Derfor skal du kæmpe for dine læsere

Selvfølgelig er der forskel på trofastheden blandt vores læsere.

De mest trofaste er dem, der selv har signet op til at modtage vores nyhedsbreve eller følge vores firmasider på facebook. De har gjort noget aktivt for at få mere af os.

Så er der dem, der besøger vores hjemmeside, fordi de har hørt om os eller mødt os derude i virkeligheden. De er lidt interesserede, og hvis de ser noget, de kan lide, kan det være at de også tilmelder sig vores nyhedsbrev eller følger os på facebook.

Og så er der dem, der mere eller mindre tilfældigvis havner på vores hjemmeside. Enten fordi de har set et af vores links på de sociale medier, eller fordi de er landet på en af vores SEO-tekster på Google. De interesserer sig en lille smule for vores emne og skal nu teste, om vi har noget af reel værdi for dem, eller om de skal surfe videre til nogle andre. På nettet er der kort til konkurrenterne.

Intet køb i udsigte

Uanset, hvor godt vores besøgende kender os, behøver vi slet ikke at tro, at læserne er tæt på at købe noget. De gode trofaste læsere, der har fået vores nyhedsbrev i flere år, har også fået en masse andre nyhedsbreve i flere år. Og der er mange andre dygtige firmaer end vores ude på Googles søgemaskiner.

Derfor skal vi tit påvirke vores læsere mange gange, hvis vi vil sælge noget.

Jeg taler nogle gange med kunder, der fejlagtigt tror, at når folk kommer ind på deres hjemmeside, så er det fordi, de er reelt interesseret. Ja, de er interesseret. Der er en grund til at de har klikket på hjemmesiden. Men mere interesseret er de altså heller ikke. Derfor skal du beskytte dem mod:

  • døde links

  • dokumenter, der er for længe om at loade

  • dokumenter, der er svære at læse, fordi de er scannet ind i dårlig kvalitet

  • dokumenter, der ligger ned og derfor ikke umiddelbart kan læses på skærmen

  • dårlig menustruktur, så dine læsere ikke kan finde rundt (især vigtigt, hvis de er landet på din hjemmeside via blogindlæg eller andet dybt link)

 

Helt generelt skal du overveje det en ekstra gang, hver gang du overvejer at lægge et dokument på din hjemmeside! Hvad er formålet? Hvorfor skal der være et dokument og ikke bare en almindelig side på hjemmesiden?

Og så skal du blive ved med at lave godt og attraktivt indhold. Dels for at fastholde interessen fra dem der følger dig, og dels fordi du på den måde øger sandsynligheden for, at de deler dit indhold og dermed skaffer flere interesserede hen i din retning.

Blogbanner seo-tekster
Andre har også læst:

Skriv dit søgeord og tryk ENTER