Engang så en klassisk kunderejse sådan her ud

Kunden ringede til virksomheden eller gik ind i forretningen og forklarede sit behov eller stillede spørgsmål. Det var, før salg og markedsføring blev flyttet online. Dengang blev sælgeren opmærksom på, at kunden var interesseret, meget tidligt i processen, og han kunne rådgive forud for salget.

Men nu ser kunderejsen tit sådan her ud:
Kunden stiller et spørgsmål på Google. Det kan være i forbindelse med et konkret køb, efter han selv har fundet løsningen på sit problem. Men langt oftere googler kunderne, længe før de er klar over, at de kommer til at købe noget, og op mod 95 % af alle køb begynder digitalt.

Så hvis du svarer på kundens spørgsmål, og han finder dit svar på Google, bliver han påvirket af din markedsføring, før han overvejer at købe noget.

Det betyder også, at han kan blive påvirket af din konkurrent – i stedet for dig – hvis konkurrenten ligger bedre på Google. Så måske når han at handle uden at finde ud af, at din virksomhed også eksisterer, og at du måske kan tilbyde en bedre løsning.

Kunderne spørger Google om alt

Her kan du se nogle eksempler, som kan være oplagte emner til blogindlæg, alt efter hvad du sælger:

Hvor meget skal baby sove (260)
Hvordan laver man en hjemmeside (260)
Hvad er min bil værd (3.600)
Hvad er SEO (620)
Hvordan koger man æg (720)
Hvordan binder man et slips (590)
Hvordan lægger man fliser (480)
Skal jeg skilles test (210)
Tjen penge online (1.600)

Tallet i parentes angiver, hvor mange der foretager den specifikke søgning hver måned.

Med andre ord: Ligger du først godt på den specifikke søgning, vil det specifikke antal mennesker se netop dit firma på Google, når de laver søgningen – så længe du bevarer den gode placering. Og det kan sagtens blive til mange år.

På grund af arbejde, du kun skal lave én gang.

Og med de placeringer kan du komme i kontakt med kunderne, meget tidligere end de ville have kontaktet dig med deres spørgsmål, før verden blev digital.

For en googlesøgning kræver meget mindre end at tage kontakt.

Derfor sætter søgemaskineoptimerede blogindlæg turbo på din markedsføring.

Her kan du læse mere om SEO-blogs.

Blogbanner seo-tekster
Andre har også læst:

Skriv dit søgeord og tryk ENTER