Succes på Google – Med en side ad gangen

Hader du det også, når du ikke kan gennemskue, hvad du skal?

Hvad enten du er ved at planlægge

  • din sommerferie
  • hvilken ny bil, du skal købe
  • din markedsføring

 

Der er dejlig meget, du kan. Men hvordan sikrer du dig så, at du vælger det bedste? Det, der giver dig mest værdi i forhold til din investering. For der er jo mange attraktive feriemål/biler/markedsføringsmuligheder.
Hvis vi nu tager fat i den med markedsføring og snævrer den lidt ind, så kunne vi begynde med at lægge en strategi for, hvordan du får mere ud af hjemmesiden.
Og endnu mere specifikt: Hvordan du kan komme til at ligge bedst på Google.
Og hvis du tænker ligesom mange af mine kunder og kursister, så er det lige præcis nu, du bliver lidt træt. Af mig.

For netop som jeg lader som om, at jeg hjælper dig med at vælge, åbner jeg i stedet Pandoras æske med endnu flere valgmuligheder.
For Google er jo ikke simpelt, tænker du måske.

Du tænker måske snarere, at nu skal du søgemaskineoptimere hele hjemmesiden. Og helst på en gang. Og netop derfor har jeg lige gjort dig rigtig træt.
Og du overvejer måske at droppe mit blogindlæg cirka her. I så fald skal du netop læse videre.

For lige om lidt får du den bedste nyhed, du har hørt længe:

Du behøver langtfra googleoptimere hele hjemmesiden

Men det tror mange mennesker fejlagtigt. Og derfor kommer de aldrig rigtig i gang. Og det er en skam.
For bunkevis af kunder søger efter nye leverandører på Google hele tiden.

Hver måned søger hele 2.900 på ordet “markedsføring”, og 1.600 søger på “reklamebureau”, for nu at tage et par eksempler. Så der er sikkert også mange, der søger efter dig. Du kan læse her, hvordan jeg finder disse tal.

Hele hjemmesiden skal selvfølgelig være i orden. For Google honorerer kvalitet. Er din hjemmeside det, så kan du gå helt systematisk frem. Og googleoptimere en underside ad gangen.

Vi kan sammenligne det lidt med et hus. Alle rum hører til i samme hus og har altså samme adresse. Helt overordnet. Altså www.dinhjemmeside.dk
Men hvert rum indrettes hver for sig. Til hvert sit formål.
Og sådan er det også med hjemmesiden.

Hver underside indrettes efter hvert sit specifikke søgeord. For at tiltrække besøgende fra Google.

Eksempelvis:

 

Alt efter hvilket søgeord du vil googleoptimere den specifikke SEO-tekst efter.
Så i teorien kan du starte med at googleoptimere en eller måske tre af dine undersider.

Og så er det jo slet ikke så uoverskueligt.
Og endnu bedre: Så kan du bare udvide løbende med en ny side, når du har tid til det.

Udover at det bliver meget mere overskueligt for dig selv på den måde, er det også en effektiv måde at blive gode venner med Google på. For Google kan rigtig godt lide hjemmesider, der lever og udvikler sig. Og hver gang du lægger en ny underside på din hjemmeside, sender du et godt signal til Google.

Altså to fluer med et smæk.

Blogbanner seo-tekster
Andre har også læst:

Skriv et svar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*

Skriv dit søgeord og tryk ENTER

Jeg bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Læs mere i cookie- og privatlivspolitikken.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk