Fortæl, hvad du laver uden at bruge fagord

Det er svært. Derfor kommer mange til at bruge alt for mange fagord i deres salgstekster. Også erfarne markedsføringsfolk. Så der er en stor risiko for, at du også gør.

Det er der flere ulemper ved.

Kunderne

  • får sværere ved at se, hvad de får ud af at samarbejde med dig
  • finder dig ikke på Google, for I taler hvert jeres sprog
  • forudser med rette, at det vil kræve en del at kommunikere med dig, hvis de bliver kunder
  • køber meget mindre

Derfor er det en god ide at få en ikke-fagperson til at læse alle dine salgstekster igennem.

Selv hvis personen laver noget, der er beslægtet med dit fagområde, vil du sikkert undre dig over, hvor mange detaljer og fagord vedkommende har svært ved at forstå.

Tidligere gav jeg feedback på en af Henrik Bondtoftes salgssider. Som du sikkert ved, er han en af Danmarks førende SEO-eksperter.

Og fordi SEO-tekster er et af mine egne specialer, blev vi begge overraskede over, hvor store dele af teksten, jeg havde svært ved at forstå. Eller forstå godt nok til, at jeg ville overveje at tegne abonnement på den pågældende service, som er relevant for mig.

Over dobbelt så mange konverterer nu

Henrik fortæller:

”Majbritt pegede på, at teksten var alt for tung teknisk, og at det hverken var tydeligt nok, hvad kunderne fik ud af at bruge vores værktøj, eller at man kunne få en gratis prøveperiode.

Hun er jo min egen målgruppe, så jeg blev bekræftet i, hvor svært det er at ramme målgruppen, også for en som mig, der selv arbejder med markedsføring. Vi var jo mange markedsføringsfolk, der havde været forbi den tekst, før Majbritt gennemgik den.

Efter vi har formuleret teksten om, abonnerer dobbelt så mange af de besøgende på værktøjet. Konverteringen gik fra 2,7 til 5,8, og selv om vi også har lavet nogle andre mindre forbedringer, end Majbritt foreslog, er fordoblingen primært hendes fortjeneste.

Eftersom vi har betalt for alle vores besøgende via Google Ads, betyder det jo rigtig meget, at de besøgende også bliver til kunder.”

Gennemgå en af dine egne tekster

Understreg fagordene med en farve.

Understreg herefter de ord, som du ikke er helt sikker på, at alle dine potentielle kunder kender betydningen af. Især det sidste er vigtigt. For ofte er du selv i kontakt med de mest oplyste af dine potentielle kunder. Dem, der endnu ikke er blevet klar til at ringe til dig, har måske netop holdt sig tilbage, fordi de har svært ved at forstå 100 %, hvad du skriver.

Blogbanner onlinekursus
Andre har også læst:

Skriv et svar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*

Skriv dit søgeord og tryk ENTER

Jeg bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Læs mere i cookie- og privatlivspolitikken.

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk