Mangler du overblikket …

… fordi der er a-l-t for mange undersider? Er der for meget “tang” i form af halvsjove gimmicks, rodet indhold og måske ligefrem døde links?

Og er det hjemmesiden (og tilfældighederne), der bestemmer, hvilke undersider du skal arbejde med hvornår, fordi du mangler en klar strategi for dit arbejde? Hvis du er ved at drukne i din hjemmeside, er dine besøgende sikkert også.

Og i modsætning til dig kan de på under fem sekunder transformere hele drukneoplevelsen til en varm sommerdag med uskyldige bølger, sandstrand og en iskiosk.

På en andens hjemmeside.

Og derfor skal du passe meget på, hver gang du bare overvejer at lægge nyt indhold eller nye funktioner på hjemmesiden. For selv om du lægger mere kvalitetsindhold på, hjælper det fedt, hvis læserne bare ikke kan overskue mere. Derfor skal du hele tiden overveje, om du også skal fjerne noget af dit gamle indhold, hver gang du lægger nyt på.

Det betyder ikke, at din hjemmeside aldrig må vokse. For i takt med at firmaet vokser og måske får flere medarbejdere og ydelser, er det jo den naturlige udvikling. Men overvej lige en ekstra gang, om alle undersider og produkter stadig har deres berettigelse:

  • Sælger de?
  • Hiver de læserne ind på nyhedsbrevet eller hen til dine andre gratis ydelser?

 

Hvis ikke: Hvad skal de så?

Det er en god ide at gennemgå hjemmesiden mindst en gang om året.

  • Skal alle siderne stadig være der?
  • Er oplysningerne stadig korrekte?
  • Vil du fremhæve andet på forsiden end det, der står der i dag?
  • Er menustrukturen stadig optimal?

Få det optimale ud af din hjemmeside

Når du alligevel er inde på din hjemmeside, kan du samtidig overveje, om du kan få endnu mere ud af den. For hvis den er som gennemsnittet af hjemmesider, udnytter du sikkert ikke internettets muligheder særlig godt.

Nogle hjemmesider er i virkeligheden bare et visitkort på nettet. Faktuelle oplysninger, der lige så godt kunne være skrevet på et trykt medie. Og trykte medier er ikke interaktive, hvilket er hjemmesidernes største fordel sammenlignet med andre markedsføringskanaler.

Tit kræver det heldigvis ikke ret meget at bruge internettets muligheder meget bedre, så du fremover kan

  • sende læsere fra blogindlæg til salgssider
  • få flere af de måske-interesserede tilmeldt nyhedsbrevet
  • sende de besøgende direkte hen til webshoppen eller salgsafdelingen, mens de stadig kigger på din hjemmeside

Du skal bare vide, hvordan du gør. Har du brug for inspiration, kan du bare ringe 27 12 11 14. Jeg giver altid 15 minutters rådgivning.

Blogbanner seo-tekster
Andre har også læst:

Skriv et svar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*

Skriv dit søgeord og tryk ENTER

Jeg bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Læs mere i cookie- og privatlivspolitikken.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk