Hvis en journalist har kontaktet dig skal du hurtigst muligt vende tilbage til ham.
Ellers finder han måske en anden kilde.
Vil journalisten aftale et interview med dig, så spørg, hvornår det passer ham bedst. Vis at du er fleksibel, for nogle gange skal det gå meget stærkt.
Har I aftalt et tidspunkt, hvor journalisten kan ringe til dig, sætter han tid af i sin kalender og satser måske på, at du leverer hovedhistorien til i morgen. Derfor er det vigtigt, at du overholder aftalen.

Kan du ikke svare på spørgsmålene

Hvis du ikke kan svare på journalistens spørgsmål, så sig det, men sig også, hvad du ved noget om – i forbindelse med emnet. Det kan være, at det, du ved, er lige så relevant for journalisten, eller at journalisten er så tæt på deadline, at vedkommende ikke har tid til at finde en ny kilde.

At tale i citater

Journalisternes job er at formidle essensen kort. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at formulere dig kort og præcist, for det gør det nemmere for journalisten at skrive sin artikel eller redigere sit indslag efter interviewet. Vi taler om at ”tale i citater”. Og det vil sige at udtale sig så præcist, at journalisten ikke skal til at omformulere det, du har sagt, fordi det er langt og upræcist.
Hvis du taler klart og præcist, er det også lettere for læserne at huske.

Vil du gerne se artiklen, før den bliver bragt?

Som regel når du bliver interviewet, kan du lave en aftale med journalisten om, at du efterfølgende får mulighed for at læse artiklen igennem for faktuelle fejl og fejl i citater. Og det er vigtigt, at du kun kommenterer på netop det.
Jo mere du retter unødigt – især hvis det kun er formuleringer, du retter – des mindre er chancen for, at journalisten vender tilbage en anden gang.

Journalisten bestemmer

Uanset hvad du synes om den vinkel, journalisten har valgt, de øvrige kilder eller andet i forbindelse med en historie, er det vigtigt at have i baghovedet, at journalisten bestemmer.
Og journalisten har oftest en meget bevidst grund til at vælge, som han har gjort.
Det sker, at journalisten får det indtryk, at en kilde kun vil være med under nogle meget bestemte kriterier. I de tilfælde sker der oftere det, at journalisten finder en anden kilde, end at vedkommende vender tilbage for at drøfte kriterierne.
Det er også journalisten, der bestemmer, om de vil kontakte dig en anden gang.

Andre har også læst:

Skriv et svar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*

Skriv dit søgeord og tryk ENTER

Jeg bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Læs mere her.

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk