For mange selvstændige er det store ønske en fyldt kalender. Og mange knokler endog meget hårdt for netop at få fyldt denne kalender op. For en kalender, der er fyldt med opgaver, er også både en god forretning, og den vidner om en dejlig arbejdsdag, fordi de fleste af os formentligt hellere vil løse opgaver end at arbejde på at få dem.

Det lyder også virkelig, som om ens ydelser er populære, når man fortæller på facebook, hvor travlt man har: ikke tid til at holde ferie, har arbejdet hele weekenden, nåede slet ikke i gang med to-do-listen i dag, for kunderne ringede hele tiden…

Nogle gange fortæller folk også, at de har så travlt, at de slet ikke har tid til at arbejde med salg og markedsføring. Og isoleret set lyder det jo også til at være en rigtig god forretning, at den ene opgave efter den anden løses til så stor tilfredsstillelse, at den udløser en ny.

50 % rabat

Somme tider har jeg bare lagt mærke til, at de samme mennesker, der fortæller om ovenstående travlhed fra tid til anden er ude at løse opgaver, hvor de har givet kunden OVER 50 % RABAT. Vi gentager lige: De sælger deres ydelser til under halvdelen af den pris, de selv har sat på varen. Det gør de formentligt ikke på alle deres varer, men tænk hvis de gjorde. Så svarede det jo rent økonomisk til, at de kun arbejdede for kunder halvdelen af tiden og havde resten af tiden til at skrive nyhedsbrev, ringe kanvas m.m. med henblik på at få fyldt kalenderen op med opgaver til fuld pris. Forskellen er bare, er her når de ikke at skrive nyhedsbrev, ringe kanvassalg m.m., fordi de bruger alt tiden uden ved kunderne – til en spotpris.

Udover at de bruger deres kostbare tid på at arbejde til en så markant lavere pris, end de selv oprindeligt har sat deres ydelser til salg for, tror jeg også, at de får meget sværere ved at gå ud og sælge sig selv til fuld pris til den næste kunde. For de ved jo godt selv, at de ikke altid står fast på deres pris, og at de nogle gange giver meget store rabatter. Derfor er jeg sikker på, at næste gang en kunde forsøger at presse dem på prisen, er de meget nemmere at presse, end os der har en nul-rabat-politik (jeg har mine klippekort, men de gælder for alle og bliver ikke udløst af, hvor meget kunden tuder).

Vænner kunderne til lav pris

Desuden er det sådan, at jo flere billige leverandører, der er på et marked, jo mere vænner kunderne sig til, at det jo nok er prisen. Og hvis man selv er med til at bekræfte kunderne i, at ens ydelse nogle gange fås til halv pris, er man selv en af grundene til, at det lyder enormt dyrt, når kunden hører, hvad den rigtige pris er.

(og hver gang en virksomhed har tendens til at regulere priser op og ned alt efter kundens hyletone, sender det et signal om, at virksomheden ikke kører med fast pris, men forhandler fra gang til gang. Og jeg vil heller ikke betale såkaldt fuld pris, hvis alle andre får rabat. Så vil jeg da også have rabat).

Udover hvad der sker med priserne, når selvstændige er ude og underbyde sig selv, må jeg indrømme, at jeg synes, glansen går lidt af succesen, når det viser sig, at kalenderne dels er fyldt med opgaver til halv pris og dels – og endnu værre – at de selvstændige er med til at underbyde hele markedet, så vi, der fastholder fuld pris, kommer til at se urimeligt dyre ud.

En fyldt kalender er ikke altid en succes.

Andre har også læst:

Skriv et svar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*

Skriv dit søgeord og tryk ENTER

Jeg bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Læs mere i cookie- og privatlivspolitikken.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk