Kan du nikke ja til et af de her to udsagn:

”Jeg undrer mig over, at mine salgstekster ikke sælger godt nok.”
”Jeg har taget mindst et kursus i at skrive salgstekster, men de virker alligevel ikke.”

Især det sidste er et problem. Både fordi du ikke sælger, og fordi du alligevel har brugt tid på at lære at skrive, så du sælger.

Jeg tror godt, jeg ved, hvorfor det går galt:

Salgsteksten er ofte sværere at skrive end blogindlægget eller nyhedsbrevet. For det kræver meget at kunne sælge dig selv eller din ydelse på skrift.

Hvis du taler med en kunde, kan du spore dig ind på, hvem kunden er, og hvad der er vigtigt for ham. Men salgsteksten skal virke, uanset hvem der læser den, og hvad der er vigtigt for ham.

Og fordi teksten som regel skal arbejde for dig, når du ikke selv er der, opdager du ikke, hvis kunden mister interessen, mens han læser. Derfor skal du tænke mange detaljer ind i din salgstekst.

Og det er grunden til, at det sjældent er nok at tage på et kursus i at skrive salgstekster, for du vil få meget svært ved at lære det hele på en gang. Ofte skal du både på kursus og øve dig bagefter.

Uanset hvornår kunden går i stå, får han feedback, så han kan fortsætte med at forbedre sin tekst. Nogle gange er den næsten færdig. Andre gange er vi inde over den flere gange, før den bliver rigtig god.

Og den her feedback- og redigeringsproces er netop, hvorfor et kursus i salgstekster ikke kan stå alene.

Derfor er feedbacken så vigtig

Når jeg underviser mine kunder i at skrive, er feedbacken en meget vigtig del af processen. Som regel foregår det sådan her:

Kunden og jeg drøfter, hvad teksten skal kunne: Om den skal findes på Google, hvilket produkt der skal sælges eller lignende, og vi gennemgår, hvad der er vigtigt i det konkrete tilfælde, for at teksten kommer til at virke, som den skal.

Herefter begynder kunden at skrive og kontakter mig, når der sker 1 af 2:

  1. Han går i stå
  2. Teksten er færdig, og kunden kan ikke se, hvordan den kan blive bedre

Når du én gang har lært at skrive en god salgstekst, er du samtidig meget bedre til at skrive alle andre typer tekster, fordi salgsteksten er den sværeste!

Hvis du ikke har talt med mig før, er du velkommen til at vælge en tekst, du gerne vil have min feedback på og ringe 27 12 11 14. Det første kvarter er gratis.

Andre har også læst:

Skriv dit søgeord og tryk ENTER