Undgå at krænke ophavsretten

Det kan blive dyrt at krænke andres copyright (ophavsret) og er samtidig uprofessionelt. Så brug hellere 5 minutter på at sætte dig ind i regler for copyright.

Nederst kan du læse den ophavsretsfejl, jeg oftest ser virksomheder begå uden at vide det.

Hvad er ophavsret eller copyright?

Det engelske ord copyright betyder ophavsret. Copyrightreglerne betyder derfor, at alle værker er beskyttet af lov om ophavsret. Med andre ord: Kunstnere og andre udøvere, der har skabt følgende værker, bestemmer, hvornår og hvordan de må bruges:

  • Musik
  • Billeder
  • Film
  • Tekster
  • Bøger
  • Opskrifter

 

Mange tror fejlagtigt, at værkerne er givet fri, når de ligger på internettet. Derfor kommer de til at krænke ophavsretten ved at bruge giffer, youtubefilm eller billeder fra facebook eller Google på deres egne hjemmesider, i bøger eller nyhedsbreve.

Når tekster, musikstykker, billeder m.m. bliver publiceret på nettet, er de stadig omfattet af ophavsretten. Værkerne ligger på nettet, fordi udøveren har valgt at lægge dem ud eller at give andre lov til at bruge dem. Ofte mod betaling.

Selv om Dansk lov om ophavsret til dels er reguleret efter internationale konventioner, kan du ikke antage, at loven i andre lande er ligesom den danske.  Måske fristes du til at tro det, hvis du læser en udenlandsk ophavsretslov, som minder om den danske. Det kan være farligt og blive dyrt. Så hvis du gerne vil bruge udenlandske værker, skal du også sætte dig ind i den udenlandske lov eller hyre en ophavsretsspecialist.

De fleste lande er enige om, at et produkt skal være originalt for at man kan tale om et værk.  Det betyder, at man ikke har ophavsret på faktuelle oplysninger. Men den præcise formulering, hvor oplysningerne indgår, er beskyttet af ophavsretten.

copyright eller ophavsretJf. citatretten, ophavsretslovs § 22, er det tilladt at bruge et citat fra et en tekst. Eksempelvis en bog.

Citatretten gælder ikke indenfor billedkunst.

Der er ingen fast regel for, hvor meget du må citere. Som tommelfingerregel kan du jo spørge dig selv, hvad du ville synes var i orden, hvis du selv var forfatteren. Ofte kan du også lave en god aftale, hvis du kontakter personen bag.

Selv er jeg altid meget fleksibel, når jeg får den slags henvendelser. Dels fordi jeg har skrevet mine tekster, fordi de skal gøre en forskel. Dels fordi henvendelsen bekræfter, at jeg har udgivet godt materiale.

Når jeg bliver spurgt, er der som regel 2 ting, der er vigtige for mig:

  1. At det bliver videreformidlet med mit navn på
  2. At de tekster, jeg har publiceret online, ikke bliver delt på en måde, så jeg bliver straffet af Google for kopieret indhold

Hvordan får man copyright?

Du opnår automatisk copyright, når du har skabt et værk og skal ikke søge om eller registrere ophavsretten nogen steder. Ej heller gøre opmærksom på din ret, for at den gælder på selve værket.

Når du ofte ser, at andre bruger copyrighttegnet ©, er det udelukkende en service, for at sikre, at du ved, at du ikke må bruge værket uden aftale. Men ophavsretten gælder, uanset om de bruger symbolet eller ej.

Hvordan laver man copyright symbolet ©?

Ophavsretstegnet skrives forskelligt, at efter om du har PC eller Mac:
På PC trykker du Ctrl + Alt, mens du skriver C
På Mac trykker du Option + G

Du kan ikke købe ophavsret!

Men du kan købe retten til at bruge et værk ud fra de betingelser, du og udøveren aftaler.

Du ved sikkert, at der findes en række hjemmesider, hvor du gratis kan hente billeder, som du kan bruge, som du vil. Dette skal du ikke forveksle med ophavsret.

For her er tale om, at professionelle fotografer eller fritidsfotografer har givet dig lov til at bruge deres billeder. Enten kvit og frit eller i nogle tilfælde mod at kreditere fotografen og skrive hans navn, når du bruger billedet.

Det er forskelligt, hvordan du må bruge de billeder, der er lagt i de fora.

På andre hjemmesider kan du købe retten til at bruge de viste billeder efter nogle faste licenser.

Betaling for brug af billeder og tekster er noget af det, som jeg med min journalistbaggrund kender en del til.

Oprindeligt var det normalt, at et medie købte rettigheden til at bruge tekst og billede til publicering af disse i mediet én gang. Prissætningen blev noget sværere, da verden og medierne gik online, og medierne også gerne ville bringe artikler med tilhørende billeder på deres hjemmeside. Det blev sværere at sætte pris på, da alt hvad der én gang er lagt på nettet, bliver ved med at være der. Og Dansk Journalistforbund har brugt mange ressourcer på at forhandle videreudnyttelsesaftaler med medierne.

Selv har jeg valgt, at mine kunder må bruge mine tekster alt det, de vil, når de én gang har betalt. Af rigtig mange grunde: Dels fordi jeg ofte sælger mine tekster til kunder, der ikke har kender til ophavsret, før jeg eller andre gør dem opmærksom på ordet. Så hvis jeg begynder at sætte særpris på, at de bruger mine tekster i flere forskellige kontekster, ville jeg tage mig betalt for noget, de ikke anerkender, selv om jeg har retten på min side.

Dels fordi jeg har andet at lave end at holde øje med, hvor mine tekster bliver brugt, og dels fordi jeg har lagt denne service ind i mine tekstpriser, så kunderne og jeg ikke behøver at have de samtaler.

Når jeg selv skriver for mine faste kunder, genbruger jeg nogle gange uddrag af tekster, jeg tidligere har skrevet for dem. Det kan være, at kunden har brug for et salgsbrev eller en folder, efter jeg har skrevet teksterne til kundens hjemmeside. Her kan flere af afsnittene nogle gange genbruges direkte eller med en lettere omskrivning, og så giver det jo ikke mening at skrive teksten helt forfra. Og jeg kan ikke se, at det skulle være anderledes, hvis kunden eksempelvis selv gerne vil bruge disse uddrag.

Samtidig er dette genbrug jo bare et eksempel på, at jeg er mine penge værd.

Undgå den klassiske – og dyre – ophavsretsfejl

Mange virksomheder støder på ophavsret, efter de er blevet omtalt i et medie. Nogle på den dyre måde. Her sker der det her: De er stolte over at være i mediet eller synes, at artiklen er god og derfor deler de den på hjemmesiden eller i en folder.

Det er som regel ok, at du linker til artiklen, hvis den ligger online. Men når du affotograferer den og deler en kopi, får du problemet, hvis du ikke har fået lov til det. For her bruger du værket på en ny måde.

Det kan hurtigt blive dyrt, for her kan der være tale om krænkelse af både tekst, foto og grafisk opsætning. Altså hele 3 krænkelser.

Nogle tror, at denne handling er ok, bare de skriver hvilket medie, artiklen har været bragt i. Men den går ikke.

Derfor får mange en ubehagelig mail + regning. Nogle gange kan du lave en aftale om at slippe for at betale, hvis du fjerner artiklen og billedet med det samme. Men har du brugt medieomtalen til markedsføringsbrug skal du ikke regne med den fleksibilitet.

Når ophavsret bliver svært

Umiddelbart lyder copyright så simpelt: Du må ikke bruge andres værker uden aftale.

Men du skal ikke arbejde ret meget med ophavsret, før du støder på spørgsmål og dilemmaer.

Måske sidder du også med tillægsspørgsmål, efter at have læst min tekst, som er ophavsret for begyndere. Der er mange delemner, jeg ikke er gået ind i. For ja, det kan hurtigt blive meget komplekst, og jeg er jo ikke jurist.

Derfor har flere advokater speciale i ophavsret, ligesom vi har Dansk Selskab for Ophavsret. En organisation for enkeltpersoner som jurister og kunstnere, organisationer og andre selskaber, der blev stiftet i 1953.

Selskabet holder forskellige arrangementer, hvor de debatterer forskellige spørgsmål om ophavsret.

Andre har også læst:

Skriv dit søgeord og tryk ENTER