Ja, jeg ved det godt
Alene tanken om at have Egon Olsen til at skrive nyhedsbreve virker ret komisk.
Men hans arbejdsmetoder egnede sig formidabelt til nyhedsbreve. Og alt muligt andet i øvrigt, som bliver bedre af en grundig planlægning.
Lad os lige spole vores indre film tilbage og repetere helt præcis, hvad Egon gjorde, når han gik i gang med et nyt projekt.
Nyn selv titelmelodien ”Dø, dø, dø, dø, dø”, og nu går tonerne op ”Dø, dø, dø, dø, dø”.
Egon
- gik i tænkeboks (Find gerne et lidt hyggeligere sted, end han gjorde)
- definerede sit mål (som regel nogle glemte eller ulovlige penge)
- fik styr på alle detaljerne (køreplaner, tyverialarmer, andres kalendere, personale og uvaner)
- lavede en liste over, hvad han manglede (eksempelvis en nullermand, en gammel ost, skruer, stiger, kræmmerhuse, en flagstang, en flaske Chianti, en varevogn mærket Tuborg, en legetøjstank, der kunne skyde med ærter, en pølsevogn, et billede af dronningen og de små prinser)
- lagde en plan for, præcis hvad der skulle ske og hvornår, og sørgede for, at planen ikke var for presset
- uddelegerede nogle af opgaverne til specialister
Og så langt så godt.
Alt det kan du sagtens overføre til at skrive nyhedsbreve. (Og nu er jeg jo en lovlydig borger, så lad dig ikke inspirere 100 % af Egon. Jeg anbefaler selvfølgelig, at du holder dig indenfor loven).
Altså du skal
- planlægge, hvad du vil og hvornår
- vide, hvad du vil have ud af det
- have styr på de vigtige datoer. Hvordan påvirker ferier, valg m.m. dine læsere?
- vide, hvad du skal bruge. Eksempelvis: Billeder, landingssider, datoer, info fra samarbejdspartnere, links m.m.
- sætte tid af i din kalender, så du kan gøre dig umage med dit nyhedsbrev. Gerne så god tid, at du kan nå at få hjælp, hvis noget driller
- uddelegere til specialister. Gerne nogle, der er lidt mere driftssikre end Egons. Det kan være specialister til at hjælpe med teknik, grafik, indhold, korrektur m.m.
Og bortset fra den (ikke uvæsentlige) detalje, at det alligevel altid går galt for Egon, så fejler hans overordnede plan ikke noget.
Som regel går det galt, fordi selv han har overset en detalje (som for eksempel om toget kører efter vinterplan eller sommerplan), eller fordi hans specialister laver fejl.
Og ingen af os er jo bedre end vores svageste led.
Og selv om det ingen relevans har for pointen, så uddyber jeg lige (af nostalgiske grunde og for at bringe smilet frem her på en almindelig tirsdag), hvordan Egon plejer at evaluere situationen bagefter.
”Amatører, feje hundehoveder, hængerøve, pattebørn, pudseklud, skidespræller, skvadderhoveder, elendige socialdemokrater, lusede amatører, talentløse skiderik…”
(og meget, meget mere. Jeg har kun taget top 10).
