Min kommende bog Selvstændiges guide til flere penge havde længe ulmet i min mave, før jeg begyndte at skrive den.
Jeg vidste, der var et behov:
• Mit fantastiske netværk har stillet mig spørgsmål om salg og priser, næsten siden jeg startede som selvstændig,
• Jeg synes, at det er frustrerende og meningsløst, at så mange selvstændige har svært ved at tage sig ordentligt betalt og tage kontakt til kunderne
• Jeg havde selv et par spørgsmål, jeg gerne ville blive klarere på.

Så da jeg satte mig ned for at begynde på bogen, gik det bare derudaf. Man kan sige, at hele dispositionen var leveret af alle dem, der har stillet mig spørgsmål gennem tiden. Og fordi jeg brænder så meget for, at selvstændige ikke skal være arbejdsmarkedets nye b-hold, kunne fingrene næsten ikke følge med tankerne. Da jeg lukkede computeren den dag, havde jeg skrevet 17 sider. Yes!

Da jeg offentliggjorde, at bogen var på vej, skal jeg da lige love for, at jeg blev bekræftet i, at der var brug for bogen. Den er nu skrevet færdig og afleveret til forlaget. Og sagt i al beskedenhed tegner det rigtig lovende. Har fået meget positive tilbagemeldinger. Noget af det allervigtigste i bogen er at få gjort op med lønmodtagermindsettet.

Det mindset, der gør at nogle selvstændige

• vil tjene penge, før de kan bruge dem
• forsøger at holde udgifterne nede og sparer specialhjælp, hvorfor de selv forsøger at løse alle tænkelige opgaver, hvilket tager rigtig meget af deres kostbare tid
• tænker, at deres egen tid er gratis
• lige vil se om vingerne kan bære, før de får en markedsføring, der skriger ”Jeg er den bedste”

Hvis du vil tjene mange penge, skal du gøre op med dette mindset. Som selvstændig skal du kunne tænke stort. Fokuser på, hvordan du kan udvikle en ydelse, som kunderne vil betale mange penge for, i stedet for at regne på hvilket nyhedsbrevssystem, der koster 2.000 kroner mere eller mindre om året. Det er ikke her, du finder de store penge. Og hvis det billigste system alligevel er mere besværligt at bruge, kommer du til at bruge for meget tid på at skrive nyhedsbreve, og din tid er oftest din dyreste ressource. Jeg kan faktisk ikke vente med at dele alt dette og meget andet med jer.
Derfor har jeg besluttet mig for at tyvstarte. Jeg opretter et nyhedsbrev mere. Dette kommer udelukkende til at handle om salg. Her vil jeg også invitere til gratis salgs-kurser, inspireret af mine gratis PR-kurser.
Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her. Samtidig får du et uddrag af bogen.
Vil du med på det første gratis salgskursus, kan du tilmelde dig her.

Andre har også læst:

Skriv et svar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*

Skriv dit søgeord og tryk ENTER

Jeg bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Læs mere i cookie- og privatlivspolitikken.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk