Eller er anden markedsføring bedre for dit firma?

Uha, tænk at en som mig kan finde på at skrive sådan en rubrik. Og hvorfor nu det?

På det seneste har jeg hørt mig selv rådgive flere af mine kunder til ikke at fokusere så meget på søgemaskinerne, som jeg jo ellers plejer at være så glad for. Nogle gange giver jeg også disse råd til folk, der ikke er blevet mine kunder endnu, og som jeg dermed risikerer at miste ved at rådgive dem til ikke at købe den vare, de tror, de gerne vil have.

For god rådgivning er også at sige, hvad kunderne ikke skal.

Sjældne ord og snæver målgruppe

Nogle af disse kunder har ønsket at blive fundet på nogle ord, som ingen eller meget få mennesker søger på. Andre har en meget snæver målgruppe eller har et nyt tiltag, som er så nyt, at deres kunder endnu ikke ved, at det eksisterer, og at de har brug for det. Andre vil findes på en søgning, der er så bred, at de dels skal konkurrere mod mange andre hjemmesider for at komme til tops i Google og samtidig risikerer, at mange af dem, der så finder dem på Google alligevel ikke skulle bruge netop det, de kan, men noget andet.
Og så har kunderne (og jeg) brugt meget energi på noget, der alligevel ikke giver det ønskede resultat.
Herudover oplever jeg, at nogle kunder får nogle tunge etiske overvejelser, fordi de af politiske eller etiske grunde ikke vil bruge de ord, der er mange søgninger på. Dette gælder især for virksomheder, der arbejder med handicappede, og som bevidst ikke vil tiltale deres målgruppe ud fra deres handicap, (hvilket de er nødt til for at blive fundet på diagnosen på Google).

 Google er for dig, som…

Jeg kan godt forstå, at disse kunder bliver rigtig skuffede, når jeg anbefaler dem at droppe SEO. For de har jo hørt rigtig godt efter, når jeg har fortalt om alle fordelene ved at blive fundet på søgemaskinerne. Men for at have stor glæde af at blive fundet på søgemaskinerne, kræver det, at du

  • sælger en ydelse, mange søger
  • sælger en ydelse, der er let at definere (”Gode tekster” kan eksempelvis både betyde salgstekster, som jeg skriver dem, sangtekster, litteratur m.m.). Ved at ligge godt på ”Gode tekster”, som jeg gør, risikerer jeg derfor at få en masse besøgende, der reelt ikke skal have det, jeg sælger
  • rammer en målgruppe, der alle har det samme behov. Du kan godt tiltrække en stor målgruppe på et ord, men hvis det reelt kun er 10 % af denne målgruppe der har brug for din ydelse, kommer du til at bruge unødig energi på andre end din målgruppe

Andre kontaktformer end Google

Hvis du ikke kan krydse af på dotterne foroven, skal du ramme din målgruppe ad andre kanaler.

Det kan være

  • et nyhedsbrev, en blog eller en e-bog, hvor du løser nogle af målgruppens problemer. Du kan eventuelt gøre opmærksom på dit værk på facebook, hvilket ikke kræver, at målgruppen selv laver en søgning på dig/din ydelse
  • en facebookside, hvor du gør dig attraktiv for din målgruppe ved at dele tricks indenfor dit emne. Her kan du også dele nye blogindlæg og gøre opmærksom på kommende nyhedsbreve
  • en professionel autosignatur i din mail, hvor du dels skriver fulde navn, firmanavn, adresse, telefonnummer, CVR og ikke mindst en attraktiv teaser om, hvad andre får ud af at besøge din hjemmeside. Denne teaser kan sagtens ændres løbende. Eventuelt, når du udgiver nye blogindlæg. Er I flere i virksomheden, kan alle reklamere for det nye blogindlæg, så kommer det ud til mange
  • gratis arrangementer, hvor du holder et foredrag om netop det problem, du kan løse for din målgruppe. Ved at gøre det gratis har du meget lettere ved at få dit netværk og dine andre følgere til at reklamere for arrangementet
  • alternativt merchandise, der skaber opmærksomhed om dig, og som folk synes er så sjovt, at de får lyst til at dele. Du kan eventuelt se eller gense historien om Majbritt Lund-kuglepennen
Blogbanner seo-tekster
Andre har også læst:

Skriv et svar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*

Skriv dit søgeord og tryk ENTER

Jeg bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Læs mere i cookie- og privatlivspolitikken.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk