Så er det måske forklaringen på, at du aldrig synes, den er helt færdig

… Selv om du sikkert har arbejdet længe på den.

Det kan også være, at din hjemmeside officielt er færdig. Du er bare løbende inde og redigere på den. Det her er rigtig problematisk. For selv hvis du har gjort det rigtigt, spilder du din tid og forvirrer dine læsere ved at ændre hele tiden. Især hvis du ændrer vitalt i dit budskab.

Måske kan du ikke helt se dig selv i dine tekster nu. Eller også mangler der noget, for at du fremstår så professionel, som du gerne vil.

Som regel er baggrunden for det scenarie, at mange fejlagtigt tror, at projekt hjemmeside kun handler om hjemmesiden. Men det kan være en større opgave.

Hvis du vil have det optimale ud af resultatet, er det også en udviklingsproces, hvor du tager stilling til flere vigtige spørgsmål i forhold til din virksomhed eller justerer beslutninger, du tidligere har truffet.

Eksempelvis spørgsmålene om, hvilken målgruppe du allerhelst vil arbejde med, og hvilke ydelser du helst vil levere. Samtidig er projekt hjemmeside en oplagt anledning til at justere nogle af de detaljer, der får betydning for dig og dine kunder. Måske skal du have præciseret dine forretningsbetingelser eller automatiseret nogle af dine procedurer, så du effektiviserer dit firma og får den nye hjemmeside til at matche resultatet.

Derfor rådgiver jeg ofte mine kunder om målgruppe, forretningsstrategi og prisstruktur m.m., før jeg skriver teksterne for dem eller guider dem til at skrive nye tekster selv. Det gør, at de ikke bare får en ny hjemmeside, der virker. De får også toptunet deres virksomhed samtidig. Og som tekstforfatter er det unægtelig noget lettere at skrive nogle supersælgende tekster, når firmaprofilen står knivskarpt. Og hvis du overvejer at skrive dine tekster selv, er du også hjulpet godt på vej, hvis du indleder med at blive afklaret om din forretningsstrategi.

Så hvis du er gået i stå med din hjemmeside, kan du stille dig selv det ene spørgsmål: Er der noget, jeg mangler at tage stilling til, for at jeg kan skrive min hjemmeside færdig?

Andre har også læst:

Skriv et svar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*

Skriv dit søgeord og tryk ENTER