Fokuser på ROI i stedet for udgiften
ROI er et af nøglebegreberne i alle virksomheder af en vis størrelse og er en definition på, hvad du får tilbage, efter du har foretaget en investering. ROI betyder Return on Investment. Eller på dansk: Investeringsafkast!
Og så længe du har likviditeten til at investere og vil kunne følge med efterspørgslen, er der i teorien ikke noget loft for, hvor mange penge du kan investere i et projekt. Så længe du kender din ROI og ved, hvor mange penge du kan regne med at få tilbage for hver krone, du investerer.
ROI beregningen er den samme, uanset om du investerer i nye maskiner, nye medarbejder, ny viden eller markedsføring, som er det, jeg ved noget om.
Planlæg langsigtet med ROI
Nogle virksomheder arbejder efter den fejlslagne forretningsstrategi, at de primært fokuserer på, hvad noget koster her og nu. I stedet for at se på, hvad en given løsning koster på den lange bane, og især hvad den kan forventes at tjene ind til dem på den lange bane.
Den strategi kan blive meget dyr. Både i forhold til hvad de bruger deres penge på, som ikke giver de store resultater og især hvilke investeringer, de vælger fra ud fra en meget kortsigtet beregning.
Eftersom jeg er tekstforfatter med speciale i SEO-tekster, der konverterer, taler jeg tit med kunder, der enten overvejer en helt ny hjemmeside eller at optimere den, de allerede har.
Og selv om markedet for professionelle hjemmesider er eksploderet i min tid, taler jeg alligevel tit med markedsføringsansvarlige og selvstændige, der synes, at 100.000 kroner for en hjemmeside inkl. tekst og opsætning er rigtig mange penge. Jævnligt bruger de samme mennesker 5, 10 eller 15.000 kroner på annoncer, foldere eller lignende, som ikke er tænkt ind deres samlede markedsføringsstrategi. Og er de ikke det, er der en stor risiko for en meget lav ROI, hvis Return on Investment overhovedet kan måles her. Det kan tit være svært indenfor offline markedsføring.
Uanset hvad hjemmesiden koster, skal prisen ses i lyset af, hvor mange år hjemmesiden fremover vil arbejde for virksomheden 24/7 365 dage om året. Det er også værd at have med i regnestykket, hvor mange af de kunder, der refererer til dine annoncer eller foldere, der også var forbi hjemmesiden på deres kunderejse.
Netop fordi hjemmesiden er så vigtig en del af den samlede kunderejse, det ofte svært at udregne ROI´en på hjemmesiden præcist.
Og det er min klare påstand, at du risikerer en lavere ROI på alle dine øvrige markedsføringsaktiviteter, hvis du ikke har en professionel hjemmeside, der kan overbevise de potentielle kunder de sidste 10 % af vejen hen mod kasseapparatet.
Højeste ROI
Den markedsføringsform, der altid fremhæves i forhold til høj ROI, er nyhedsbrevet, der har en ROI på hele 38. Det er mere end det dobbelte, end andre digitale kanaler har og mange gange bedre end mere traditionel markedsføring som reklamer på radio og tv. En af de vigtigste grunde til, at nyhedsbrevene sælger så godt, er, at læserne her selv har skrevet sig op til at høre fra en. I modsætning til push-markedsføring, der lander hos læseren, uden han har bedt om det.
Samtidig betyder det også meget for salget (+ værdien af tilfredse kunder og det efterfølgende mersalg), at dine læsere oplever, at du er the go to person inden for dit felt gennem nyhedsbrevene.
Når jeg selv bliver kontaktet af en af mine læsere, begynder samtalen derfor et helt andet sted, end når jeg bliver kontaktet af kunder, der lige har fundet mig på Google.
Et er at regne din Return on Investment ud, så du ved, hvornår du går i nul med din investering, og hvor meget du efterfølgende vil tjene ind i de følgende år. Når du har styr på ROI, kan du ikke alene nedjustere eller fjerne de aktiviteter med en lav ROI. Du kan også se, hvordan du kan forhøje ROI på det, der allerede virker, ved at sælge mere til kunderne eller få dem til at henvise nye kunder til dig.
Derfor er god kundeservice og måske et pointsystem til storkunder virkelig effektivt i kampen på en høj ROI.