Blogindlæg er effektiv markedsføring

Blogindlæg er et must for enhver hjemmeside. Det burde de i hvert fald være. Af flere grunde:

Har du et bibliotek med gode blogindlæg, kan du forlænge de besøgendes besøgstid på hjemmesiden med adskillige minutter. Særligt er blogindlæggene effektive for de læsere, der ikke er klar til at handle hos dig i dag. Med bloggen sikrer du, at de bedre kan huske dig – i stedet for alle konkurrenterne – når de får brug for dig. Og samtidig kan du måske uddanne dem til at forstå, at I netop skal i gang nu.

Samtidig kan din blog gøre dig til eksperten på dit område og give dig omtale i medierne.

Allerførst:

Hvad er en blog?

En blog er et sted på din hjemmeside, hvor du samler alle dine blogindlæg. Rent teknisk er din blog sat anderledes op end de almindelige sider. Blogindlæggene ligger typisk i kronologisk rækkefølge på en underside, hvorimod de øvrige tekster vises i menubaren.  Du kan inddele dine blogindlæg i forskellige kategorier, så læserne let kan finde beslægtede indlæg, ligesom de kan kommentere på blogindlæggene.

På bloggen deler du din viden og opnår ekspertstatus. Så alt efter dit ekspertområde kan du blogge om alt. Måske laver du en boligblog, en beautyblog, en designblog eller skriver blogindlæg om tid.

Du sælger ikke, men kan linke videre til salgssiderne, når det er relevant.

“Hvad skal jeg blogge om?”

Når jeg rådgiver kunder om bloggen som markedsføringskanal, tror mange, at de ikke kan finde på indhold til ret mange indlæg. Men som regel kommer ideerne til, i takt med at du skriver. Siden 2010 har jeg selv publiceret + 400 professionelle blogindlæg, så jeg ved, hvad jeg taler om.

Du kan få ideer til blogindlæg a 2 primære kanaler:

1. Hvad bliver du spurgt om?

Når du møder dit netværk in real life eller på de sociale medier eller rådgiver kunder, så noter

  • hvad de spørger om
  • hvilke fejl de begår
  • hvad de har brug for ift. din metier

 

Her er guld til bloggen.

Nogle af ideerne kan måske deles op i flere blogindlæg. Måske en hel serie.

Jo flere blogindlæg du skriver, jo flere læsere kommer du i kontakt med, og de kan igen give dig flere ideer.

2. Hvad spørger kunderne om på Google?

Med et søgeordsværktøj får du adgang til uanede ideer til blogindlæg. Dels kan du tjekke, om dine læsere søger på de ord, du tror. Dels – og endnu bedre – foreslår SEO-værktøjet en række ord, der relaterer til dit emne. Derfor kan du let få 10-20 ideer til nye blogindlæg med en enkelt søgning. Så er det bare at gå i gang.

Modellen med at blogge med fokus på Google giver dig mere end viden om, hvad du skal blogge om.

For SEO-værktøjet giver dig også ideer til, hvilke fokuspunkter du skal skrive ind i blogindlægget. Og er du god til at skrive SEO-tekster, kan dit blogindlæg fremover skaffe læsere – og kunder – til din blog. Igen og igen. Big time effektiv markedsføring.

Det her blogindlæg er et godt eksempel på et blogindlæg med fokus på både Google og læseren.

For de fleste vil det være lettest at begynde at blogge om emnerne i kategori 1. For det kræver særlig viden om SEO at skrive SEO-blogs.

Omvendt: Jo før du begynder at skrive SEO-tekster, jo hurtigere opnår du de attraktive resultater på søgemaskinen.

Få skabelonen til, hvordan du skriver et blogindlæg

Genren blogindlæg er en af de letteste skrivediscipliner.

Forestil dig, at en kunde eller en i dit netværk spørger dig om noget. Hvad vil du så svare?
Fortæl, hvad du ved, og undgå fagord.
Hvis din læser sad foran dig, ville han sikkert spørge ind undervejs. De formodede spørgsmål svarer du selvfølgelig også på.

Eksempel på skabelon til blogindlæg:

  • Hvad er x-emne? I det her tilfælde: Hvad er et blogindlæg?
  • Hvorfor er emnet vigtigt?
  • Hvem er det særlig vigtigt for?
  • Hvad skal læseren være opmærksom på ift. emnet?

 

Skriv mange overskrifter, så det bliver let for din læser at skimme teksten. Og gør teksten overskuelig med luft og punktopstillinger.

Du kan evt. lave en skabelon inkl. overskrifter, før du begynder at skrive.

Få trafik til bloggen mange steder fra

Tekstforfatning af et blogindlæg tager lang tid. Ofte bruger jeg selv 2 timer til en hel dag på skriveprocessen.

Derfor skal du selvfølgelig have mange til at læse det. Heldigvis kan læserne klikke ind på dit blogindlæg via mange forskellige kanaler.

Du kan linke til det fra

  • Nyhedsbrevet
  • Sociale medier
  • Onlinedebatter
  • Dine andre blogindlæg eller når du gæsteblogger hos andre
  • Din mailsignatur

 

Skriv en kort teaser, før du deler linket, så flest mulige kan se værdien at af læse med.

Andre har også læst:

Skriv dit søgeord og tryk ENTER