Hvad er et debatindlæg?

Debatindlægget – Vejen til mange mennesker

Med et debatindlæg kan du påvirke en stor gruppe læsere med dine holdninger – eller få dem til at interessere sig for et emne. Når du får et debatindlæg bragt i en avis, får du adgang til mange læsere.

Hvordan du rammer dem bedst, fortæller jeg lige om lidt, ligesom jeg fortæller om andre former for tekster, og hvornår den specifikke genre vil være at foretrække.

Hvad er et debatindlæg?

Et debatindlæg er et indlæg – ofte i en avis – der bringes sammen med læserbreve under OPINION.

Indlæggene skrives ofte af avisens læsere, politikere eller andre meningsdannere. Nogle ønsker primært at belyse et emne fra en ny vinkel, mens andre vil påvirke andre til at ændre adfærd eller få politikere og interesseorganisationer til at føre debatten videre i andet regi.

Når du skriver et debatindlæg, kan du skabe debat om et aktuelt emne og argumentere for dine holdninger og eventuelt komme med et bud på en løsning.

Hvordan skriver man et debatindlæg?

Opbygningen på et debatindlæg kan se sådan her ud:

• Indledning, hvor du kort opsummerer essensen af debatindlægget, og hvorfor emnet er vigtigt
  
  
• Selve indlægget, hvor du evt. underbygger essensen med tal, perspektiverer emnet, argumenterer for dine holdninger og evt. forklarer, hvorfor du mener, at andres holdninger om det modsatte er fejlantagelser. Inviter gerne til debat
  
  
• Slut dit debatindlæg af med en konklusion, der opsummerer dine pointer eller dit bud på en løsning
  
  

 

Anbefalinger til skrivetips i debatindlægget:

• Skriv i jeg-form
  
  
• Undgå at bruge ”man”, for med ordet ”man” skaber du en distance til emnet, ligesom det bliver uklart, hvem du mener, der gør eller bør gøre bestemte handlinger
  
  
• Vær saglig og konkret
  
  
• Brug gerne navneord, for de gør din tekst konkret, og derfor får dine læsere lettere ved at se og huske dit budskab
  
  
• Skriv levende, og brug aktive verber i stedet for de passive
  
  
• Provoker gerne, men undgå at være nedladende over for dem, der mener eller gør noget andet end dig. Husk: Det er jo ofte dine modstandere, du gerne vil overbevise. Så hold den gode tone
  
  

Risiko for shitstorm i kølvandet på debatindlægget

Formålet med debatindlæg er ofte at påvirke andre til at gøre eller tænke anderledes. Og så længe debatten kører, er der jo fokus på emnet.

Men husk at holde din sti ren, selv om I er uenige. For der kan være kort fra diskussion til shitstorm. Shitstormen kan begynde, hvis den ene part bruger upræcise, urigtige eller delvist manipulerende oplysninger. Så sørg for at være præcis, og dokumenter alle oplysninger, der kan stilles spørgsmål ved. Og brug kun anerkendte tal – medmindre din påstand er, at vi bliver ført bag lyset.

Husk også, at dine modstandere kan have meget på spil i forhold til emnet. Eventuelt deres job. Eller de kan blive fornærmede. Derfor ser vi nogle gange, at en enkelt påstand eller formulering kan rejse en shitstorm. Selv hvis du har dit på det tørre og kan tilbagevise påstandene, kan det hurtigt blive meget krævende for dig.

Og selv om det ofte vil være i din interesse, at debatten og dine påstande også spredes via de sociale medier, får du hurtigt svært ved at styre det. Det betyder dels, at du skal bruge tid på at forsvare dine synspunkter, og dels at debatten kan tage en helt uventet drejning, eller at dine pointer bliver fordrejede eller tages ud af en sammenhæng.

Debatindlæg contra andre tekster

Genremæssigt minder debatindlægget om læserbrevet, kronikken eller klummen, fordi der er tale om personlige holdninger, bragt af et eksternt medie.

Indholdsmæssigt kan du rejse samme debat på din egen blog. Men her får du ikke adgang til en fast læsergruppe, som du gør i eksempelvis en avis. Derfor vil du være afhængig af, at du selv har en stor følgergruppe. Det kan enten være via de sociale medier eller gennem dit nyhedsbrev.

En anden mulighed er at tænke dine blogindlæg ind i en SEO-strategi og skrive blogindlæg indenfor søgefraser, som du kan se, at mange googler.

Måske har du mange holdninger, som ikke passer ind i disse søgefraser – og formentligt vil du opdage, at læserne ofte googler løsninger på konkrete problemer eller søger fakta – og ikke holdninger. Derfor vil du få svært ved at ramme intentionen med deres søgning, hvilket er noget af det vigtigste i den gode SEO-tekst.

Men givetvis vil du kunne kommunikere nogle af dine holdninger gennem Google. Selv har jeg trukket mange læsere ind på min hjemmeside med blogindlægget ”Fuck janteloven, og kys succesen velkommen”. Du kan også besvare læsernes spørgsmål, hvorefter du skriver din egen mening.

Før du begynder at skrive dit debatindlæg, så spørg dig selv, hvad du vil have ud af det. Ofte tænkes SEO og nyhedsbreve ind i en markedsføringsstrategi, hvor du vil overbevise din egen målgruppe om, at du er the go-to-person indenfor dit felt. Men hvis du primært skriver for at påvirke en bredere gruppe af læsere i en bestemt retning, kan debatindlægget eller læserbrevet være mere oplagt.