Søges copywriting af danske markedsføringstekster?

Er professionel copywriting den effektive løsning for dit firma?

Sikkert.

I hvert fald hvis du tror på værdien af dygtige specialister, og du kan genkende det her billede:

Du arbejder hårdt for hver ny kunde i dag. Både for at få den indledende kontakt og for at lukke salget. Samtidig stiller mange spørgsmål ved dine priser, selv om alle dine faste kunder bekræfter, at du er dine penge værd – og mere til.

Måske har du selv skrevet dine aktuelle markedsføringstekster, eller måske må du erkende, at den tekstforfatter, du uddelegerede opgaven til, ikke var dygtig nok.

Det kan også være, at du var glad for dine tekster engang. De er bare ikke opdaterede, og du har opnået mange nye kompetencer og resultater, uden at det fremgår af teksterne.

Med professionel copywriting får du salgstekster, der sælger dig og overbeviser dine kunder om, at de netop skal vælge dig – i stedet for en af dine konkurrenter. Også selv om du måske er den dyreste.

Og du kan både få copywritet

… så de rammer din målgruppe – gennem et fast samarbejde med en erfaren tekstforfatter.

Susanne Gram_L7G9705

Fordel med et lille firma

Vi har brugt Majbritt Lund i flere år. Med et klippekort på 50 timer har jeg ro i maven. Nu ved jeg, at jeg får løst mange opgaver til en fornuftig pris.

Majbritt har altid fokus på målgruppen, og det betyder jo meget, om et sprogkursus skal sælges til private eller til forretningsfolk.

Hele vejen igennem fokuserer hun på, at teksterne og resten af hjemmesiden skal lede kunden hen mod et køb, og at det skal være så let som muligt for læseren at blive kunde.

Jeg valgte Majbritt, fordi hun er troværdig, og fordi det er en fordel for mig at bruge et lille firma og have den direkte kontakt. Som direktør i sit eget firma har hun jo et stort ansvar for, at alle kunder er tilfredse.

Susanne Gram Larsen
Kommunikationschef, Studieskolen, København

Den copywriter, du søger, kan være mig

Oprindeligt er jeg uddannet journalist, og siden 2007 har jeg drevet mit eget kommunikationsfirma. Som freelancecopywriter er mit speciale udelukkende at skrive tekster. Det eneste, jeg laver ud over at skrive, er at rådgive om markedsføring og holde copywriterkurser indenfor de forskellige typer markedsføringstekster.

Når opgaven kræver det, trækker jeg gerne på min webudvikler, grafiker, korrekturlæser eller eksternt trykkeri, ligesom jeg kan samarbejde med det markedsføringsbureau, du allerede samarbejder med.

I afdelingen for content marketingstekster skriver jeg også blogindlæg, whitepapers, freebies og andre publikationer, ligesom jeg skriver tekster til trykt markedsføring, når du har brug for det.

Oftest skriver jeg onlinetekster, fordi du får mest for dine penge her, og fordi det både er nemt at redigere online, når noget ændrer sig. Derfor har jeg helt styr på, hvordan jeg tænker den digitale kunderejse ind i teksterne, ligesom jeg også rådgiver om forskellen på online og trykt markedsføring.

Netop fordi jeg har specialiseret mig i online copywriting, lægger jeg mit primære fokus og bliver efteruddannet her. Derfor følger jeg løbende med i online markedsføringstendenser og hvilke metoder i SEO-copywriting, der anbefales, så jeg fortsat kan skrive SEO-tekster, der målrettes Googles aktuelle algoritmer.

Dansk copywriting og gode spørgsmål

Du profiterer af min journalistuddannelse på flere måder:

Dels kan jeg skrive solen sort. Dels kan jeg overskue selv store skriveopgaver og estimere tidsforbruget, før vi laver en aftale. Og endelig kan jeg stille de rigtige spørgsmål, så vi sikrer, at dine salgsbudskaber skrives ind i teksterne, og det bliver tydeligt for dine kunder, hvorfor de netop skal vælge dig – i stedet for dine konkurrenter.

Ofte bruger vi ekstra tid på spørgsmålet: ”Hvad kan du, som konkurrenterne ikke kan?”

For mange har svært ved at svare på det. Eller også svarer de med så generelle vendinger, at konkurrenten lige så godt kunne have sagt det samme. Og så er vi lige vidt.

Derfor vil jeg spørge grundigt ind til, hvordan du arbejder, og hvilke resultater du har skabt, ligesom jeg gerne supplerer teksterne med udtalelser fra dine tilfredse kunder – efter aftale med dig. For tidligere og nuværende kunder sælger dig meget mere troværdigt, end du og jeg kan gøre.

En fordel, at Majbritt ikke er teknisk

“Da jeg snakkede med Majbritt første gang, var jeg i tvivl, om hun kunne skrive teksterne for mig, fordi det, jeg laver, er så nørdet. Men jeg kunne høre på de spørgsmål, hun stillede mig, at hun forstod essensen. Nu hvor vi næsten er færdige, synes jeg, at det ser rigtig fint ud, og jeg tror ikke, at nogen kunne have gjort det bedre.

Havde jeg skrevet selv, var teksterne blevet meget mere tekniske. Og mange af mine kunder er jo ikke lige så specialiserede som jeg selv. Majbritt skrev mine tekster på baggrund af grundige interviews, så det nu er tydeligt for andre specialister, at jeg kan løse de helt tunge opgaver, samtidig med at de knap så specialiserede kunder også kan forstå, hvad jeg kan hjælpe med.

