Inspiration til forretningsmodeller:

Når du laver din første forretningsplan som iværksætter eller justerer den senere, så hav for øje, at du kan sælge dine ydelser via en række forskellige forretningsmodeller.

Du skal selvfølgelig finde den model, der samlet set er mest attraktiv for dig. I det her blogindlæg vil jeg dele flere typer forretningsmodeller og gennemgå nogle af fordelene og ulemperne ved dem.

Eksempler på forretningsmodeller

Guide til forretningsmodellerNår du laver din forretningsmodel, så stil dig selv disse spørgsmål:

  • Hvad vil jeg sælge?
  • Til hvem?
  • Hvordan adskiller mig løsning sig fra mine konkurrenters?
  • Hvad skal kunden betale for varen?

 

Alene i det sidste spørgsmål kan du arbejde ud fra flere modeller.

I min branche, hvor vi skriver for kunder, kender jeg til de første 4 afregningsmetoder.

No cure no pay: Som navnet antyder, så betaler kunden kun, når han opnår et aftalt resultat. Modellen er især brugt i forhold til søgemaskineoptimering og PR. Kundens fordel er, at han undgår at betale for en opgave, der ikke giver det ønskede resultat.

Omvendt kommer han formentligt til at betale noget mere for det endelige resultat end ved de øvrige modeller, fordi tekstforfatteren (selvfølgelig) skal have noget for at stille garantien. Han risikerer jo reelt at arbejde gratis.

Opgaver på fast pris: Kunden ved præcist, hvad han betaler. Det kan dog være svært at definere på forhånd, hvad opgaven helt præcist indebærer, og hvornår den er færdig.

Timebetaling: Kunden betaler kun for den tid, tekstforfatteren bruger på opgaven. Omvendt har han ikke (nødvendigvis) et loft for, hvad opgaven ender med at koste.

Klippekort: (min egen yndling) Fungerer lidt som opgaver på timebetaling. Dog får kunden en rabat ved at betale for mængden på forhånd. (Jeg aftaler altid et loft for opgaven på forhånd, og kunderne kan løbende følge med i hvor mange klip, jeg har brugt).

 

Hvis du sælger noget, der minder om mine ydelser, kan du sikkert kopiere de forskellige modeller. Eller du kan lade dig inspirere og udvikle din egen. Du kan måske også lave et miks af modellerne. Alt efter din branche, kan du også overveje disse forretningsmodeller:

Abonnement eller klub: Du kan lave en fast model, hvor dine kunder betaler et fast beløb hver måned, som dækker brugen af en service, medlemsskab af en sparringsgruppe på facebook eller lignende. Nogle virksomheder tilbyder hele hjemmesider via denne model, så der er mange muligheder (og faldgruber du skal overveje).

Afbetaling: Nogle kunder vil gerne betale mere for en vare, hvis de kan købe den på afbetaling, og netop denne mulighed kan være det, der gør, at kunden køber overhovedet. Overvejer du denne model, skal du undersøge juraen grundigt, så du er sikker på, at alle også betaler.

Samlet løsning: Du kan også lave en forretningsmodel, hvor du sælger en samlet løsning, som du udfører sammen med nogle af dine gode samarbejdspartnere. Ved at du tilbyder kunden at være projektleder på opgaven, bliver det langt mere attraktivt at samarbejde med dig fremover end med andre leverandører, hvor kunden selv skal være tovholder.

Hvis du har et fast samarbejde med mange underleverandører og dermed får en god rabat i forhold til deres vanlige priser, vil du kunne tilbyde dine kunder en attraktiv pris.

Brug for sparring om din forretningsmodel?

Der er kunder til alle modeller. Så find den, der giver dig mulighed for at arbejde på den måde, du foretrækker.

Din forretningsmodel er et vigtigt parameter i din forretningsplan. For modellen kan være netop den konkurrencefordel, der gør, at dine kunder vælger dig. Eller at de rigtige kunder vælger dig.

Det kan selvfølgelig være, at netop dit forretningskoncept kun tiltrækker et snævert kundesegment, som du kun kan få fat på med en bestemt forretningsmodel. I så fald skal du selvfølgelig gøre det.

Har du brug for hjælp til din forretningsplan eller sparring på din forretningsmodel, så ring bare 27 12 11 14. Jeg giver altid et kvarters gratis rådgivning til læsere, jeg ikke har talt med før.

Blogbanner monotasking
Andre har også læst:

Skriv dit søgeord og tryk ENTER