Skal du have nye produkttekster, så læs med her
Produkttekster:
Der kan være mange grunde til, at du har brug for tekstforfatning af produkttekster nu:
Måske har du fået nye produkter i din webshop og vil sikre dig store markedsandele fra starten.
Eller måske sælger dine nuværende produkttekster ikke nok. Det er jo superærgerligt, når du allerede har købt varerne. Mens de ligger på lageret og samler støv, tjener de jo ingen penge til dig. Og de giver dig heller ingen nye kundenavne i kartoteket, som du kan sælge til senere. Så det skal selvfølgelig laves om. Måske med mig som tekstforfatter.
Det kan også være, at dine nuværende produkttekster
- ikke tiltrækker besøgende nok fra Google, og du har brug for en superskarp SEO-tekstforfatter
- ikke er skrevet til mennesker, men kun til søgemaskiner
- ikke fortæller læseren tydeligt nok, hvilke fordele han vil få ud af netop dit produkt – sammenlignet med konkurrenternes
- ikke besvarer læserens spørgsmål – og måske ligefrem forvirrer læseren med irrelevante oplysninger
Når du sælger fysiske produkter, vinder du rigtig meget ved én gang for alle at få skrevet nogle skarpe produktsalgstekster. For i modsætning til eksempelvis konsulenter, der kun kan sælge deres tid til én kunde ad gangen, har du ikke noget loft for, hvor mange produkter du kan sælge på en gang.
Især når du sælger fysiske produkter fra en webshop, kan du let få kunden til at købe flere produkter med det samme. Så den tekst, der får det første produkt i kurven, forårsager ofte, at du også sælger nogle af de øvrige produkter.
For at opnå de fordele skal dine produkttekster skrives på en helt bestemt måde, for de skal erstatte to forskellige medarbejdere:
Først skal produktteksterne løse den markedsføringsopgave, det er at få de besøgende fra Google og ind i din shop og efterfølgende skal de “rådgive og vejlede” på niveau med en reallife sælger.
Derfor har du brug for en dygtig skribent, hvis din hjemmeside og webshop skal arbejde for dig, mens du laver noget andet.
Fordelen er, at skribenten kun skal betales én gang – i modsætning til de ansatte, du kan spare væk bagefter.
Skrev, hvad der var relevant for målgruppen
“Da jeg snakkede med Majbritt første gang, var jeg i tvivl, om hun kunne skrive teksterne for mig, fordi det, jeg laver, er så nørdet. Men jeg kunne høre på de spørgsmål, hun stillede mig, at hun forstod essensen..
Havde jeg skrevet selv, var teksterne blevet meget mere tekniske. Og mange af mine kunder er jo ikke lige så specialiserede som jeg selv.
Jeg tænker, at det ligefrem var en fordel, at Majbritt ikke havde den tekniske forståelse, for hun skrev kun, hvad der var relevant for målgruppen.“
Svenne Krap
Kracon ApS
Vær særlig opmærksom, når du køber SEO-produkttekster
Når jeg bliver kontaktet om tekstforfatning af gode produkttekster, tror mange webshopejere fejlagtigt, at de skal have søgemaskineoptimeret alle deres produkttekster.
Den fejlkonklusion rummer tre store problemer, som du skal undgå:
Søger du en pris på SEO-tekster til samtlige produkter i webshoppen, får du som regel en unødig høj pris.
Og skræmt over prisen vælger nogen at skrive teksterne selv eller at hyre en billig freelancetekstforfatter, fordi alternativet er uoverskueligt. Det er både ærgerligt og unødvendigt.
Det er kun rentabelt at skrive SEO-tekster om de produkter, kunderne efterspørger på Google.
De allerfleste virksomheder sælger flere produkter, som kunderne ikke spørger efter på Google, og derfor giver det ikke mening at skrive SEO-tekster om alle produkterne.
Derfor skal du vælge en online-tekstforfatter, der kan rådgive dig om SEO-strategi og de rette søgeord.
Så du kan sætte skytset ind på de rette SEO-produkttekster.
Produkttekster til webshoppen og SEO-rådgivning
Mine kunder skal kun bestille de SEO-produkttekster, de har brug for. Derfor indleder jeg tit et nyt samarbejde med en SEO-analyse.