Jeg tænker, at det ligefrem var en fordel, at Majbritt ikke havde den tekniske forståelse, for hun skrev kun, hvad der var relevant for målgruppen. Mens hun interviewede mig, kom jeg til at tænke grundigt over min egen virksomhed. Hun stillede nogle gode spørgsmål, og jeg blev igen og igen overrasket over mine egne svar. Blandt andet spurgte hun meget ind til min grundighed, fordi det er noget af det, min målgruppe vægter højt. Derfor er jeg selv begyndt at italesætte, hvor grundigt jeg arbejder, når jeg taler med nye kunder.”

Svenne Krap
Indehaver Kracon ApS, Frederiksberg, København

Pris for kreativ dansk copywriting

Alle skriveopgaver løses gennem mine klippekort, og du kan få store rabatter, når du bestiller større opgaver eller flere tekster på én gang.

Mine timepriser ligger mellem 900 og 1.500 kroner i timen alt efter størrelsen på opgaven.

Når du betaler en lav timepris for de større opgaver, skyldes det ikke udelukkende mængderabat. De lavere priser skyldes også, at én enkelt tekst sjældent kan stå alene, men skal arbejde sammen med øvrige markedsføringstekster. Og jeg kan skrive mere effektivt, når jeg skriver flere tekster om samme firma på én gang, ligesom jeg ved større opgaver bedre kan rådgive dig om, præcist hvilke tekster du har brug for. Derfor vil jeg gerne honorere dig for at få skrevet flere tekster ad gangen.

Jeg skriver kun på dansk, og du er velkommen til at få mine tekster oversat til andre sprog. Det tager jeg ikke ekstra for.

Ring gerne til mig på 27 12 11 14 eller send en mail. Så tager vi en snak om, hvordan vi finder den bedste løsning til dig.

Hvad er definitionen på copywriting?

Copywriting er en måde at skrive på, der får læseren til at foretage en specifik handling. Og det kræver mere, end de fleste er klar over at motivere læseren til at gøre noget. Særligt de krævende handlinger som at købe eller ringe.

Men også det at tilmelde sig et nyhedsbrev eller klikke på et blogindlæg stiller store krav til din tekst.

Nogle gange skal din tekst sågar få læserne til at gøre noget, selv om de først stødte på dit navn for 2 minutter siden. Derfor har du brug for en dygtig tekstforfatter, der kender din konkurrencesituation, dine USP´er og din målgruppe.

Udover at din copywriter skal vide, hvordan han eller hun bruger salgspsykologi og effektive copywritertips, skal vedkommende også mestre den specifikke teksttype, du har brug for. Og dine tekster skal skrives forskelligt, alt efter om de skal skaffe dig trafik på Google, kunder på hjemmesiden eller opkald gennem nyhedsbrevet.

Kira portræt (002)

Kira Paulli, Videoproducent, Pixiweb, Ballerup, København

Hele hjemmesiden blev bedre

“Jeg vidste godt, at Majbritt er effektiv og professionel. Alligevel blev jeg overrasket over, hvor hurtigt hun afleverede mine nye SEO-tekster, og at hun havde fanget så præcist, hvordan de skulle skrives. Det var mikroskopisk, hvad jeg ville have rettet.

På min gamle hjemmeside havde jeg selv skrevet teksterne, og dengang fik jeg aldrig kunder via hjemmesiden. Det gør jeg nu.

Og nu bliver læserne på min hjemmeside i dobbelt så lang tid, og antallet af nye besøgende er mere end fordoblet.

Læs mere

Selv om jeg stort set ikke selv gør noget i forhold til Google, ligger flere af mine attraktive søgeord på side et, og jeg sælger for 70-80.000 kroner til nye kunder, der finder mig på Google. Hvert år. Og de er meget tæt på at købe, når de ringer.

Jeg leverer klassiske videoer, som kunderne kan have glæde af i mange år – og ikke eksperimenterende videoer, der ”spræller”. Det afspejler teksterne nu. Derfor ved kunderne, hvad de køber og bliver tilfredse.

Det var en kæmpe lettelse, at så stor en del af det grundlæggende arbejde med hjemmesiden var lavet, og jeg fik mere tid og overskud til at justere de andre detaljer med blandt andet foto og video, så den samlede hjemmeside blev bedre.

Skriv gerne til mig. Så kontakter jeg dig

Kontakt-Majbritt-Lund

Få flere tilfredse kunder, der kommer tilbage

Din målgruppe skal opleve, at du er særlig kompetent til at hjælpe netop dem. Som specialist i kundetyper kan jeg målrette din markedsføring, så du tiltrækker de rigtige kunder.

Emotionelle kundetyper bygger på grundig forskning: Alle kunder inddeles i 4 arketyper ud fra, hvad der påvirker dem til at købe. Når du har valgt én type, målretter vi hele din markedsføring og dine ydelser efter netop din målgruppe, og du får lettere ved at sælge.

HAR LØST OPGAVER FOR…

kundereference
kundereference
kundereference
kundereference
kundereference
kundereference
kundereference
frydenlund
kundereference
Medstrøm
kundereference
kundereference

Skriv dit søgeord og tryk ENTER