Jeg var længe den største skeptiker mod det der, de kaldte facebook. For hvorfor skulle jeg vide, hvad mine tidligere klassekammerater skulle have til aftensmad? Men jeg havnede der alligevel og erklærer helt åbent, at jeg tog fejl. For især som selvstændig er der en række muligheder på facebook, som jeg nødigt vil være foruden – nu.
Udover at det faktisk er rigtig hyggeligt at få at vide, når alle dem fra dengang er blevet gravide eller er begyndt at opdrætte heste, så hjælper facebok mig meget med at holde kontakten ved lige med det professionelle netværk.
Herudover giver facebook mig uanede muligheder for at markedsføre sig selv.
Jeg har de første tre sider:
- Os der har en Majbritt Lund-kuglepen. Siden er for sjov, men har alligevel de første 89, der ”synes godt om”. Hvis du vil vide, hvad hele det kuglepens-hype handler om, kan du se det på videoen
- Positiv PR, hvor jeg kommenterer pressens arbejde, søger cases til journalister og giver gode råd til at komme i pressen
- Gratis PR-minikurser, hvor jeg fremover vil annoncere gratis kurser landet over
Især den sidste side har netop vist mig, hvor meget man kan få ud af facebook. Jeg er nemlig blevet kontaktet af eventmaker Camilla Frank fra firmaet CF1701, som opdagede mig på grund af denne side. Og vi er netop blevet enige om et samarbejde, hvor hun hjælper mig med at reklamere for kommende kurser, sørger for lokaler og øvrig administration, så jeg lettere vil kunne nå ud til et større publikum. Et samarbejde, som vi begge kan se store fordele i.
Så, nej. Facebook er bestemt ikke en tidsrøver for mig.