Her finder vi ud af, hvilke produkter deres kunder googler, og lægger en strategi for hvilke søgeord, der skal skrives ind på hvilke produktsider. Vi skriver også ind i strategien, hvornår det er selve produktsiden, der skal SEO-optimeres, og hvornår vi søgemaskineoptimerer kategorisiderne.
Hvis du allerede har en SEO-strategi, kan jeg selvfølgelig begynde at skrive med det samme.
Køb produkttekster, der sælger
For år tilbage havde mange SEO-skribenter primært fokus på Google, når de skrev online reklametekster. Dengang honorerede Google tekster, hvor det primære søgeord blev gentaget kunstigt mange gange.
Udover at den type SEO-artikler ikke længere ligger øverst på Google, indebærer de også den store ulempe, at de sjældent giver mennesker lyst til at købe. Så selv hvis du ligger højt på Google med tekster der er fyldt med ”ordstammeri”, har du ingen fordel af det, hvis teksterne ikke motiverer læseren til at købe.
Når kunder lægger varer i kurven i webshops, forlader de shoppen igen uden at købe noget i over 60 % af tilfældene. Det fortæller, hvor vigtigt det er at guide kunden hele vejen gennem webshoppen og uddanne ham til at forstå, hvorfor han skal købe nu.
Den gode produkttekst svarer derfor på læserens spørgsmål, så han bliver klar til at handle og undlader serviceoplysninger, der først bliver relevante efter købet. Den er også renset for fagord og oplysninger, der kun er relevante for fagfolk eller for dine konkurrenter.
Derfor skal gode produkttekster på hjemmesiden
“Jeg vidste godt, at Majbritt er effektiv og professionel. Alligevel blev jeg overrasket over, hvor hurtigt hun afleverede mine nye SEO-tekster, og at hun havde fanget så præcist, hvordan de skulle skrives.
Det var mikroskopisk, hvad jeg ville have rettet. På min gamle hjemmeside havde jeg selv skrevet teksterne, og dengang fik jeg aldrig kunder via hjemmesiden. Det gør jeg nu.“
Kira Paulli, videoproducent, Pixiweb
Skal jeg skrive dine produkttekster?
Uanset om dine produkttekster skal søgemaskineoptimeres eller ej, kan jeg skrive dem for dig. Min baggrund er, at jeg er uddannet journalist på Danmarks Journalisthøjskole og siden 2007 har drevet mit eget kommunikationsfirma, hvor jeg rådgiver om markedsføring og skriver markedsføringstekster. Her har jeg efteruddannet mig i onlinemarkedsføring, og hvordan jeg kan ramme din målgruppe præcist.
Har du brug for det, gennemgår jeg gerne din markedsføringsstrategi med dig, før vi aftaler, hvilke tekster jeg skal skrive. På den måde sikrer vi, at det er de rette produkter, vi fokuserer på, så du får mest for dit markedsføringsbudget.
Eksempelvis om du primært vil profitere at nye produkttekster til webshoppen eller trykt markedsføringsmateriale.
Har du allerede en klokkeklar markedsføringsplan og en liste over, hvilke produkter du helst vil promovere, springer vi selvfølgelig den del over, og jeg kan give dig en pris på teksterne med det samme.
Jo flere tekster, du skal have skrevet ad gangen, jo billigere kan jeg skrive for dig, og jo bedre kan jeg sikre, at teksterne spiller sammen.
Ring gerne til mig på 27 12 11 14 eller send en mail. Du er også meget velkommen til at kontakte mig, selv om du endnu ikke har besluttet dig for omfanget af opgaven.
Skriv gerne til mig. Så kontakter jeg dig
Få flere tilfredse kunder, der kommer tilbage
Din målgruppe skal opleve, at du er særlig kompetent til at hjælpe netop dem. Som specialist i kundetyper kan jeg målrette din markedsføring, så du tiltrækker de rigtige kunder.
Kundemagneterne bygger på grundig forskning: Alle kunder inddeles i 4 arketyper ud fra, hvad der påvirker dem til at købe. Når du har valgt én type, målretter vi hele din markedsføring og dine ydelser efter netop din målgruppe, og du får lettere ved at sælge.